Militære straffesager – Kom godt i gang!

Militære straffesager - Kom godt i gang!

Hæren og flåden havde hver deres egne retter, som behandlede straffesager. Der er bevaret straffesager fra hæren fra 1680 og fra flåden fra 1664.

alt

Det skal du vide

1

Tidspunkt

Hvornår fandt straffesagen omtrentligt sted?

2

Militære enhed

Hvilken militær enhed tilhørte den tiltalte?

3

Navn

Hvad hed den tiltalte?

Her skal du søge

Ansatte i hæren hørte hvad straffesager angår, under regimentsretterne. De ansattes familier og tjenestefolk hørte frem til 1771 for regimenter i København og frem til 1814 for regimenter i resten af landet, under regimentsretterne. Værnepligtige soldater hørte under regimentsretterne i de perioder, hvor de var indkaldte som soldater.

Regimentsretternes Justitsprotokoller kan søges i arkivet fra Auditøren for regimenterne. Der er kun bevaret få auditørarkiver fra før 1780. Mange af regimentsretternes domme i straffesager blev forelagt kongen til endelig afgørelse. Disse domme og de kongelige resolutioner herpå kan søges i arkivet fra Generalauditøren.

Auditørarkiverne, sådan finder du en straffesag

Søg i Samlingerne

Arkivskaber

  • Auditøren Xx regiment/bataljon (fx Auditøren ved 2. Bataljon)

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Strafferegister/Registre til justitsprotokoller
  • Justitsprotokol
  • Bilag til justitsprotokol

Fremgangsmåde

  • Slå op i arkivskaber Auditøren Xx regiment/bataljon.
  • Tip til din søgning: Ved du hvor straffesagen er foregået, men kender ikke regimentets navn, så viser fortegnelsen Hærens garnisoner og regimenters navne hvor regimenterne/bataljonerne var garnisoneret.
  • Ved nogle auditører er der arkivserier Strafferegister eller Register til justitsprotokol. Slå op på den tiltaltes navn. Registeret henviser med domsdato eller sidetal til arkivserie Justitsprotokol.
  • Straffesagen skal søges i de kronologisk førte arkivserier Justitsprotokol og Bilag til justitsprotokoller.

På nettet eller på læsesalen?

Nogle justitsprotokoller og strafferegistre er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i Samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. De øvrige Justitsprotokoller og bilag til justitsprotokoller skal bestilles til læsesalen via Søg i Samlingerne.

Søg i Samlingerne

Generalauditørens arkiv, sådan finder du en straffesag

Regimentsdommene og de derpå faldne kongelige resolutioner er indskrevet i Generalauditørens Justitsprotokoller, der er bevaret fra 1728. Generalauditørernes indstillinger til kongen om strafudmålingen er i Originale relationer med kgl. resolutionsvedtegninger, der er bevaret fra 1742.

Søg i Samlingerne

Arkivskaber:

  • Generalauditøren

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Generaljustitsprotokol med register (indtil 1750)
  • Register til justitsprotokol (efter 1750)
  • Justitsprotokol (efter 1750)
  • Originale relationer med kgl. resolutioner
  • Relationer til kongen
  • Designationer til justitsprotokoller

Fremgangsmåde

  • Indtil 1750: Du kan søge efter de dømtes navne arkivskaber Generalauditøren i arkivserie Generaljustitsprotokol. Der er navneregistre bag i protokollerne.
  • Efter 1750: Du kan slå op i arkivserie Register til justitsprotokol. De henviser med sidetal til arkivserie Justitsprotokol.
  • Hvis du har den kongelige resolutions dato, kan du søge indstillingen i arkivserier Originale relationer med foreløbige kgl. resolutionsvedtegninger (1742-1762) og Relationer til’ kongen (1763-1907).
  • Du kan få et overblik over straffesagerne i arkivserie Designationer til justitsprotokoller. Designationerne lister kronologisk sagerne med oplysning om de dømtes navne, forbrydelser og domme. De henviser med sidetal til arkivserie Justitsprotokol og med relations-romertal til arkivserier Originale relationer og Relationer

På nettet eller på læsesalen?

Registre til justitsprotokoller, Justitsprotokoller og Designationer til justitsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i Samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. De øvrige arkivserier skal bestilles til læsesalen via Søg i Samlingerne.

Søg i Samlingerne

Ansatte ved flåden hørte hvad straffesager angår under Underadmiralitetsretten, fra 1727 Den kombinerede ret. De ansattes familier og tjenestefolk hørte frem til 1771 under flådens ret. Værnepligtige hørte under flådens ret, når de var indkaldte til flåden.

Dommene kunne forelægges Overadmiralitetsretten. Sagerne kunne også forelægges kongen til endelig afgørelse. De kongelige afgørelser skal søges i arkivet fra Admiralitetet, fra 1746 Generalauditøren (Søetaten) og fra 1871 i Generalauditøren.

