Jordemoderprotokoller/Fødselsprotokoller – Kom godt i gang!
Jordemoderprotokoller/Fødselsprotokoller - Kom godt i gang!
Fra 1861 skulle jordemødre føre protokol over de enkelte fødsler med oplysning om bl.a. klokkeslæt for fødslen.
Det skal du vide
Tidspunkt
Hvornår er barnet født?
Sogn (Sted)
Hvor er barnet født? Hvilket sogn + lægekreds. lægedistrikt, sygehus eller hospital?
Navn
Hvad hedder barnets mor?
Protokollerne indeholder oplysninger om
- Morens navn, gift/ugift, antal tidligere fødsler m.m.
- Oplysning om fødslen herunder vægt, længde og eventuelle komplikationer
- Klokkeslæt for fødslen
Her skal du søge
Jordemødrene skulle aflevere de udskrevne protokoller til distriktslægen, fra 1915 kredslægen. Foruden de privat praktiserende jordemødre, var der også tilknyttet jordemødre til hospitalerne.
Der er således protokoller fra Rigshospitalet fra 1910, men derudover kun meget få protokoller fra hospitaler og sygehuse fra før ca. 1950.
Klik på den relevante vejledning nedenfor og se, hvad du skal gøre for at finde oplysninger.
Se vejledningerne
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Xx Lægedistrikt / Yy Lægekreds / Zz sygehus / Ææ hospital
Arkivmateriale (arkivserie)
- Jordemoderprotokol / Fødselsprotokol
Fremgangsmåde
Arkivserierne jordemoderprotokol er som regel beskrevet med jordemødrenes navne og navne på jordemoderdistrikterne. Fødslerne er indført kronologisk.
På nettet eller på læsesalen?
En del ældre jordemoderprotokoller – især fra Fyn, Lolland Falster og Sjælland – er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.
Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Søg efter arkivalier i Søg i samlingerne
Jordemoderprotokoller indeholder oplysninger om private forhold, og er ikke almindeligt tilgængelige i 75 år. Protokoller yngre end 75 år kan derfor ikke bestilles til læsesalene.
Du kan bestille dit eget fødselstidspunkt eller et fødselstidspunkt for et barn, du er biologisk forælder til.
Jordemoderprotokoller kendes først fra 1920 i Sønderjylland.
TIP: I Sønderjylland fremgår fødselstidspunktet af personregistrets fødselsregister. Personregistrene blev indført i 1874 og er frem til ca. 1960 tilgængelige på Arkivalieronline
Flere muligheder
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Bestil fødselstidspunkt
Her kan du bestille dit eget fødselstidspunkt, eller et fødselstidspunkt for et barn, du er biologisk forælder til.
Ny i slægtsforskning – Kom godt i gang!
Læs om hvordan du kommer i gang som ny slægtsforsker. Fra den nødvendige forberedelse, og om at bruge Rigsarkivets samlinger til at finde din slægt.