Nyttige hjælpemidler, når du arbejder med kirkebøger

Nyttige hjælpemidler, når du arbejder med kirkebøger

Her finder du forskellige hjælpemidler til at arbejde med kirkebøger. Der er særlige hjælpemidler til københavnske og nordslesvigske kirkebøger.

alt

Slå sognet op på DigDag.dk

Skal du bruge et kort over de danske sogne på en bestemt tid? Er du i tvivl om hvilket sogn, en egn, en by eller en gade hørte til? Eller vil du vide, hvornår et sogn blev oprettet?

På det historisk administrative kort DigDag kan du slå op i historiske data om de danske sogne.

Gå til DigDag.dk

Fremgangsmåde

  1. Gå til DigDag (følg linket ovenfor).
  2. Indtast tidspunkt, fx årstal.
  3. Under Administrativ inddeling vælger du ‘kirkelig’..
  4. Klik på et sted på kortet of se sognets navn i menuen til venstre.
  5. Du kan også klikke på sognets navn og læse historiske data om sognet.

Hjælpemidler til kirkebøger

Særligt for københavnske kirkebøger

Gader kan ændre navn! I oversigten kan du se hvilke københavnske gadenavne, der er blevet ændret, og hvornår ændringen skete.

Listen dækker tiden frem til 1931.

Ændrede gadenavne i København til 1931

Politiets registerblade blev ført af Københavns Politi i perioden 1890 til 1923. Det er et register over københavnernes til- og fraflytninger, og en forløber for folkeregistreret. Dødebladene er registerblade, som Københavns politi tog ud, fordi registerbladets hovedperson døde.

På bladene er der noteret oplysninger om, hvornår personerne på bladet er født, hvad de har levet af og, hvor de har boet. Registerbladene dækker samtlige beboere i København over 10 år gamle. Gifte kvinder og børn under 14 år blev påført ægtemandens/faderens kort. Ud fra adresseoplysningerne i dødebladene, kan du finde det sogn, den afdøde boede i.

Du kan søge efter personer i register- og dødeblade via Københavns Stadsarkivs side Politiets registerblade.

Gå til siden Politiets registerblade