Kirkebøger fra anerkendte trossamfund – Kom godt i gang!

Ministerialbøgerne/kirkebøgerne findes i de anerkendte trossamfunds arkiver.

Skriv trossamfundets navn i feltet “Arkivskaber”.

Hvis du ikke kender navnet, kan du forsøge dig med en del af trosretningens navn, fx katolsk eller baptist. Men det vil kun virke, hvis de pågældende ord indgår i menighedens navn.

En del ældre kirkebøger fra anerkendte trossamfund er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Resten skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.

Gå til kirkebøger på Arkivalieronline

Søg i samlingerne

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde CPR-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år. De kirkebøger, vi stiller til rådighed på Arkivalieronline, er gennemgået, og eventuelle personnumre er sløret.

Rigsarkivet har af databeskyttelseshensyn valgt at sløre bemærkningsfelterne i kirkebøgernes fødselslister på Arkivalieronline fra 1892 og frem.

Du kan søge adgang til at se kirkebøger, der ikke er tilgængelige på Arkivalieronline, herunder også kirkebogsopslag, der indeholder sløringer, ved at sende en ansøgning til Rigsarkivet.

Søg om tilladelse til at se kirkebøger

Oplysninger om dig selv

Ønsker du at se en indførsel om dig selv i en kirkebog, der er yngre end 50 år, anbefales det at tage kontakt til sognet.

Forlænget tilgængelighedsfrist for Mosaisk Trossamfund

For kirkebøger fra Mosaisk Trossamfund er der en forlænget tilgængelighedsfrist; kirkebøgerne er først umiddelbart tilgængelige efter 90 år.

Både Folkekirken og de anerkendte trossamfund skal aflevere deres dokumenter til Rigsarkivet. Du finder en liste over anerkendte trossamfund i Danmark via Kirkeministeriet.

Gå til Kirkeministeriets hjemmeside

I nogle egne af landet har der været indvandrergrupper, hvis religiøse forhold har givet anledning til særligt mange menigheder uden for Folkekirken. Det gælder fx de jødiske og fransk-reformerte indvandrere i den religiøse fristad Fredericia. De lollandske “roepolakker” fik også hurtigt deres egne, romersk-katolske, kirker i regionens større byer og købstæder.

I andre egne af landet kan 1800-tallets interesse for tidens vækkelser og bevægelser aflæses i et særligt stort antal af eksempelvis baptistiske eller metodistiske menigheder.