Navneforandringer – Kom godt i gang!
Navneforandringer - Kom godt i gang!
Der er lovbestemmelser om navngivning fra 1828. Fra dette år foregik navneforandring ved ansøgning til en myndighed.
Det skal du vide
Navn
Hvad var det nye eller det gamle navn?
Tidspunkt
Hvornår skete navneforandringen?
Efter år 1903
I hvilken retskreds boede ansøgeren?
De oplysninger finder du
- Gammelt og nyt navn
- De personer navneforandringen omfatter
- Før 1903 en motivering af navneforandringen
- Myndighedernes kontrol af, om vilkårene for navneforandringen er overholdt
Her skal du søge
Navneforandring krævede en kongelig bevilling, som blev udstedt gennem Danske Kancelli. Alt efter personens bopæl søges i Sjællandske Justits- og Politidepartement eller i Jysk-fynske Justits- og Politidepartement.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Danske Kancelli Sjællandske Justits- og Politidepartement
- Danske Kancelli Jysk-fynske Justits- og Politidepartement
Arkivmateriale (arkivserie)
- Register til registrant
- Registrant
- Registrantsager
Fremgangsmåde
- Søg på det nye eller det gamle navn i arkivserie Register til registrant. Registeret henviser med folio-sidetal til arkivserie Registrant.
- I registranten er anført sagens nummer. Find herefter sagen i arkivserie Registrantsager.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.
Navneforandring krævede en kongelig bevilling, som blev udstedt gennem Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Register til registrant
- Registrant
- Journalsager
Fremgangsmåde
- Søg på det nye eller det gamle navn i arkivserie Register til registrant. Registeret henviser med folio-sidetal til arkivserie Registrant.
- I registranten er anført sagens journalnummer. Find herefter sagen i Journalsager.
På nettet eller på læsesalen?
Register til registrant og registrant er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søge i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Journalsagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Navneforandring kunne efter ansøgning meddeles ved navnebevis (også kaldet øvrighedsbevis) af byfogederne, herredsfogederne og birkedommerne, fra 1919 af politimestrene. Navneforandring kunne dog fortsat meddeles ved kongelig bevilling, som blev udstedt gennem Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor, og fra 1906 Justitsministeriets 2. Ekspeditionskontor.
Tip til din søgning: Navneforandring skulle bl.a. noteres i kirkebøgerne ved de af navneforandringen berørte parters fødsels- og dåbsoptegnelser.
Navnebevis
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Xx Byfoged
- Xx Herred
- Xx Birk
- Xx Politi
- Københavns Overpræsidium
Arkivmateriale (arkivserie)
- Navneforandringsprotokol
- Navneforandringssager
- Navneforandringer
Fremgangsmåde
- Start med at finde ud af i hvilken købstad, herred, birk eller politikreds, ansøgeren boede, da ansøgningen blev indsendt.
Tip til din søgning: Kender du ikke navnet på arkivskaberen kan du søge stedet på det historisk administrative kort DigDag.
- Slå op i den kronologisk førte Navneforandringsprotokol. Ansøgninger er nogle gange bevaret i arkivserier benævnt Navneforandringssagerm., hvor ordet navneforandring indgår.
På nettet eller på læsesalen?
Enkelte ældre navneforandringsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Kongelig bevilling
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Xx Byfoged
- Xx Herred
- Xx Birk
- Xx Politi
- Københavns Overpræsidium
Arkivmateriale (arkivserie)
- Navneforandringsprotokol
- Navneforandringssager
- Navneforandringer
Fremgangsmåde
- Start med at finde ud af i hvilken købstad, herred, birk eller politikreds, ansøgeren boede, da ansøgningen blev indsendt.
Tip til din søgning: Kender du ikke navnet på arkivskaberen kan du søge stedet på det historisk administrative kort DigDag.
- Slå op i den kronologisk førte Navneforandringsprotokol. Ansøgninger er nogle gange bevaret i arkivserier benævnt Navneforandringssagerm., hvor ordet navneforandring indgår.
På nettet eller på læsesalen?
Enkelte ældre navneforandringsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Kongelig bevilling
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Indtil 1906: Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor
- Fra 1906: Justitsministeriets 2. Ekspeditionskontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Register til registrant
- Registrant
- Journalsager
Fremgangsmåde
- Søg på det nye eller det gamle navn i arkivserie Register til registrant. Registeret henviser med folio-sidetal til Registrant.
- I registranten er anført sagens journalnummer. Find herefter sagen i arkivserie Journalsager.
På nettet eller på læsesalen?
Register til registrant og Registrant er skannet frem til omkring 1922 og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Journalsagerne og de yngre dele af Register til registrant og Registrant er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Det må du se
Navneforandringssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Hvis du ønsker at se en navneforandringssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.
Mere om navneforandringer
Frem til 1828 var det praksis, at en dreng fik sin fars navn efterfulgt af søn, og en pige sin fars navn efterfulgt af datter. Når Peter fik en dreng han kaldte Hans, kom drengen til at hedde Hans Petersøn eller Petersen. Peters datter Anna kom til at hedde Anna Petersdatter.
Første navnelov i 1828
I 1828 bestemte en ny dåbsforordning, at børn fremover skulle beholde farens efternavn. Formålet var at få samme efternavne for hele familien. Hans Petersens søn Søren, skulle dermed døbes Søren Petersen og Hans Petersens datter, Karen, skulle døbes Karen Petersen. Denne regel blev ikke altid overholdt og indskærpedes i et cirkulære fra 1856. Havde et barn først fået et navn, kunne det kun forandres ved en kongelig bevilling. Justitsministeriet var meget tilbageholdende med at tillade navneforandringer og dertil kostede en ansøgning penge. Derfor var der frem til 1903 meget få navneforandringssager.
Lempelse af navnepolitikken i 1904
Navnepolitikken havde gjort, at de i forvejen udbredte sen-efternavne blev mere og mere dominerende. For at modgå dette vedtoges en egentlig navnelov i 1904, og den tillod familier frit at antage et nyt slægtsnavn. Ansøgninger kunne nu, stadig mod et mindre gebyr, behandles af politimyndigheden, som blot skulle sikre sig, at det ønskede navn ikke var forbeholdt en bestemt familie. Var navnet ikke det, kunne politimyndigheden udstede et navnebevis (også kaldet et øvrighedsbevis). Justitsministeriet førte en liste over forbeholdte navne der første gang publiceredes i 1906 for siden at blive løbende opdateret. Når en navneforandring godkendtes, skulle politimyndigheden formidle oplysningen om navneforandring til kirkebogsførerne i de sogne, hvor familiens medlemmer var fødte.
Man kunne dog stadig søge om navneforandring ved kongelig bevilling. Hvis et slægtsnavn ikke umiddelbart kunne meddeles af politimyndigheden, kunne man i stedet prøve at gå den dyrere og mere bureaukratiske vej: at ansøge om kongelig bevilling.
Loven fra 1904 blev afløst af en ny navnelov i 1961. Nye love om personnavne vedtoges herefter i 1981 og senest i 2005.
Flere muligheder
Kirkebøger, borgerlige vielser m.m.
Her finder du vejledninger til kirkebøger og borgerlige vielser.
Søg din slægt ved navnesøgning 1787-1918
Lær om hvilke muligheder, der er for at søge elektronisk efter personer i perioden 1787-1918.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.