Søfolk i handelsflåden – Kom godt i gang!
Søfolk i handelsflåden - Kom godt i gang!
Der er fra ca. 1740 visse muligheder for at følge søfolks forhyringer på handelsskibe, men desværre er mulighederne for søgning på søfolkenes navne begrænsede i nogle perioder.
Her skal du søge
Nedenfor har vi samlet vejledninger til forskellige perioder. Klik på et emne og se, hvordan du søger.
1740-1802
Fra 1695 skulle alle, der ville tage hyre på handelsskibe, lade sig registrere med henblik på mulig udskrivning til flåden. Søfolkene blev indskrevet i Søindrulleringens ruller (dvs. lister).
Sørullerne indeholder en række personoplysninger og oplysninger om søfolkenes togter med handelsskibe. Der er dog kun bevaret ruller for København og delvis for Sjælland. Dertil er søfolkene indskrevne efter patentnummer, og de er derfor vanskelige at finde.
Læs mere i vejledning til søruller
En mulig indgang til sørullerne fås i fortegnelser over søfolkenes forhyringer. De kan findes i arkivet fra Waterskouten i København. Waterskouten certificerede og registrerede skippernes forhyringskontrakter med mandskabet for hvert togt. Fra 1746 er der bevaret ‘forhyringsprotokoller’, hvori forhyringskontrakterne blev kopieret. Kontrakterne oplyser skibets navn, størrelse, rejsens mål og varighed. Desuden fortegnes mandskabet med oplysning om navn, alder, fødested, stilling og aftalt hyre, samt udskrivningsdistrikt, udskrivningsby og patentnummer i byens sørulle. ‘Register til forhyringsprotokoller’ fortegner de skippere, som fik forhyringskontrakter registreret.
Det skal du vide for at finde en sømand
Søfolkene er indført i sørullerne efter patentnummer. Der er ikke navneregistre. Søfolkenes patentnumre er dog indført i Waterskoutens ‘Forhyringsprotokoller’. Du kan finde sømanden i forhyringsprotokollen, hvis du kender:
- Tidspunkt. Hvornår lod sømanden sig forhyre?
- Skibsfører. Hvad hed skibsføreren (eventuelt)?
Her søger du i Daisy
Arkivskaber
- Søindrulleringen
- Waterskouten i København
Arkivserie
- Søruller for staden København
- Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle
- Register til forhyringsprotokoller
- Forhyringsprotokoller
Fremgangsmåde
- Kender du navnet på en skipper, som sømanden har sejlet med og et omtrentligt årstal for sejladsen, kan du gennem Waterskouten i København, ‘Register til forhyringsprotokol’ finde henvisninger med sidetal til skipperens registrerede mandskabslister i ‘Forhyringsprotokol’. Har du fundet sømanden i en mandskabsliste kan du med det anførte patentnummer søge sømanden i arkivet fra Søindrulleringen i arkivserierne ‘Søruller for staden København’ og ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’. Læs mere om materialet i vejledning til søruller.
- Kender du omtrentligt tidspunkt for en sømands forhyring i København, er det også muligt at gennemsøge mandskabslisterne i de kronologisk førte forhyringsprotokoller.
På nettet eller på læsesalen?
Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i det ovenstående eller slå op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.
1802-1871
Værnepligtige søfolk skulle, når de udmønstrede på et togt på et handelsskib, give meddelelse til sessionen om udmønstringsdato, udrejse havn, skibsførers navn og hvilken havn skibet skulle sejle til. Disse oplysninger skulle så noteres i sørullen.
For Københavns vedkommende er der hos Waterskouten bevaret ‘forhyringsprotokoller’. Heri blev kopieret de forhyringskontrakter, som kaptajnerne skulle indgå med skibsbesætningerne før hvert togt. Kontrakterne oplyser skibets navn, størrelse, rejsens mål og varighed. Desuden blev mandskabet optegnet med oplysning om navn, alder, fødested, stilling og aftalt hyre, samt udskrivningsdistrikt/købstad og sørullenummer. ‘Register til forhyringsprotokoller’ fortegner de skippere, som fik forhyringskontrakter registreret.
Det skal du vide for at finde oplysninger om forhyringer
- Navn. Hvad hed sømanden?
- Bopæl. Hvor boede sømanden?
Her søger du i Daisy
Arkivskaber
- Generalkrigskommissariatet for Udskrivningsvæsenet
- Waterskouten i København
Arkivserie
- Søruller
- Register til forhyringsprotokol
- Forhyringsprotokol
Sådan finder du en sømand i søruller og forhyringsprotokoller
- Slå op i arkivet fra Generalkrigskommissariatet for udskrivningsvæsenet arkivserie ‘Søruller’. Læs mere om materialet i vores vejledning til søruller.
- Find sømanden og oplysninger om udmønstringsdato, udrejse havn, skibsførers navn.
