Søruller – Kom godt i gang!

For at kunne fare til søs eller nedsætte sig som fisker skulle mænd lade sig registrere i sørullen med et patentnummer. Fra 1733 var en række øer og kystnære områder i Ribe og Ålborg stifter udlagt som sølimitdistrikter, hvor alle tjenestedygtige skulle indføres i ruller og gøre tjeneste i flåden efter behov.

Søfolkene blev registreret centralt af arkivskaberen Søindrulleringen. Der er dog kun bevaret ruller for København, ‘Søruller for staden København’ og delvis for Sjælland, ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’ (læs mere i afsnittet “Sådan søger du”). Dertil er søfolkene indskrevne efter patentnummer, og de er derfor vanskelige at finde.

Det skal du vide for at søge i sørullerne

1. Bopæl. Hvor boede den værnepligtige? Du kan kun søge efter værnepligtige, som boede i København eller på Sjælland.
2. Patentnummer. Hvad var den værnepligtiges patentnummer?

De oplysninger finder du i sørullerne

• Patentnummer
• Navn
• Fødested
• Bopæl
• Alder
• Gift eller ugift
• Befarenhed med kort beskrivelse af hvor længe og hvor langt der er sejlet
• Statur og hårfarve
• betaling for at stå til rådighed
• Oplysning om togter med angivelse af dato, skibsfører/skibsnavn og togtets mål. Det ser dog ud til, at det især er længere togter til Vestindien, Ostindien og Kina, som er registreret. Sømænds deserteringer i fremmed havn og dødsfald på togterne ses også registreret.
• Ved udskrivning til flåden oplyses dato, nummer og divisionstilhør.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

• Søindrulleringen

Arkivserie

• Søruller for staden København
• Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle

Fremgangsmåde

• Kender du bopælen og patentnummeret kan du slå op i arkivet fra Søindrulleringen. For værnepligtige, der boede i København, skal du søge i arkivserien ‘Søruller for staden København’. For værnepligtige, som boede på Sjælland, skal du søge i arkivserien ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’.
• Kender du ikke et patentnummer, må du gennemsøge rullerne efter sømandens navn.
• Københavns ruller indeholder både hovedruller og aparteruller/ekstraruller. I ‘Hovedrullen’ registreredes søfolk, som kunne udtages til flåden. I ‘Aparterulle’ eller ‘Ekstra- og ungdomsrulle’ registreredes skippere og styrmænd, som var fritaget fra udskrivning i fredstid, sømænd som var fritaget på grund af svaghed eller alder og drenge som sejlede, men ikke var gamle nok til at udtages til flåden.
• For resten af Sjælland er der bevaret ‘Sørulle for Sjællands distrikt – aparterulle’ 1740-ca. 1775.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

Det skal du vide for at finde en søværnepligtig

1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
3. Købstad eller sogn. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i søruller

• Navn
• Alder
• Fødested
• Opholdssted og flytninger, mens personen var søværnepligtig
• Om personen var helbefaren, halvbefaren, søvant eller usøvant. Hertil eventuel fritagelses- eller kassationsgrund
• Ved udmønstring på et handelsskib: udmønstringsdato, udrejse havn, skibsførers navn og hvilken havn skibet skulle sejle til
• Antal togter udført i flåden
• straffe
• Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var søværnepligtig?

• I købstæderne: Mænd, som arbejdede på skibe af alle størrelser og med fiskeri, samt deres sønner
• På Samsø: Alle mænd af bondestanden og alle, som arbejdede på skibe og drev fiskeri, samt deres sønner.
• På landet: I øvrigt alle mænd af bondestanden i sølimitdistrikterne. Når dele af et lægd var udpeget til sølimitdistrikt, blev mænd på de kystnære bondegårde indskrevet i sørullen. Mænd på de øvrige bondegårde opførtes i landlægdsrullerne. Søger du en person i et lægd, som lå langs en kyst, må du derfor søge personen i både landrullerne og i sørullerne under samme amt og lægdsnummer.

