Indfødsretssager – Kom godt i gang!
Indfødsretssager - Kom godt i gang!
Rigsarkivet har sager om indfødsret eller statsborgerskab givet ved lov fra 1776 til 1992. Læs her hvordan du finder dem.
Det skal du vide
Tidspunkt
Hvornår fik personen indfødsret?
Navn
Hvad er navnet på personen, som fik indfødsret?
Fødselsdato
Hvad er fødselsdatoen på personen, som fik indfødsret?
De oplysninger finder du
- Ansøgerens navn og fødselsdato.
- Oplysninger om slægt og baggrund.
- Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.
Her skal du søge
Sager om indfødsret blev først behandlet af Danske Kancelli og senere af Indenrigsministeriet.
Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.
Bemærk, at der gælder særlige forhold i Sønderjylland, ligesom der er særlige Tyskerlovsager 1948-1952 og 62-sager 1915-1967.
Åbn vejledninger
Indfødsretssager fra denne periode skal findes i Danske Kancelli.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Danske Kancelli
Arkivmateriale (arkivserie)
- Alfabetisk register over naturalisationspatenterne
- Naturalisationspatenter
- Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgers navn i arkivskaber Danske Kancelli, arkivserie Alfabetisk register over naturalisationspatenterne. Herfra henvises der til et sidenummer i arkivserie naturalisationspatenter.
- I arkivserie Naturalisationspatenter slår du op på den angivne side. Her oplyses den dato hvor indfødsretten blev givet.
- Sagen ligger i arkivserie Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne. Sagerne ligger kronologisk efter datoen, hvor indfødsretten blev givet.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op i Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.
Tip: Du kan også søge personen og finde dato for indfødsretstildelingen i Database over indfødsretstildelinger
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Indenrigsministeriets 1. Kontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Indfødsretsmatrikel
- Lovsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Slå op på ansøgerens navn i arkivskaber Indenrigsministeriets 1. Kontor i arkivserie Indfødsretsmatrikel. Matriklen oplyser lovdato og løbenummer.
- Slå op i arkivserie Lovsager (Indfødsret), som er ordnet efter lovdato og løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, Slå op i Søg i samlingerne og bestil til læsesalen. Bemærk, at Indfødsretsmatriklen kun kan bestilles til læsesalen i København.
Tip til din søgning
1850-1915: På Danskernes Historie Online ligger en database over personer, som er tildelt indfødsret 1850-1915. Databasen oplyser lovdato og ansøgers løbenummer.
Søg i databasen over tildelinger af indfødsret 1850-1915
1916-1960: På Dansk Demografisk Database ligger en database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960. Databasen indeholder næsten alle personer, som er tildelt indfødsret, men henvisningerne til lovdato og løbenummer bygger på forarbejderne til indfødsretslovene og ikke de endelige love. Derfor kan lovens nøjagtige dato og løbenummeret være fejlbehæftet. Har du fundet en person i databasen kan du finde den rette lovdato og personens løbenummer i publikationen Lovtidende.
Særlige forhold i Sønderjylland
Det Nationale Register og optantsager
Efter genforeningen i 1920 fik sønderjyder, som boede i Sønderjylland den 15. juni 1920, og som ikke var tilflyttet efter 1. okt. 1918, automatisk mulighed for dansk indfødsret. Disse statsborgerskaber dokumenteres i ‘Det Nationale Register’, som findes på Rigsarkivet, Aabenraa.
For de personer, der ved Genforeningen ikke automatisk fik dansk indfødsret, var der en mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Sagerne kaldes ‘optantsager’.
Åbn vejledninger
Det Nationale Register er ordnet efter amt, sogn og efternavn. Der er to rækker, hhv. optagne og ikke optagne.
De optagne er de personer, som opfyldte kriterierne for statsborgerskab, og de ikke optagne dem, som ikke opfyldte kriterierne. Det kunne enten være ved at være tilflyttet senere end 1. okt. 1918 til landsdelen (inkl. ikke hjemkomne soldater efter Første Verdenskrig!), eller ved ikke at havde svaret på henvendelsen om bopælsadresse.
