Ny forsker – Kom godt i gang!
Ny forsker - Kom godt i gang!
Rigsarkivet har arkivalier på papir og data fra 1100-tallet til i dag.
Papir og data fra 1000 år
Rigsarkivet har ca. 500 hyldekilometer arkivalier på papir og ca. lige så mange data fra de sidste 40-50 år, som ligger i digitale systemer. Arkivalierne strækker sig fra 1100-tallet til i dag. Vi har arkivalier fra
- Centraladministrationen
- Lokaladministrationen
- Virksomheder
- Foreninger
- Privatpersoner
Sådan er arkivalierne sorteret
Rigsarkivet opdeler arkivalier efter de myndigheder m.m., som har skabt dem. Dem kalder vi under et for arkivskabere.
Vi har arkivalier fra over 120.000 arkivskabere. Arkivalierne er samlede i arkivserier under hver arkivskaber. Vi bibeholder så vidt muligt den ordning, som myndighederne har lagt arkivalierne i. Den måde at ordne samlingerne på kaldes ‘proveniensprincippet’
Det betyder, at du skal søge efter oplysninger i de søgemidler (registre m.m.), som myndighederne selv har skabt, til at lokalisere sager i deres arkiv.
Søgning på emne
Når du vil søge oplysninger om et bestemt emne i en bestemt periode, må du spørge dig selv, hvilke myndigheder der i den periode havde forvaltningsopgaver, hvor dit emne vil blive berørt. Og tilsvarende om der var virksomheder, foreninger eller privatpersoner, hvis virke berørte emnet.
Du skal kende kildens ophav
Rigsarkivet har ikke en systematisk emneordnet indgang til arkivskabere og arkivserier. Du kan fritekstsøge gennem Søg i samlingerne. Her søger du i al den tekst, som er benyttet i Daisy til at beskrive arkivskabere, arkivserier og magasinenheder (arkivseriens pakker), samt indtastede kilder.
Du kan også søge i de nedenstående systematiske fortegnelser over statslige og lokale embeder, institutioner, styrelser m.m.
Fortegnelserne redegør i et vist omfang for myndighedernes forvaltningsopgaver. Tilsvarende kan du slå op i en brancheordnet fortegnelse over virksomhedsarkiver. Disse fortegnelser kan du bruge som emneindgang til samlingerne. Bemærk, at du kan fritekstsøge i de skannede systematiske fortegnelser.
Systematiske fortegnelser over arkiver
Vejledninger om enkelte emner
Vi har over 50 vejledninger om hvordan du søger bestemte emner. Vejledningerne fokuserer på, hvordan du søger bestemte ejendomme eller bestemte personer
Det kan fx være oplysninger om:
- Børnebidrag, skilsmisser, skifter
- Ophold på institutioner, sygehuse m.m.
- Retssager
- Ejendomsoplysninger
- Krig og besættelse
- … Og meget andet
Du kan finde vejledninger til at komme godt i gang i menuen for ’Vejledninger’ under Brug og udforsk eller du kan bruge søgefunktionen ’Søg i vejledninger’.
Søg og bestil
Du kan søge og bestille alle arkivalier i arkivdatabasen Daisy
Se en film om, hvordan du søger i Daisy:
Om søgemidler, journaler og journalsager
Har du fundet en arkivskaber, som du vil eftersøge dit emne i, må du orientere dig i arkivserierne. Dele af arkivskaberens arkiv kan være henlagt i emnepakker. Dem kan du finde via arkivserienavnene.
Men i de fleste større arkivskabere vil størsteparten af sagerne ligge i arkivserier kaldet Journalsager, hvor så sagerne ligger på journalnumre. Her starter du din søgning med at kigge i Journalregisteret. Registrene benytter ofte blandinger af emnegrupper og alfabetisk liste over de parter en sag vedrører.
