Lægdsruller – Kom godt i gang!

I 1701 blev der oprettet en landmilits. Soldaterne blev udskrevet blandt mænd, der tilhørte bondestanden og boede på jord, der var ejet af et gods. Der skulle stilles en soldat for hver lægd på 20 tønder hartkorn bøndergods, senere for hver 60 tønder og 40 tønder. I ‘hovedruller’ opregnedes de bønder, hvis fæstejord tilsammen udgjorde et lægd, samt navnet på den udskrevne soldat fra lægdet. I ‘reserveruller’ fortegnedes lægd for lægd navnene på de bønderkarle, som var i den værnepligtige alder.

Lægdsrullerne er kun sporadisk bevaret, men i nogle godsarkiver er der bevaret serier af reserveruller, hvor de værnepligtige unge mænd kan følges år for år.

Det skal du vide for at søge i reserverullerne

1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
2. Sogn/landsby. Hvor boede den værnepligtige?
3. Gods. Hvilket gods hørte den værnepligtige under?

De oplysninger finder du i reserverullerne

• Navn
• Alder
• Fødested
• Hos hvem den værnepligtige boede/arbejdede

Hvilken alder blev mændene registreret?

• 1701-1730: 14-35 år
• 1730-1733: (ingen)
• 1733-1742: 14-36 år
• 1742-1764: 9-40 år
• 1764-1788: 4-40 år

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

• Xx Gods
• Xx Amtstue
• Xx Rytterdistrikt

Arkivserie

• Reserverulle
• Lægdsrulle
• Rulle

Fremgangsmåde

• Slå arkivskaberen Xx Gods op i Daisy. Hvis det er et mindre gods eller et såkaldt strøgods, hvor godsets fæstere lå spredte i forskellige landsbyer, kan du slå op under arkivskaber Xx Amtstue eller Xx Amt. Hørte landsbyen til Xx Rytterdistrikt, må du søge heri.
  TIP: Ved du i hvilket sogn en ung mand boede, men kender ikke godset, er der hjælp at hente for Nørrejylland. Slå op i Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver.

• Slå op i arkivserie ‘reserverulle’, ‘lægdsrulle’ eller blot ‘rulle’. Rullerne er som regel ordnet efter sogn og landsby.

På nettet eller på læsesalen?

Nogle reserveruller og lægdsruller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Det skal du vide for at søge i lægdsrullerne

1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
3. Sogn/opholdssted. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i lægdsrullerne

• Navn
• Alder
• Fødested
• Opholdssted og flytninger, mens personen var værnepligtig
• Højde
• Vurdering på sessionen, herunder eventuel fritagelses- eller kassationsgrund
• Tjenestested i militæret, hvor værnepligten blev aftjent
• Evt. straffe
• Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var værnepligtig?

• 1788-1848: Mænd af bondestanden havde værnepligt og skulle registreres i lægdsruller. Købstædernes befolkning og de højere klasser på landet var fritagne.
• 1849-1860: Alle mænd have værnepligt og skulle registreres i lægdsruller.

Hvilken alder blev mænd registreret?

• 1788-1808: Mellem 0 og 36 år
• 1808-1849: Mellem 0 og 45 år
• 1849-1860: Mellem 15 og 38 år

Eksempel fra Københavns Amt, ‘Hovedrulle” for 1824 (K)

De oplysninger finder du i eksemplet:

• Øverst på siden står lægdets nummer, “2”.
• Yderst til højre står to numre. Det gamle nummer “K 726” angiver personnummeret i tilgangsrullen for år “K” (lig med 1824). Det nye nummer “632” er hovedrullenummeret.
• Det valgte eksempel handler om “Hans”.
• Han er søn af “Ole Jørgensen”. Bemærk at faderens navn står øverst.
• Han er født i “Budding(e)”, som ligger i Gladsaxe sogn.
• Han er “21” år gammel.
• Hans højde er “61 3/4” tommer.
• Han opholder sig i “Nærum”.
• I rubrikken Vedtegning står der “fra 3-109”. Det henviser til, at hans i den forrige hovedrulle fra 1821 var opført som nummer “109” i Københavns Amts “3.” lægd (Gladsaxe sogn).
• Hans’ navn er overstreget, fordi han er flyttet. Under indførslen er tilføjet “5 L 513”. Det angiver, at Hans herefter skal findes i lægd “5” (Gentofte sogn), hvor han i tillægsrulle “L) (lig med 1825) er opført som nummer “513”.
• Endelig er der i rubrikken Vedtegning anført “Frielod 1825”. Det angiver, at han ved sessionen i 1825 ved lodtrækning trak frilod og derfor ikke blev udtaget til militærtjeneste.