Søg i samlingerne
Arkivskaber (afhængig af amtet)
- Haderslev Amt Det Nationale Register
- Aabenraa Amt Det Nationale Register
- Sønderborg Amt Det Nationale Register
- Tønder Amt Det Nationale Register
Arkivmateriale (arkivserie)
- Det nationale register
Fremgangsmåde
- Find arkivskaber det Sønderjyske amt, vedkommende familie boede i og arkivserie Det nationale register.
- Arkivserie Det nationale register er henlagt efter sogne og her indenfor efter ’Optagne’ og ’Ikke optagne’.
- Indenfor disse grupper ligger ansøgerne alfabetisk efter navn.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i Søg i samlingerne. Bemærk, at materialet kun kan ses på læsesalen i Aabenraa.
Der er ikke muligt at søge på ansøgerens navn efter optantsager.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Indenrigsministeriet 2. Kontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Journal
- Optantsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Optantsagerne er registret i arkivskaber Indenrigsministeriet 2. Kontor, arkivserie Journal fra årene 1920, 1921 og 1922. Enkelte optantsager kan dog også forekomme i de følgende år. Optantsagerne er i journalen markeret med “O Bevis” markeret med blåt kridt efterfulgt af et løbenummer.
- Find herefter sagen i arkivserie Optantsager (indfødsret), som ligger efter “O Bevis”-løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Journalerne 1920-1922 er skannet. Vi anbefaler at du slår op i Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. De øvrige journaler og optantsagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne. Bemærk, at journalerne 1923 ff. kun kan bestilles til læsesalen i København.
Andre sager om indfødsret
Der findes særlige Tyskerlovsager 1948-1952 og 62-sager 1915-1967.
Åbn vejledninger
Efter befrielsen blev der vedtaget en særlig ”tyskerlov”. Den bestemte, at bl.a. tyske kvinder som siden 1940 havde giftet sig med en dansk mand, ikke automatisk fik dansk statsborgerskab, men skulle ansøge om at få det. Sagerne derfra kaldes tyskerlovsager.
Se tildelte statsborgerskaber i Lovtidende
Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i tidsskriftet Lovtidende, kan man år for år finde de personer, der har fået indfødsret efter denne lov og med henvisning til hvilket løbenummer, de har fået indfødsret under. Lovtidende kan ses på biblioteket og på læsesalen i København.
Sådan finder du en Tyskerlovsag
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Indenrigsministeriet 3. Kontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Tyskerlovsager (indfødsret)
Fremgangsmåde
- Begynd med at kigge i Lovtidende og find lovdato og løbenummer på personen du søger.
- Tyskerlovsagen ligger i arkivskaber Indenrigsministeriet 3. Kontor arkivserie Tyskerlovsager (indfødsret). Sagerne er ordnet efter lovdato og løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
En særlig og ganske omfattende serie af indfødsretssager er 62-sagerne som inkluderer sager hvor ansøgning om indfødsret blev afvist og indfødsret der blev givet administrativt.
Rigsarkivet har kun modtaget sager
Sagerne er svære at gå til; Rigsarkivet har modtaget sagerne, men Navnekartoteket til 62-sager befinder sig stadig på Indfødsretskontoret og bliver brugt dér.
Sådan finder du en 62-sag
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Indenrigsministeriet 3. kontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Almindelige indfødsretssager (62-sager)
Fremgangsmåde
- For at finde en 62-sag må du kontakte Indfødsretskontoret for at få sagens dato og løbenummer.
- 62-sagerne ligger i arkivserie Almindelige indfødsretssager (62-sager). Sagerne er ordnet efter dato og løbenummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne..
Det må du se
Indfødsretssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Ønsker du at se en indfødsretssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.
Mere om indfødsretssager
Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt. Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen. Først med sociallovene i 1890’erne begyndte almindelige mennesker at ansøge om indfødsret.
I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedrørende de personer der fik dansk statsborgerskab.
Flere muligheder
Udlændingesager – Kom godt i gang!
Fra 1875 skulle udlændinge, der arbejdede og opholdt sig i Danmark, registreres. Rigsarkivet har sager indtil 1983.
Danske Kancelli – Kom godt i gang!
Danske Kancelli var fra slutningen af middelalderen og frem til 1848 kongeriget Danmarks vigtigste lov- og regeringskontor. Få vejledning til, hvordan du søger efter oplysninger fra forskellige perioder.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.