Ny forsker – Kom godt i gang!
Ny forsker - Kom godt i gang!
Få en introduktion til hvordan du kommer i gang med at bruge arkiver i din forskning. Brug originale kilder fra Rigsarkivets samlinger af arkivalier og data fra 1100-tallet til i dag.
1000 års arkiver og data
Rigsarkivet har ca. 500 hyldekilometer arkivalier på papir og ca. lige så mange data fra de sidste 40-50 år, som ligger i digitale systemer. Arkivalierne strækker sig fra 1100-tallet til i år.
Vi har arkiver fra:
- Centraladministrationen
- Lokaladministrationen
- Virksomheder
- Foreninger og organisationer
- Privatpersoner
Begreber, du bør kende
Arkivalier
Rigsarkivet modtager materiale både på papir og som digitalt skabt data. Vi kalder under ét de papirer og data, vi opbevarer, for arkivalier.
Arkivskaber
Alle arkivalier skal findes under arkivskaberen. Arkivskaberen er den myndighed, virksomhed, forening, organisation eller privatperson, som har skabt arkivalierne.
Arkivserie
Alle arkivalier tilhører en arkivserie. Serien kan bestå af en enkelt eller mange pakker. Serier med flere pakker er ordnet efter et ensartet system, fx efter årgang og journalnummer.
Arkivpakker
Arkivalier på papir ligger i arkivpakker. Når du bestiller materiale til en læsesal, er det altid en pakke ad gangen. Alle pakker er fortegnet og kan søges i Daisy.
Sager
Myndighedernes arkivalier er typisk opdelt i sager efter periode. Sagerne er som regel nummererede, og sagsnumrene findes typisk i søgemidler.
Søgemidler
Søgemidler indeholder henvisninger, så du kan finde sagen i arkivserien. Søgemidler er fx navneregistre, kartoteker, journaler og saglister. Mange søgemidler er skannet og findes på Arkivalieronline.
Sådan er arkiver ordnet: Proveniensprincippet
Rigsarkivet opdeler arkivalier efter de myndigheder m.m., som har skabt dem. Dem kalder vi under et for arkivskabere. Vi har arkivalier fra over 110.000 arkivskabere. Arkivalierne er samlede i arkivserier under hver arkivskaber. Vi bibeholder så vidt muligt den ordning, som myndighederne har lagt arkivalierne i.
Den måde at ordne samlingerne på kaldes ‘proveniensprincippet’. Det betyder, at du skal søge efter oplysninger i de søgemidler (registre m.m.), som myndighederne selv har skabt, til at lokalisere sager i deres arkiv.
Søgning på bestemte emner
Når du vil søge oplysninger og kilder om et bestemt emne i en bestemt periode, må du spørge dig selv, hvilke myndigheder, der i perioden havde forvaltningsopgaver inden for emnet. Tilsvarende kan du overveje om der var virksomheder, foreninger, organisationer eller privatpersoner, hvis virke berørte emnet.
Da arkiverne er ordnet efter proveniens, og altså ikke er opdelt efter emner på tværs af arkivskabere, skal du ofte søge efter materiale om emnet i flere forskellige arkiver.
Du skal kende kildens ophav
Rigsarkivet har ikke en systematisk emneordnet indgang til arkivskabere og arkivserier. Du kan fritekstsøge gennem Søg i samlingerne. Her søger du i al den tekst, som er benyttet i Daisy til at beskrive arkivskabere, arkivserier og magasinenheder (arkivseriens pakker), samt indtastede kilder.
Du kan også søge i de nedenstående systematiske fortegnelser over statslige og lokale embeder, institutioner, styrelser m.m.
Fortegnelserne redegør i et vist omfang for myndighedernes forvaltningsopgaver. Tilsvarende kan du slå op i en brancheordnet fortegnelse over virksomhedsarkiver. Disse fortegnelser kan du bruge som emneindgang til samlingerne. Bemærk, at du kan fritekstsøge i de skannede systematiske fortegnelser.
Systematiske fortegnelser over arkiver
Gode arkivhenvisninger varer evigt
Vi anbefaler, at du altid laver rigtige arkivhenvisninger, også til materiale der findes på nettet, fx på Arkivalieronline. Det sikrer at både du og andre kan genfinde dokumenterne, uanset hvordan de præsenteres på nettet i fremtiden.
Læs mere om arkivhenvisninger i s. 15 i guiden ‘Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse I, Bind I.
Sådan skriver du en arkivhenvisning
- Arkivinstitution
- Arkivskaber
- Arkivserie
- Sagens nummer eller sidetal
- Periode eller dato
Eksempel
Rigsarkivet, Statsamtet Overpræsidiet, AJ-sager, Nr. 1325, 1890. Se dokumentet fra eksemplet på Arkivalieronline.
Vejledning om enkelte emner
Vi har over 50 vejledninger om hvordan du søger bestemte emner. Vejledningerne fokuserer på, hvordan du søger bestemte ejendomme eller bestemte personer.
Det kan fx være oplysninger om:
- Børnebidrag, skilsmisser, skifter
- Ophold på institutioner, sygehuse m.m.
- Retssager
- Ejendomsoplysninger
- Krig og besættelse
- … Og meget andet
Om søgemidler, journaler og journalsager
Har du fundet en arkivskaber, som du vil eftersøge dit emne i, må du orientere dig i arkivserierne. Dele af arkivskaberens arkiv kan være henlagt i emnepakker. Dem kan du finde via arkivserienavnene.
