Whistleblowerordning

Du kan bl.a. benytte whistleblowerordningen, hvis du er ansat eller tidligere ansat i Rigsarkivet, eller hvis du er samarbejdspartner eller ansat hos en samarbejdspartner, som Rigsarkivet har et samarbejde med. Du har som whistleblower den beskyttelse mod bl.a. repressalier, som fremgår af lov om beskyttelse af whistleblowere (lov nr. 1436 af 29. juni 2021).

Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med indberetninger for overtrædelser af EU-retten samt indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen.

Rigsarkivets whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblowerenhed i Rigsarkivets Enhed for HR & Jura. Indberetning sker via en digital whistleblowerportal.

Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Rigsarkivet, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Datatilsynet, der forestår en ekstern og uafhængig whistleblower kanal. Du kommer til Datatilsynets whistleblower kanal her.

Rigsarkivet har en digital whistleblowerportal, hvor du kan indsende oplysninger.

Indsend oplysninger via whistleblowerportalen her.

Arbejdspladser, som er omfattet af offentlighedsloven, er efter whistleblowerloven omfattet af en særlig offentlighedsordning. Ordningen har til formål at sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i whistleblowerordningen det seneste år. Disse arbejdspladser skal mindst én gang årligt offentliggøre en række oplysninger. Oplysningerne skal som udgangspunkt offentliggøres på myndighedens hjemmeside.

I forbindelse med offentliggørelsen skal der være en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden. Whistleblowerlovens særlige tavshedspligt og reglerne om videregivelse skal fortsat iagttages i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne. Det indebærer, at de overordnede beskrivelser skal udformes på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere whistlebloweren eller den berørte person, og beskrivelsen bør ikke indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberetninger.

De overordnede temaer kan for eksempel være:

• Indberetninger om potentielt strafbare forhold
• Overtrædelser af EU-retsakter
• Overtrædelser af love og regler udstedt i medfør heraf
• Tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper
• Seksuel chikane eller anden chikane.

Rigsarkivet kan i henhold til whistleblowerlovens § 27 oplyse, at Rigsarkivet har modtaget 0 indberetninger i 2023.

Arbejdspladsen skal bl.a. oplyse om antallet af modtagne indberetninger og status for opfølgning på indberetningerne, herunder:

• Hvor mange indberetninger der er realitetsbehandlet
• Hvor mange indberetninger der er afvist eller afsluttet
• Hvor mange indberetninger der har givet anledning til politianmeldelse

Læs mere og se justitsministeriets vejledninger om whistleblowerordninger og ansattes ytringsfrihed:

• Læs Justitsministeriets vejledning for whistleblowers
• Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser
• Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
• Rigsarkivets Whistleblowerpolitik