Hjælp til Arkivalieronline

Hjælp til Arkivalieronline

I Arkivalieronline finder du alle digitaliserede dokumenter. Se her, hvordan du rapporterer fejl og mangler, og hvordan du får hjælp til Arkivalieronline.

alt

FAQ – oftest stillede spørgsmål til Arkivalieronline

Se her brugernes oftest stillede spørgsmål til Arkivalieronline og Rigsarkivets svar.

Generelt

Du kan bestille pakken i Daisy til brug på en af Rigsarkivets læsesale.

Hvis din bestilling bliver afvist, skal du skrive det til Rigsarkivet og oplyse dit bestillingsnummer. Hvis materialet ikke kræver adgangstilladelse, godkender vi din bestilling. Hvis du først skal søge om adgang, får du besked fra os.

Kontakt Rigsarkivet

Der kan være mange grunde til, at noget ikke er på AO. Mange billeder på AO kommer fra ældre mikrofilm. Nogle film er gået tabt i tidens løb. I andre tilfælde skyldes manglen, at nogle pakker ikke blev filmet, da de øvrige pakker blev det. Det kan også skyldes, at de næste billeder fra pakken findes på den efterfølgende film, og at den film enten er overset i digitaliseringen eller gået tabt.

Du må meget gerne indberette denne fejl til Rigsarkivet, så vi har mulighed for at rette fejlen, så snart vi har lejlighed til det. Du kan bestille den pågældende pakke i Daisy til brug på en af Rigsarkivets læsesale.

Se her, hvordan du indberetter fejl via billedviseren i Arkivalieronline

At kun dele af arkivserien er på AO kan dog også skyldes, at det manglende materiale ikke er frit tilgængeligt.

Hvis din bestilling i Daisy bliver afvist, skal du skrive det til Rigsarkivet og oplyse dit bestillingsnummer. Hvis materialet ikke kræver adgangstilladelse, godkender vi din bestilling. Hvis du først skal søge om adgang, får du besked fra os.

Kontakt Rigsarkivet

Du må meget gerne indberette fejlen til Rigsarkivet. Så retter vi slåfejlen med det samme.

Kontakt Rigsarkivet

Nogle fejl kan vi rette straks. Det gælder for eksempel slåfejl i navne eller fejl i registrering af indholdet i en kirkebog. Fejl, der kræver nydigitalisering af hele eller dele af pakker, tager længere tid.

Vi kan ikke give en tidshorisont på digitalisering og publicering af pakker, der ikke er omfattet af Rigsarkivets digitaliseringsprojekter. De fleste af Rigsarkivets digitaliseringsprojekter finansieres af eksterne midler, som er bevilliget til digitalisering af bestemte dele af Rigsarkivets samling.

Du skal indberette fejlen til Rigsarkivet. Så sørger vi for, at du kan bestille originalmaterialet. Det kan gøres umiddelbart efter, at vi har modtaget din indberetning.

Du skal straks indberette det til Rigsarkivet. Vi slører derefter CPR-nummeret, så det ikke vises på AO længere. Rigsarkivet er derefter forpligtet til – i løbet af 72 timer – at indberette til Datatilsynet, at det pågældende CPR-nummer har været vist på AO, hvis det tilhører en borger, der endnu lever, eller en borger, der har været død i mindre end 10 år.

Du må meget gerne indberette fejlen til Rigsarkivet. Fejlen betyder, at billedfilerne skal flyttes fra en billedserie til en anden billedserie. Hvis det er en ukompliceret fejl, så vil fejlen blive rettet i løbet af kort tid. Hvis det er en mere kompliceret fejl, så tager det lidt længere tid, før fejlen rettes.

Se her, hvordan du indberetter fejl via billedviseren i Arkivalieronline

Kirkebøger

Der er p.t. ikke planer om at digitalisere de kirkebøger, der er yngre end 1960 (for fødte, konfirmerede og viede) og 1969 (døde).

Kirkebøgerne kan benyttes på læsesalene iht. gældende regler i arkivloven.

Se bestemmelserne for lån af kirkebøger nederst på denne side

Bemærk, at kirkebøgerne ikke kan fjernlånes.

Roskilde Amt blev underlagt Københavns Amt i 1808. Samlingen ”Kirkebøger fra hele landet” er fordelt på statsamterne anno 1970. Derfor skal du vælge ”Københavns Amt”.

Du kan læse mere om det i vejledningen til kirkebøger på Arkivalieronline.

Kirkebøger, der er ført for kirkedistrikter, er registreret som selvstændige sogne. Kirkebøger fra eksempelvis Rind Sogn, Kølkær Kirkedistrikt findes under Kølkær sogn.

Du må meget gerne indberette fejlen til Rigsarkivet. Fejlen er i de fleste tilfælde enkel at rette og kan derfor rettes i løbet kort tid.

Kontakt Rigsarkivet

Folketællinger

Rigsarkivet er i gang med at sikkerhedsdigitalisere folketællingen 1950. Den stilles til rådighed, når lovgivningen tillader det. Indtil da kan du muligvis se originalen på læsesalen i København.

Se bestemmelser for udlån nederst på denne side

Der kan være flere årsager. Her nævnes de hyppigst forekommende:

  • Listerne fra den pågældende gade er ikke afleveret til Rigsarkivet og findes derfor ikke i æskerne.
  • Listerne ER filmet, men vises ved en fejl sammen med en anden gade. Når vi får besked om fejlen, så leder vi efter filerne og flytter dem, så de vises under den rigtige gade.
  • Listerne er af ukendte årsager sprunget over i den oprindelige filmning. Når vi får besked om fejlen, så kan vi kontrollere om de findes i pakken. Hvis listerne findes, så sørger vi for at digitalisere dem, så snart vi har mulighed for det.

Skriv til Rigsarkivet, hvis du opdager en mangel, så kan vi opklare, hvad årsagen er.

Kontakt Rigsarkivet

De lister, der er digitaliseret og publiceret på AO, er det eneste materiale, Rigsarkivet er i besiddelse af. Resten befinder sig på landsarkivet i Slesvig.

Rapporter problemer, fejl og mangler

Arkivalieronline indeholder over 75 millioner billeder af scannede arkivalier. Det er mere, end man kan læse korrektur på, og derfor er vi glade for at få tips om fejl og mangler. Vi kan desværre ikke rette op på fortidens skjolder og mørke pletter, men gerne på forhold som skyldes fejl eller mangler i scanningen.

Skriv til Rigsarkivet for at indberette fejl og mangler eller for at få hjælp til at bruge Arkivalieronline:

Kontakt Rigsarkivet

NB: Når du skriver angående en fejl, er det en fordel, hvis du medsender et skærmbillede af, hvordan fejlen ser ud på din computerskærm.