Men i de fleste større arkivskabere vil størsteparten af sagerne ligge i arkivserier kaldet Journalsager, hvor så sagerne ligger på journalnumre. Her starter du din søgning med at kigge i Journalregisteret. Registrene benytter ofte blandinger af emnegrupper og alfabetisk liste over de parter en sag vedrører.
Journalregisteret oplyser sagens journalnummer, og med dette kan du gå videre til Journalen. I journalen er indkommende og udgående breve i sagen fortegnet. Du kan også med journalnummeret gå direkte til journalsagen, men du skal da vide, at en sag kan være fremlagt til en nyere sag om samme emne. Sådanne fremlæggelser vil blive noteret i journalen.
Søg og bestil
Du kan søge og bestille alle arkivalier i arkivdatabasen Daisy
Se en film om, hvordan du søger i Daisy:
Digitalt skabte data – fra 1970 og frem
De tidligste elektroniske registre fra offentlige myndigheder (f.eks. skatteregistre) er fra 1970’erne. I 1980’erne begyndte store myndigheder og institutioner at anvende edb-journaler til at holde styr på deres sager.
Fra ca. 2000 begyndte indførelsen af elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH), hvor også sagerne findes på edb, enten som filer eller som skannede papirbreve.
Hertil har vi fra forskere og analyseinstitutter modtaget talrige data fra forskningsundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser (surveydata). Disse undersøgelser er skabt fra 1970’erne og fremefter.
Læs mere om digitalt skabte data i samlingen Forskningsdata her.
Du kan søge elektronisk skabte data gennem søgefunktionen Digitalt skabte data. Her får du vist metadata for systemer og undersøgelser. Du kan også søge dem gennem den generelle arkivdatabase Daisy. Her kan du imidlertid ikke se metadata.
Bestilling af data
Hvis data indeholder cpr-nummer eller andre persondata skal du søge om tilladelse. Er de data, du søger, mindre end 20 år gamle, skal du altid søge om tilladelse.
Du søger om adgang gennem Digitalt skabte data. Vær opmærksom på, at det tager en del tid at behandle adgangsansøgninger, bl.a. fordi ansøgningerne ofte skal sendes til høring hos den afleverende myndighed og eventuelt Datatilsynet.
Mange forskningsdata og surveydata samt et mindre antal offentligt skabte edb-systemer indeholder ikke personoplysninger. De kan, hvis oplysningerne er 20 år gamle, frit bestilles.
Hvis de frit tilgængelige data ikke er oparbejdede på forhånd, bestiller du en oparbejdning ved at vælge ’Søg om adgang’. Hvis dataene er oparbejdede kan du umiddelbart downloade dataene gennem Digitalt skabte data. Hvis du får adgang til EDB-journaler og ESDH-systemer, skal de dog benyttes på en af Rigsarkivets læsesale.
Forskningsdata: flere muligheder
Forskerservice
Er du forsker, kan du få hjælp til at identificere eller anvende data fra Rigsarkivets samlinger.
Forskning og forskere i Rigsarkivet
Rigsarkivets forskere er specialister på hver deres områder. Få et overblik over forskningsemner og forskere.
For dig, der skaber forskningsdata
Se hvordan Rigsarkivet understøtter din forskning.
Adgang til arkivalier og data, der er nyere end 75 år
Hvis du ønsker at benytte arkivalier, som er mindre end 75 år gamle, og som indeholder personlige oplysninger om navngivne personer, må du først søge om tilladelse.
Rigsarkivet vurderer om dit forskningsformål gør, at du kan benytte oplysningerne uden at offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er f.eks. tilfældet, hvis du kan benytte oplysninger i anonymiseret form.
Tilgængelighed og tilladelse
Søg om tilladelse til at se arkivalier
Nogle arkivalier er beskyttet af en særlig tilgængelighedsfrist, men du har mulighed for at søge om tilladelse til at se materialet.
Tilgængelighedsfrister på arkivalier
Nogle arkivalier er beskyttet af en særlig tilgængelighedsfrist. Se hvilke oplysninger, der er beskyttet, og se frister for de mest benyttede typer af arkivalier.
Læs om hvordan du får adgang til at benytte søgemidler og nyere folketællinger på læsesalene.
Spørg en arkivar
Rigsarkivet svarer på konkrete spørgsmål, du møder i din søgning.
Skriv til Rigsarkivet eller ring til Rigsarkivets omstilling på +45 33 92 33 10 mandag-torsdag kl. 12-15 og fredag kl. 10-13. Ønsker du bredere vejledning om kildemuligheder til et forskningsprojekt, kan du skrive til os.
Besøg arkivet
Har du brug for at læse papirarkivalier, som ikke er skannede, eller EDB-journaler og ESDH-systemer, må du bestille materialet til en læsesal.
Rigsarkivet har 4 læsesale. Du kan bestille arkivalier frem til læsesalene i København, Odense, Viborg eller Aabenraa. På læsesalene kan du få hjælp fra en af Rigsarkivets medarbejdere.
På læsesalen
Bestilling, lån og ekspedition af arkivalier
Når du vil benytte arkivalier på en læsesal, skal du bestille dem frem fra magasinet. De skal bestilles i arkivdatabasen Daisy.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.