Hvilken alder blev mænd registreret?

• 1802-1849: Fra 0 år og hele livet
• 1849-1861: Mellem 15 og 50 år

Eksempel fra Præstø Amt, ‘Hovedsørulle’ 1834, lægd 18

De oplysninger finder du:

• Yderst til højre står lægdets nummer, “18”. Lægdet dækker sognet Holtug på Stevns.
• Dernæst står det gamle nummer, “18”, som personen kan findes under i den tidligere hovedsørulle (fra år 1831) samt det nye nummer, “16”, i den aktuelle rulle.
• Det valgte eksempel handler om “Hans”.
• Han er søn af “Johannes Hansen”. Bemærk at farens navn står øverst.
• Han er født i “Langør” (på Samsø).
• Han er “19” år gammel.
• Han opholder sig i “Holtug”.
• I de tre år, som hovedrullen dækker, er han gået fra at være “søvant” til at være “helbefaren”.
• Han har søfartspatentnummer “358/1831”.
• Han har været indkaldt til orlogsflåden, hvor han har gjort et togt i 1836.
• Han har været i farten og haft hyre fra “København” den 13/3 34″ (dvs. den 13. marts 1834) til “Svendborg o.v.” (dvs. Svendborg og videre). Skipperen hed “W. Thiesen”.
• Anmærkningerne i rubrikken breder sig lidt. Her oplyses det, at han:
  • “Mødte 1835” (dvs. til session).
  • “Commanderet 20(?) 1836” som “½ bef.” (dvs. halvbefaren).
  • “Møder ved stævningen 26/3 1836” (dvs. stævnet/indkaldt til flåden den 26. marts 1836).
  • “Efter Adm. Ord. 8de s. M. Dimit. 16/12 1836 1 Togt” (dvs. efter Admiralitetets ordre af den 8. samme måned dimitteret (afgået fra flåden) den 16. december 1836, 1 togt).
  • “Mødte heelbefaren efter hv. L. SS 1837” (dvs. mødte som helbefaren efter hverve listen ved sessionen i 1837).
  • De to henvisninger “10/36” og “6/37” er formentlig journalreferencer til en journal i udskrivningsdistriktet. Journalen ses ikke bevaret i Rigsarkivet.

Det skal du vide for at finde en søværnepligtig

1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
3. Købstad eller sogn. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i søruller

• Navn
• Alder
• Fødested
• Opholdssted og flytninger, mens personen var søværnepligtig
• Om personen var helbefaren eller halvbefaren
• Datoer for indkaldelse til flådetjeneste og hjemsendelse
• Oplysning om tjenesteudygtighed
• straffe
• Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var søværnepligtig?

Sørullerne indeholder befarne søfolk. Alle værnepligtige blev indført i lægdsrullerne. Ved sessionerne blev søfolkenes befarenhed bedømt, og halvbefarne og helbefarne overførtes fra lægdsrullen til sørullen.

Gå til vejledning til lægdsruller

Hvilken alder blev mænd registreret?

• Fra opnået halvbefarenhed til 38 år

Førelsen af særlige søruller ophørte. Herefter skal søfolk søges i lægdsrullerne.

Gå til vejledning til lægdsruller

Der var også søværnepligt for købstæder og sølimitdistrikter i Sønderjylland, men desværre er sørullerne herfra kun rudimentært bevaret. Fra enklavesognene, dvs. de kongerigske sogne, gjaldt de regler, som er beskrevet i det ovenstående, og sølimitdistrikterne skal søges under Ribe Amt. Fra det øvrige Sønderjylland kan enkelte årgange af søruller findes i enten amts-, foged-, gods- eller købstadsarkiver.

I den preussiske periode (1867-1917) blev indskrivningen til marinen foretaget gennem de preussiske lægdsruller, de såkaldte ‘Alfabetiske lister’. Listerne skal søges i Landrådernes arkiver.