Hærens og flådens skifter før 1864 – Kom godt i gang!
Hærens og flådens skifter før 1864 – Kom godt i gang!
Skifter for ansatte i hæren og deres familier blev varetaget af auditører og for ansatte i flåden af Underadmiralitetsretten, indtil de ad flere omgange mellem 1771 og 1864 overførtes til de civile domstole.
Det skal du vide
Navn
Hvad hed afdøde?
Dødstidspunkt
Hvornår døde personen (cirka)?
Militære enhed
Hvilken militære enhed tilhørte afdøde?
Disse oplysninger finder du
- Fortegnelse over den afdødes ejendele og værdier
- Korrespondance i arvesagen
- Arvingernes navne m.m.
Her skal du søge
Skifter efter soldater, officerer og deres familier varetoges af hvert regiments auditør.
Her kan du finde skifter
Der er stort set ikke bevaret skiftearkivalier fra regimentsauditørerne. Der er derimod bevaret skiftesager fra arkivskaberne:
- Auditøren ved Garnisonskommandantskabet i København: arkivserie Skiftesager 1688-1770
- Auditøren for Rendsborg Fæstning: arkivserier Skiftesager 1716-1849 og Skifteprotokol 1840-1863
- Generalauditøren: arkivserier Skifteprotokol 1743-1856, Bilag til skifteprotokol 1743-1856’, Skiftesager efter officerer 1730-1795 og Skifter og auktioner uden for skifteprotokoller 1746-1863. Bemærk, at Generalauditøren især synes, at have forvaltet skifter efter officerer af høj rang.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Auditøren ved garnisonskommandantskabet i København
- Auditøren for Rendsborg Fæstning
- Generalauditøren
Arkivmateriale (arkivserie)
- Skift
På nettet eller på læsesalen?
De militære skiftearkivalier er ikke digitaliserede, men skal ses på læsesalen. Du skal bestille materialet via Søg i samlingerne.
For regimenter placeret i København overgik alle skifter i 1771 til den nyoprettede Hof- og Stadsret, Københavns skifteret. Det var op mod halvdelen af hæren, som deltog i forsvaret af Købehavn.
Gå til vejledning til københavnske skifter
Uden for København varetog regimenternes auditører og i et vist omfang garnisonsauditører skifteforvaltningen for soldater, officerer og deres familier. I 1805 overgik skifteforvaltningen ved militære enheder i resten af Danmark til de civile herredsfogeder, byfogeder og birkefogeder.
Gå til vejledning til skiftearkivalier for det øvrige Danmark
Undtaget var dog skifteforvaltningen for den lille styrke på Christiansø, som fortsat varetoges af auditøren frem til fæstningens nedlæggelse i 1856. Også skifteforvaltningen for regimenterne i Slesvig og Holsten forblev ved auditørerne frem til 1864.
Her kan du finde skifter
Der er kun bevaret få skiftearkivalier militære enheder uden for København, se arkivskaber:
- Jyske Regiment(som lå ved Ålborg): arkivserie Skiftesager 1773-1809.
- Christiansø Fæstning: arkivserie Register til Skifteprotokol 1762-1864 og Skifteprotokol 1762-1864.
- Auditøren for Rendsborg Fæstning: arkivserie Skiftesager 1716-1849.
- Auditøren ved Holstenske Rytterregiment(lå ved Haderslev og Kolding): arkivserie Skiftesager 1750-1826
- Auditøren ved Holstenske Infanteriregiment(lå ved Rendsborg): arkivserie Skiftesager 1778-1842.
- Auditøren ved Dronningens Livregiment til Fods(lå ved Glückstadt og Altona): arkivserie Skiftesager for underofficerer o. lign., samt menige 1791-1834 og Skiftesager for officerer 1816-1836.
- Generalauditøren: arkivserier Skifteprotokol 1743-1856, Bilag til skifteprotokol 1743-1856, Skiftesager efter officerer 1730-1795 og Skifter og auktioner uden for skifteprotokoller 1746-1863. Bemærk, at Generalauditøren især synes, at have forvaltet skifter efter officerer af høj rang.
På nettet eller på læsesalen?
De militære skiftearkivalier er ikke digitaliserede, men skal ses på læsesalen. Du skal bestille materialet via Søg i samlingerne.
Flådens mandskab og deres ægtefæller og børn hørte under Underadmiralitetsretten. De ældste skifter er fra 1659.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Underadmiralitetsretten
Arkivmateriale (arkivserie)
- Skifter
- Register til skiftebøger
- Skiftebøger
- Register til skiftechartequer
- Skiftechartequer
Fremgangsmåde
- Søg i arkivskaber Underadmiralitetsretten arkivserie Skifter. Den er sorteret efter afdødes navne
- Søg på afdødes navn i arkivserier Register til skiftebøger og Register til skiftechartequer, de henviser med foliosidetal til arkivserier Skiftebøger og
Efter 1771 blev skifter fra ansatte i flåden behandlet ligesom andre borgeres skifter.
Gå til vejledning til københavnske skifter
På nettet eller på læsesalen?
Skiftebøger med registre er skannede og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. De øvrige arkivserier skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Flere muligheder
Skiftearkivalier – Kom godt i gang!
Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1650.
Københavnske skifter – Kom godt i gang!
Skiftevæsnet i København var mere komplekst end i resten af landet. Læs om de forskellige protokoller og sagsrækker, der hørte til forskellige slags skifter.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.