Adoptionssager – Kom godt i gang!
Adoptionssager – Kom godt i gang!
Adoptionsager findes hos Rigsarkivet uanset hvilken myndighed, der har behandlet sagen. Rigsarkivet har sager, der er ældre end 20 år.
Det skal du vide
Adoptivforældre
Hvad hed adoptivforældrene?
Tidspunkt
Hvilket år skete adoptionen?
Bopæl
I hvilket amt boede adoptivforældrene på tidspunktet for adoptionen?
De oplysninger finder du
- Oplysninger om adoptivbarnet
- Oplysninger adoptivforældrene
- Oplysninger om den biologiske mor og evt. den biologiske far
- Betingelserne i forbindelse med adoptionen
Tips til din søgning
Start i kirkebogen
Start med at tjekke barnets fødselsindførsel i kirkebogen fra det sogn, hvor barnet blev født. Der vil stå navne på adoptivforældre og ofte også adoptionsbevillingens dato og sagsnummer.
Her skal du søge
Adoptionssager er gennem tiden blevet behandlet af forskellige myndigheder (arkivskabere).
Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde en sag.
Bemærk, at der gælder særlige forhold for Sønderjylland.
Åbn vejledninger
Sådan finder du en adoption i Danske Kancelli
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Hvis sagen er fra Sjælland: Danske Kancelli 2. Departement
- Hvis sagen er fra Fyn/Jylland: Danske Kancelli 5. Departement
Arkivmateriale (arkivserie)
- Registrant
- Registrantsager
Fremgangsmåde
- Start med at finde adoptivforældrenes navne i arkivskaber Danske Kancelli, x Departement (hvor x er ’2.’ for sager fra Sjælland og ’5.’ for sager fra Jylland og Fyn) og arkivserie Registrant for det år, hvor adoptionen fandt sted. Registranten vil oplyse adoptionssagens nummer.
- I arkivserien Registrantsager i samme arkivskaber skal du bestille den pakke, der rummer adoptionssagens nummer.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du søger efter materialet via Søg i samlingerne, hvor der linkes til Arkivalieronline.
Sådan finder du en adoption i Justitsministeriets arkiv
Søg i Samlingerne
Arkivskaber
- Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor
- Dog 1907-1914: Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Registrant
- Journalregister
- Journalsager
Fremgangsmåde
Kender du datoen?
Slå op i den kronologisk ordnede arkivserie Registrant, som indeholder bevillingsskrivelserne. Her er sagens journalnummer er anført.
Kender du ikke datoen?
Slå op i arkivserie Journalregister, på adoptivforældrenes navne. Registeret oplyser sagens journalnummer.
Bestil selve sagen
I arkivserie Journalsager skal du bestille pakken, der rummer adoptionssagens nummer.
På nettet eller på læsesalen?
Registranter og journaler med registre er skannet til og med 1921. Vi anbefaler, at du søger efter materialet via Søg i samlingerne, hvor der linkes til Arkivalieronline. Det materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Søg i samlingerne.
Amterne behandlede adoptionssager og udstedte på fortrykte blanketter bevillinger til adoption på kongens vegne. Efterfølgende blev sagens dokumenter og regnskab over udstedte blanketter indsendt til Justitsministeriet. I særlige problemsager har Justitsministeriet dog selv behandlet sagen uden om amtet.
Sådan finder du en adoptionssag i Justitsministeriets arkiv
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Register til blanketregnskaber
- Blanketregnskaber
- Bilag til blanketregnskaber
Fremgangsmåde
- Slå op i Register til blanketregnskaber. Find folioside for amtet og det kvartal, hvor adoptionen blev bevilget.
- Gå til arkivserien Blanketregnskab på den angivne folioside for amtets kvartalsregnskab. Find gruppen ’adoptionsbevillinger’ i regnskabet og find med adoptivforældrenes navne adoptionsbevillingens blanketregnskabsnummer
- Gå til arkivserie Bilag til blanketregnskaber. Pakkerne heri er beskrevet med amt/år/kvartal og blanketregnskabsnummer.
På nettet eller på læsesalen?
Register til blanketregnskaber og blanketregnskaber er skannet til og med 1940 og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via Søg i samlingerne, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Resten af materialet skal bestilles via Søg i samlingerne til læsesalen. Bemærk at Rigsarkivet kun har regnskab og register på mikrofilm.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor
Arkivmateriale (arkivserie)
- Registrant
- Journalsager
Fremgangsmåde
- I særlige tilfælde behandlede Justitsministeriet selv adoptionssagen. I disse tilfælde kan du finde sagens journalnummer ved at søge på adoptivforældrenes navne i arkivskaber Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor arkivserie Register til registrant og Registrant.
- Når du har fundet journalnummeret kan du finde sagen i arkivserien Journalsager.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Sådan finder du en adoption i amtet
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Xx Amt (fx Holbæk Amt)
Arkivmateriale (arkivserie)
- Journalregister / journalkartotek / Navnekartotek til journal
- Journalsager
Fremgangsmåde
- Søg på adoptivforældrenes navne i arkivserie Journalregister (evt. –kartotek eller navneregister). Registeret oplyser sagens journalnummer.
- Gå til arkivserien Journalsager og bestil den pakke som rummer journalnummeret.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen via Søg i samlingerne.
Søg i samlingerne
Arkivskaber
- Københavns Overpræsidium
Arkivmateriale (arkivserie)
Bilag til blanketregnskaber
Fremgangsmåde
- Start med at finde adoptionsbevillingens dato og adoptivforældrenes navne i kirkebogen.
- Gå til arkivserien Bilag til blanketregnskaber. Hvor bilagene ligger efter år og kvartal. Bestil den pakke, som rummer det kvartal, hvor bevillingen er udstedt. Herefter må du bladre dig frem til bevillingssagen.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal ses på læsesalen. Du skal bestille materialet via Søg i samlingerne.
Det må du se
Adoptionssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Ønsker du at se en adoptionssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.
Søg om tilladelse til at se en adoptionssag
Hvis du ønsker at se din egen adoptionssag skal du bestille den i blanketten Bestil oplysninger om dig selv
Flere muligheder
Adoptionssager i Sønderjylland før 1920 – Kom godt i gang!
Sønderjylland havde før 1864 en administration, som var noget forskellig fra resten af Danmark. I perioden 1864/1867-1920 var landsdelen underlagt preussisk administration.
Bestil oplysninger om dig selv
Rigsarkivet kan udlevere oplysninger om dig fra sager, dokumenter og registre, som er afleveret til os.