Tidslinje for Danmarks vej mod det europæiske fællesmarked

På tidslinjen kan du se de vigtige begivenheder, der skete undervejs. Tidslinjen kan bruges i sammenhæng med kildepakken med originale kilder: Danmarks vej ind i Fællesmarkedet eller filmserien: Danmarks vej ind i Fællesmarkedet.

Underskrivelsen af Rom-traktaten i marts 1957

Den europæiske integration havde været på vågeblus i kølvandet på det kuldsejlede forsøg på at skabe en europahær i regi af det Det Europæiske Forsvarsfællesskab, men på et møde i den italienske by Messina i 1955 blev en idé om en toldunion diskuteret blandt Vesteuropas udenrigsministre. Hermed var visionen om et fællesmarked gjort konkret.

Der var mange interesser på spil, og for at skabe enighed blev den belgiske udenrigsminister Paul-Henri Spaark sat i spidsen som formand. Disse forhandlinger blev ikke nogen nem omgang mellem Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Nederlandene og Vesttyskland, i datiden ofte betegnet ’De Seks’. Der var kriser undervejs, og store uenigheder inden Romtraktaten kunne underskrives i marts 1957.

Rom-traktaten var udtryk for et kompromis og indeholdt bestemmelser om udvikling og harmonisering af fælles politikker på bl.a. handelsmæssige og landbrugsmæssige områder. I det danske Udenrigsministerium noterede man sig i maj 1957, at ambitionen med Rom-traktaten åbenbart rakte længere end blot til at etablere økonomisk samarbejde.

I Rom-traktatens indledende sætninger blev det slået fast, at de deltagende regeringer:

”er besluttet på at skabe grundlag for stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”

Oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)

Den første oprettelse af et overnationalt europæisk fællesskab bestående af De Seks. Belgien, Kernen i EØF-samarbejdet kom til at bestå af fællesmarkedsdelen, som forudså etableringen af en toldunion over tre faser a fire år, altså samlet 12 år (med en mulig forlængelse op til 15 år) hvor told og kvantitative restriktioner i samhandlen mellem landene gradvis skulle afvikles, samtidig med at de deltagende lande opbyggede en fælles toldmur udadtil.

Danmark ratificerer EFTA-overenskomst

”The European Free Trade Association” (EFTA) oprettes af Østrig, Danmark, Norge, Portugal, Sverige, Schweiz og Storbritannien for at fremme frihandel og et tættere økonomisk samarbejde. Frihandel omfattede i EFTA ikke landbrugsvarer.

Regeringen indgiver Danmarks første ansøgning om medlemskab af EF

Den 29. juli blev det meddelt, at briterne søgte optagelse i EF, og den 31. juli udsendte regeringen en erklæring om at søge optagelse. I den hed det:

”Regeringen, der gennem nogen tid har været opmærksom på, at dette skridt kunne blive taget, ser her i en mulighed for, at den tiltagende økonomiske og politiske splittelse i Vesteuropa kan afløses af en udvikling hen imod en styrkelse af vore landes økonomi og sammenhold.”

Danmark søger optagelse sammen med briterne

Danmark ansøger sammen med Irland og Storbritannien om medlemskab. Dette blokeres af Frankrig, som ikke ønsker Storbritannien som medlem.

Dansk enegang luftes af Jens Otto Krag efter besøg hos de Jaques De Gaulle

Den danske statsminister Jens Otto Kragh overvejer om en dansk ansøgning uden englænderne vil øge sandsynligheden for optagelse i EF.

Udenrigsminister Hans Hækkerup erkender at forhandlingerne har lidt skibbrud

Den danske regering indser at første ansøgning ikke vil lede til optagelse. Danmark bestræber sig på at forfølge sine handelspolitiske interesser via EFTA-medlemsskabet.

Regeringen afviser dansk deltagelse i en europæisk NATO atomstyrke

På det her tidspunkt er den kolde krig på et af sine højdepunkter, og det overvejes derfor om der skal opsættes atomvåben i Europa og laves en atomstyrke. Danmark afviser fuldstændig forslaget.

Udenrigsministeriets Markedssekretariat oprettes

Der nedsættes et tværgående udvalg under Udenrigsministeriet til at arbejde med den kommende EØF ansøgning. Der modtages månedlige afrapporteringer fra Bruxelles om møder og eventuelle hændelser som man mener kan få indflydelse på ansøgningen.

Forhandlinger om et nordisk fællesmarked (NORDEK)

De forliste forsøg på at blive en del af det europæiske fællesmarked førte til et forsøg på at skabe et nordisk fællesmarked, som alternativ. Den såkaldte NORDEK-plan blev drøftet indgående mellem de nordiske lande i årene 1967-70. Projektet stod foran sin realisering og en egentlig traktat var klar til underskrift, men NORDEK blev aldrig realiseret, da Finland i sidste øjeblik sprang fra.

Danmark anmoder igen EF om forhandlinger om medlemskab

Minister for nordiske anliggender og europæiske markedsspørgsmål Thyge Dahlgaard holder tale i EF kommissionen, hvor han argumenterer for hvorfor Danmark igen ansøger og hvorfor man igen fastholder en ansøgning med bl.a. Storbritannien

Danmark indleder igen, igen en ny runde forhandlinger om optagelse i EF.

Efter flere års stilstand i ansøgningen bl.a. fordi Charles De Gaulle har blokeret for Storbritanniens indtræden, kommer der skred i forhandlingerne. Danmark har i mellemtiden prøvet at etablere et samarbejde med de nordiske lande – NORDEK, men det måtte opgives da Finland fravalgte det.

1970 – Den 30. juni 1970 blev forhandlingerne indledt af EF-ambassadør Finn Gundelach, markeds- og økonomiminister Poul Nyboe Andersen og Markedssekretariatets nøgleaktører Jens Christensen og Niels Ersbøll. I efteråret 1971 går VKR-regeringen af og den nye markeds- og økonomiminister hed Ivar Nørgaard og statsministeren Jens Otto Krag. De udenrigsministerielle embedsmænd repræsenterede dermed kontinuiteten i den danske forhandlingslinje.

Folketinget vedtager en bindende folkeafstemning om EF-medlemskab

Det diskuteres en del internt mellem embedsværket og politikerne om en afstemning reelt er nødvendig. Men statsministeren er vedholdende og ønsker en folkeafstemning.

Tæt på krise i opløbet

Markeds- og økonomiminister Ivar Nørgaard er tæt på at udløse en krise under optagelsesforhandlingerne den 9. november 1971, da han pointerer det danske folketings ret til at føre egen økonomisk politik for at sikre ”ligelighed mellem de enkelte befolkningsgrupper”. Det blev opfattet som dansk enegang i forhold til Romtraktaten. Både Ivar Nørgaard og Jens Otto Krag måtte på rundrejse i Europa for at forklare og afværge en krise i forhandlingernes slutopløb.

Regeringen underskriver EF-tiltrædelsesakten i Bruxelles den 22. januar.

Med underskrivelsen af traktaten betød det, at Danmarks ufrivillige ophold i Europas venteværelse endelig var afsluttet, og at man nu fra dansk side kunne tage hul på at realisere det, som i årevis havde været økonomiske og politiske mål.

Folkeafstemningen den 2. oktober giver EF-ja på godt 63%

Et stort flertal af danskere havde sagt ja til at være en del af Europa. Ganske vist havde de økonomiske argumenter fyldt meget, men det politiske aspekt havde ikke været uvæsentligt.

Danmark træder ind i EF