Journalregisteret oplyser sagens journalnummer, og med dette kan du gå videre til Journalen. I journalen er indkommende og udgående breve i sagen fortegnet. Du kan også med journalnummeret gå direkte til journalsagen, men du skal da vide, at en sag kan være fremlagt til en nyere sag om samme emne. Sådanne fremlæggelser vil blive noteret i journalen.
Adgang til arkivalier og data efter 1945
Hvis du ønsker at benytte arkivalier, som er mindre end 75 år gamle, og som indeholder personlige oplysninger om navngivne personer, må du først søge om tilladelse.
Rigsarkivet vurderer om dit forskningsformål gør, at du kan benytte oplysningerne uden at offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er f.eks. tilfældet, hvis du kan benytte oplysninger i anonymiseret form.
Digitalt skabte data 1970 ff.
De tidligste elektroniske registre fra offentlige myndigheder (f.eks. skatteregistre) er fra 1970’erne. I 1980’erne begyndte store myndigheder og institutioner at anvende edb-journaler til at holde styr på deres sager.
Fra ca. 2000 begyndte indførelsen af elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH), hvor også sagerne findes på edb, enten som filer eller som skannede papirbreve.
Hertil har vi fra forskere og analyseinstitutter modtaget talrige data fra forskningsundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser (surveydata). Disse undersøgelser er skabt fra 1970’erne og fremefter.
Læs mere om digitalt skabte data i samlingen Forskningsdata her.
Du kan søge elektronisk skabte data gennem søgefunktionen Digitalt skabte data. Her får du vist metadata for systemer og undersøgelser.
Du kan også søge dem gennem den generelle arkivdatabase Daisy. Her kan du imidlertid ikke se metadata.
Bestilling af data
Hvis data indeholder cpr-nummer eller andre persondata skal du søge om tilladelse. Er de data, du søger, mindre end 20 år gamle, skal du altid søge om tilladelse.
Du søger om adgang gennem Digitalt skabte data. Vær opmærksom på, at det tager en del tid at behandle adgangsansøgninger, bl.a. fordi ansøgningerne ofte skal sendes til høring hos den afleverende myndighed og eventuelt Datatilsynet.
Mange forskningsdata og surveydata samt et mindre antal offentligt skabte edb-systemer indeholder ikke personoplysninger. De kan, hvis oplysningerne er 20 år gamle, frit bestilles.
Hvis de frit tilgængelige data ikke er oparbejdede på forhånd, bestiller du en oparbejdning ved at vælge ’Søg om adgang’. Hvis dataene er oparbejdede kan du umiddelbart downloade dataene gennem Digitalt skabte data. Hvis du får adgang til EDB-journaler og ESDH-systemer, skal de dog benyttes på en af Rigsarkivets læsesale.
Spørg en arkivar
Rigsarkivet svarer på konkrete spørgsmål, du møder i din søgning. Vi hjælper med svar på skriftlige spørgsmål, og du kan spørge en arkivar på telefonen mandag-torsdag 12-15 og fredag 10-13 på +45 33 92 33 10.
Ønsker du bredere vejledning om kildemuligheder til et forskningsprojekt, kan du skrive til os.
Besøg arkivet
Har du brug for at læse papirarkivalier, som ikke er skannede, eller EDB-journaler og ESDH-systemer, må du bestille materialet til en læsesal.
Hvilken læsesal skal du besøge?
Rigsarkivet har 4 læsesale. Du kan bestille arkivalier frem til læsesalene i København, Odense, Viborg eller Aabenraa.
Find åbningstider, adresser og praktiske oplysninger om Rigsarkivets læsesale
Find oplysninger om bestilling og lån af arkivalier
På læsesalene kan du få hjælp fra en af Rigsarkivets medarbejdere.
Flere muligheder
Rigsarkivets søgedatabaser
Her finder du vejledninger til bl.a. Arkivalieronline, Daisy, Søg i samlingerne.
Rigsarkivets vejledninger A-Z
Se her en samlet oversigt over alle vejledninger.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.