Kirkebøger fra anerkendte trossamfund – Kom godt i gang!

Ministerialbøgerne/kirkebøgerne findes i de anerkendte trossamfunds arkiver.

Skriv trossamfundets navn i feltet “Arkivskaber”.

Hvis du ikke kender navnet, kan du forsøge dig med en del af trosretningens navn, fx katolsk eller baptist. Men det vil kun virke, hvis de pågældende ord indgår i menighedens navn.

En del ældre kirkebøger fra anerkendte trossamfund er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Resten skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.

Gå til kirkebøger på Arkivalieronline

Søg i samlingerne

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre, og de er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år. De kirkebøger, vi stiller til rådighed på Arkivalieronline, er gennemgået og eventuelle personnumre er sløret.

Du kan søge adgang til at se kirkebøger, der ikke er tilgængelige på Arkivalieronline, ved at sende en ansøgning til Rigsarkivet.

Søg om tilladelse til at se en kirkebog

Kopiforbud

Kirkebøger udskrevet senere end 1925, og som du får at se på læsesalen enten med speciel tilladelse eller en godkendt adgangsøgning, må ikke scannes, fotokopieres eller affotograferes.

Oplysninger om dig selv

Ønsker du at se en indførsel om dig selv i en kirkebog, der er yngre end 50 år, anbefales det at tage kontakt til sognet.

Forlænget tilgængelighedsfrist for Mosaisk Trossamfund

For kirkebøger fra Mosaisk Trossamfund er der en forlænget tilgængelighedsfrist; kirkebøgerne er først umiddelbart tilgængelige efter 90 år.

Både Folkekirken og de anerkendte trossamfund skal aflevere deres dokumenter til Rigsarkivet. Du finder en liste over anerkendte trossamfund i Danmark via Kirkeministeriet.

Gå til Kirkeministeriets hjemmeside

I nogle egne af landet har der været indvandrergrupper, hvis religiøse forhold har givet anledning til særligt mange menigheder uden for Folkekirken. Det gælder fx de jødiske og fransk-reformerte indvandrere i den religiøse fristad Fredericia. De lollandske “roepolakker” fik også hurtigt deres egne, romersk-katolske, kirker i regionens større byer og købstæder.

I andre egne af landet kan 1800-tallets interesse for tidens vækkelser og bevægelser aflæses i et særligt stort antal af eksempelvis baptistiske eller metodistiske menigheder.