Underadmiralitetsretten 1664-1727, sådan finder du en straffesag

Søg i Samlingerne

Arkivskaber:

  • Underadmiralitetsretten

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Over- og underadmiralitetsretsprotokol
  • Register til dombøger
  • Dombøger
  • Register til vidnebøger
  • Vidnebøger

Fremgangsmåde

  • Søg efter den tiltaltes navn i arkivskaber Underadmiralitetsretten, arkivserie Register til dombøger, som henviser med sidetal til arkivserie Dombøger. Den ældste protokol, arkivserie Over- og underadmiralitetsprotokol (1664-1665), har ikke register.
  • Nogle forhør i sagerne indførtes i arkivserie Vidnebøger. I arkivserie Dombøger vil der være henvisning til Vidnebøger. Du kan søge den straffedes navn i arkivserie Register til vidnebøger.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i Samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg i Samlingerne

Den kombinerede ret 1727-1919, sådan finder du en straffesag

Søg i Samlingerne

Arkivskaber:

  • Den kombinerede ret

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Kombinerede rets domme
  • Register til justitsprotokol
  • Justitsprotokol
  • Generalregister til domprotokol
  • Domprotokol
  • Sager til justitsprotokol/Sagsakter

Fremgangsmåde

  • Bemærk, at der først er bevaret materiale om straffesager fra 1747.
  • I arkivskaber Den kombinerede ret, arkivserier Kombinerede rets domme og Sager til justitsprotokollen kan kronologisk eftersøge domme og sager fra 1747.
  • Fra 1774 kan du søge tiltaltes navne i arkivserie Register til justitsprotokol. Den henviser med sidetal til arkivserie Justitsprotokol. Fra 1804 er der tillige arkivserier Generalregister til domprotokol og Domprotokol.
  • Sagsakter kan ses i arkivserier Sager til justitsprotokol, fra 1896 Sagsakter.

På nettet eller på læsesalen?

Registre og protokoller er skannede og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i Samlingerne. Sagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i Samlingerne.

Søg i Samlingerne

Overadmiralitetsretten 1692-1919, sådan finder du en straffesag

Søg i Samlingerne

Arkivskaber:

  • Overadmiralitetsretten

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Register til justitsprotokol
  • Justitsprotokol
  • Domprotokol
  • Register til standretsprotokol
  • Standretsprotokol
  • Justitssager/Overadmiralitetsretssager

Fremgangsmåde

  • Slå op på arkivskaber Overadmiralitetsretten. Der er i perioder arkivserie Register til justitsprotokol, hvor du kan søge de tiltalte på navne. Ellers må du bladre dig frem i de kronologisk førte arkivserier Justitsprotokol og Domprotokol.
  • 1722-1732 førtes arkivserier Standretsprotokol og Register til standretsprotokol.
  • Sagsakter ses i Justitssager og fra 1747 i Overadmiralitetsretssager.

På nettet eller på læsesalen?

Registre og protokoller er skannet frem til ca. 1800 og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i Samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i Samlingerne.

Søg i Samlingerne

Kongelig afgørelse på en straffesag, sådan finder du en

Underadmiralitetsrettens og Den kombinerede rets domme kunne ankes direkte til kongen. Sager, som forelagdes kongen, behandledes i Admiralitetet frem til 1746 og herefter af Generalauditøren (Søetaten). I 1871 lagdes Generalauditoriatet for flåden ind under hærens Generalauditør.

Søg i Samlingerne

Arkivskaber:

  • Admiralitetet
  • Generalauditøren (Søetaten)
  • Generalauditøren

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Register til generalkopibog
  • Generalkopibog
  • Generalauditørens betænkninger
  • Indkomne sager
  • Justitsprotokoller
  • Kopibøger vedr. marinesager
  • Udgåede skrivelser vedr. marinesager

Fremgangsmåde

1673-1746

  • Slå op på den dømtes navn i arkivskaber Admiralitetet, arkivserie Register til generalkopibog. Det henviser med sidetal til arkivserie Generalkopibog.

1746-1870

  • Slå op på arkivskaber Generalauditøren (Søetaten). Du finder indstillinger til kongen og kongelige resolutioner i arkivserier i Generalauditørens betænkninger (1748-1772), Indkomne sager (1772-1804) og Justitsprotokoller (1804-).

1871-1919

  • Find sagen i arkivskaber Generalauditøren arkivserier Kopibøger vedr. marinesager og Udgåede skrivelser vedr. marinesager.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i Samlingerne.

Søg i Samlingerne

Det må du se

De militære straffesager, der er beskrevet i denne vejledning (indtil 1919) er frit tilgængelige.