Kirkebøger – Kom godt i gang!

Kirkebøger - Kom godt i gang!

Kirkebøger fra hele landet findes hos Rigsarkivet fra 1600-tallet til ca. 2000.

alt

Det skal du vide

1.

Sogn (sted)

Hvor blev registreringen foretaget?

2.

Tidspunkt

Hvornår fandt den kirkelige handling sted?

3.

Navn

Hvad hedder den person, som indførslen omhandler?

De oplysninger finder du

  • Fødte
  • Konfirmationer (fra 1736)
  • Viede
  • Døde

Før 1814 har nogle præster desuden indført oplysninger om:

  • Introduktion (efter en kvinde har gjort barsel)
  • Altergang
  • Trolovelser (indtil 1799)
  • Offentlige skriftemål

I nogle sogne er der i perioden ca. 1814-1875 ført:

  • Af- og tilgangsliste (hvem, der flyttede fra og til sognet)

Sådan finder du en indførsel i en kirkebog

Fremgangsmåde

  1. Gå til de scannede kirkebøger på Arkivalieronline.
  2. Kender du sognets navn, skriver du det i feltet “Arkiv”.
    Tip: Kender du stedets geografiske placering, men ikke sognets navn, kan du få hjælp på det historisk administrative kort DigDag.
  3. Benyt Enesteministerialbog.

Kirkebogen er ført kronologisk som begivenhederne fandt sted. Bøgerne er ikke ført på faste skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i hjemmelavede skemaer, mens andre skrev alle begivenheder ind efter hinanden.

Man finder som udgangspunkt indførsler om fødte, konfirmerede (fra 1736), viede og døde. På Arkivalieronline er handlingerne forkortet F, K, V og D.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er scannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linket i det ovenstående.

Sådan finder du en indførsel i kirkebogen

Fremgangsmåde

  1. Gå til de scannede kirkebøger på Arkivalieronline.
  2. Kender du sognets navn, skriver du det i feltet “Arkiv”.
    Tip: Kender du stedets geografiske placering, men ikke sognets navn, kan du få hjælp på det historisk administrative kort DigDag.
  3. Benyt Hovedministerialbog eller Kontraministerialbog.

Kirkebøgerne er ført kronologisk som begivenhederne fandt sted og systematisk efter begivenhedernes art i rækkefølgen fødte, konfirmerede, viede, tilgange (dvs. tilflyttede), afgange (dvs. fraflyttede) og døde. På Arkivalieronline kan begivenhederne være forkortet F, K, V, T, A, D. Oplysninger om fødte, konfirmerede og døde er indført med mandkøn før kvindekøn.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linket i det ovenstående.

Sådan finder du en indførsel i kirkebogen

Søg i samlingerne

Arkivskaber

  • Xx sogn (fx Tvede Sogn)

Arkivmateriale (arkivserie)

  • Kontraministerialbog

Fremgangsmåde

  1. Gå til Søg i samlingerne.
  2. Skriv sognets navn i feltet “Arkivskaber”.
    Tip: Kender du stedets geografiske placering, men ikke sognets navn, kan du få hjælp på det historisk administrative kort DigDag.
  3. Skriv Kontraministerialbog i “Arkivserie”. Vælg ”Søg” og klik derefter på kontraministerialbogen.
  4. Ud for medietypen Original, Papir m.m. vælger du ”Vis indhold”.
  5. Find den rette type af begivenhed inden for den rette periode, og klik på ”Start bestilling”.

På nettet eller på læsesalen?

Kirkebøgernes lister over døde til 1969 kan være scannet. Slå op i Søg i samlingerne og læs dem der. De dele af kirkebøgerne, som ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen (læs mere i afsnittet “Det må du se”).

Hjælpemidler, når du arbejder med kirkebøger

Der er meget at holde styr på, når du arbejder med kirkebøger. Vi har derfor samlet nogle hjælpemidler, som du måske kan bruge.

Gå til hjælpemidler til kirkebøger

Det må du se

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde CPR-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år. De kirkebøger, vi stiller til rådighed på Arkivalieronline, er gennemgået, og eventuelle personnumre er sløret.

Du kan søge adgang til at se kirkebøger, der er ikke er tilgængelige på Arkivalieronline, ved at sende en ansøgning til Rigsarkivet.

Søg om tilladelse til at se kirkebøger

Kopiforbud

Kirkebøger udskrevet senere end 1925, og som du får at se på læsesalen enten med speciel tilladelse eller en godkendt adgangsøgning, må ikke scannes, fotokopieres eller affotograferes.

Oplysninger om dig selv

Ønsker du at se en indførsel om dig selv i en kirkebog, der er yngre end 50 år, anbefales det at tage kontakt til sognet.

Mere om kirkebøger

De ældste bevarede kirkebøger er fra Sønderjylland og blev anlagt i slutningen af 1500-tallet. Fra begyndelsen af 1600-tallet er der enkelte kirkebøger fra andre dele af landet. De blev anlagt på præsternes eget initiativ eller efter pålæg fra biskopperne. I kongebreve fra 1645 og 1646 blev det imidlertid påbudt præsterne i hele landet at registrere døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Men det er langt fra i alle sogne, at der findes kirkebøger fra 1600-tallet.

De ældste kirkebøger er ikke ført på faste skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Fra ca. 1814 blev registreringerne mere systematiske med fortrykte skemaer (reskript af 11. december 1812).

Desuden blev det besluttet at føre kirkebøgerne i to eksemplarer: en hovedministerialbog ført af præsten og en ‘kontraministerialbog’ ført af degnen. De to eksemplarer skulle opbevares under hver sit tag for at beskytte mod tab ved f.eks. brand. En del kirkebøger fra før 1814, kaldet enesteministerialbøger, er netop gået tabt ved præstegårdsbrande.