- Hvis udrejsehavnen er København kan du slå op på skipperens navn i arkivet fra Waterskouten i København, arkivserie ‘Register til forhyringsprotokol’. Her i henvises med sidetal til ‘Forhyringsprotokol’ hvor skipperens forhyringskontrakt med sin besætning er indført med flere detaljer om skibet.
På nettet eller på læsesalen?
Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i det ovenstående eller slå op gennem gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.
1871-1952
Oplysning om søfolks udmønstring til togter i handelsflåden skulle egentlig noteres i sørullerne frem til 1912, men det skete stadig sjældnere. Mønstringskontorerne sendte dog stadig løbende fortegnelser over søfolks forhyringer til udskrivningskredsene. I arkivet fra Mønstringskontoret i København udarbejdedes en såkaldt ‘Annotationsrulle’. Heri blev søfolkene registreret i kronologisk orden for hver udskrivningskreds.
Hvis en sømand af- og påmønstrede flere gange på et år fra København noteredes alle togterne i samme rubrik, således at sømanden kun figurerede en gang hvert år.
Fra 1904 er der bevaret årlige ‘Register til annotationsrulle’. Ligeledes førtes fra 1904 et alfabetisk ‘Register over ikke-værnepligtige og udlændinge’. Heri anførtes mønstringsdato og skibets navn.
Man kan få yderligere oplysninger om skibet, dets besætningsmedlemmer og dets togter i ‘Skibsbemandingslister’. Fra 1900 er der bevaret ‘Register til skibsbemandingslister’, som alfabetisk fortegner navnene på de udmønstrede skibe og skibsbemandingslistens nummer. Bemærk, at registrenes numre henviser til de numre, som er påført med blåt kridt bag på skibsbemandingslisterne. Er der for et år flere numre for et skib, så skal skibsbemandingslisten søges under det sidste nummer.
De oplysninger finder du i annotationsruller
- Navn
- Fødested
- Fødselsår
- Nummer i lægdsrullen/sørullen
- Dato for på- eller afmønstring
- Hvor skibet kom fra, eller hvor det skulle hen
- Skippers navn
- Skibets type og skibsnavnet
Her søger du i Daisy
Arkivskaber
- Mønstringskontoret i København
Arkivserie
- Annotationsrulle
- Register til annotationsrulle
- Register over ikke-værnepligtige og udlændinge
- Register til skibsbemandingslister
- Skibsbemandingslister
På nettet eller på læsesalen?
Register over ikke-værnepligtige og udlændinge er skannet frem til 1924 og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i afsnittet ovenfor (“Værd at vide, før du søger”) eller slå op gennem gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.
1952-1988
Sømandsskattekontoret førte fra 1952 et ‘Centralkartotek over søfolk’. Kartoteket optegnede den enkelte sømands påmønstringer og afmønstringer på danske skibe i nogle tilfælde tilbage til 1945. I 1972 afløstes registeret af Statsskattedirektoratets elektroniske ‘Sømandsskatteregistret’. Registeret er dog kun bevaret 1984-1988. I 1988 ophørte den særlige sømandsskat. Herefter kan sømænds forhyringer søges i de almindelige skatteregistre.
Det skal du vide for at finde en sømand
- Navn. Hvad hed sømanden?
De oplysninger finder du i sømandsskatteregistret
- Navn og adresser
- Fotografi (ind til ca. 1958)
- Søfartsbogsnr. og lægdsrullenr.
- For hvert togt:
- Mønstringsdato
- Stilling på skibet
- Skibsnavn, fra ca. 1958: Rederinummer og skibsnummer
- Togtets mål efter type (IF=Indenrigsfart, UE= Udenfor Europa m.m.)
Her søger du i Daisy
Arkivskaber
- Sømandsskattekontoret
- Statsskattedirektoratet
Arkivserie
- Centralkartotek over søfolk
- Sømandsskatteregistret
Fremgangsmåde
- Frem til 1972: Slå op i arkivet fra Sømandsskattekontoret i arkivserien ‘Centralkartotek over søfolk’. Kartoteket er delt i fire perioder. Kartotekskort fra tidligere perioder kan være overført til nyere perioder.
- 1984-1988: Slå op i arkivet fra Statsskattedirektoratet i arkivserien ‘Sømandsskatteregistret’ (IT-system).
På nettet eller på læsesalen
Centralkartotek over søfolk er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy. Du skal søge om tilladelse, før du kan benytte Sømandsskatteregisteret (læs mere nedenfor under “Det må du se”). Følg linket i det ovenstående for at se registreringen af Sømandsskatteregistret i Daisy.
Det må du se
Centralkartotek over søfolk og Sømandsskatteregisteret indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Det betyder, at registeret kun kan benyttes, hvis du har søgt og fået tilladelse til at bruge det.