Åbn eksempel på Arkivalieronline

Det skal du vide for at søge i lægdsrullerne

1. Navn. Hvad hed den værnepligtige?
2. Alder. Hvornår blev den værnepligtige født?
3. Sogn/købstad. Hvor boede den værnepligtige?

De oplysninger finder du i lægdsrullerne

• Navn
• Alder
• Fødested
• Opholdssted og flytninger, mens personen var værnepligtig
• Højde
• Vurdering på sessionen, herunder evt. fritagelses- eller kassationsgrund
• Tjenestested i militæret, hvor værnepligten blev aftjent
• Evt. straffe
• Fars navn (mors navn, hvis personen var født uden for ægteskab)

Hvem var værnepligtig?

Alle mænd var underlagt værnepligt og skulle registreres i lægdsruller.

Hvilken alder blev mænd registreret?

• 1860-1869: Mellem 15 og 38 år.
• 1869-1912: Mellem 19 og 38 år.
• 1912-: Mellem 18 og 36 år.

Eksempel fra 2. Udskrivningskreds, ‘Tilgangsrulle’ fra 1901, lægd 14

De oplysninger finder du i eksemplet:

• Øverst på siden står lægdets nummer “14”.
• Yderst til venstre står bogstavet “Æ” for år 1901 og løbenummeret “38” i lægdet.
• Det valgte eksempel handler om “Hans Christian Nielsen”.
• Han er søn af “Mølleforpagter Thomas Nielsen”.
• Han er født i “Tudse”, dvs. Tuse.
• Han er født “1880, d. 5/1” dvs. den 5. januar 1880.
• Hans militære afdeling er “23 Batl.” dvs. 23. Bataljon.
• Han er mødt ved bataljonen “10/4 02”, dvs. den 10. april 1902.
• Han er hjemsendt igen “10/6 03”, dvs. den 10. juni 1903.
• I rubrikken Vedtegning står “Tilf. 27/8 01 fra 5-22-Z-43 Fl.bev. 26/8 01”. Det betyder, at han er “Tilflyttet den 27. august 1902” fra “5. Udskrivningskreds lægd nr. 22”. Her kan han findes i tilgangsrullen for år “Z” (lig med 1900″ under løbenummer “43”. Oplysningen bygger på “Flyttebevis af den 26. august 1901”.
• Den næste oplysning i rubrikken Vedtegning er udskrivningskredsens anmærkningen ved Hans Christian Nielsens møde på sessionen, nemlig “1902: 62 ½ ” Typograf, EK2. 1654″. Det betyder, at han ved sessionen i år “1902” blev målt til en højde på “62 ½ tomme”, og at hans erhverv var “Typograf”. Dertil blev hans sessions-egnethedskode sat til “EK2”, hvilket betyder, at han var egnet til “fodfolket” (læs mere om koder for egnethed i afsnittet med hjælpemidler).
• Nederst er med rødt anført “143 E. 100”. Det betyder, at han i samme udskrivningskreds er flyttet til “lægd 143”, hvor han kan findes i tilgangsrullen for år “E” (lig med 1907) under nr. “100”.

Åbn eksempel på Arkivalieronline

Lægdsruller og fra 1956 registerkort førtes af Udskrivningskredsene.

Rullernes betydning for slægtsforskere falder betydeligt efter 1930:

• Rullernes og kortenes adresseoplysninger er fra 1924 baseret på oplysninger fra de kommunale folkeregistre.
• Lægdsrullernes oplysninger om soldaters tjenestested/bataljon er ikke længere nødvendige for at finde en soldats stamoplysninger. Fra ca. 1920 førte Krigsministeriet og fra 1950 Forsvarsministeriet en landsdækkende serie af stamblade over soldater, som er henlagt efter fødselsdato og navn.

Gå til vejledning til hærens mandskabslister

Du kan søge oplysninger for København under 1. Udskrivningskreds og for Frederiksberg under Frederiksberg Birk.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

• 1. Udskrivningskreds
• Frederiksberg Birk

Arkivserie

• Landrulle Register til tilgangsliste
• Landrulle Tilgangsliste
• Register til tilgangsliste for Frederiksberg 5. lægd
• Register til lægdsruller for Frederiksberg

Fremgangsmåde

• Navneregistre for København: 1848-1940 førtes årlige navneregistre over de fra byen optagne værnepligtige. 1848-1902 blev tilflyttere noteret i et register sorteret efter fødeby/fødesogn. Fra 1903 indgik tilflyttere i de alfabetiske navneregistre. Slå op i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Landrulle Register til tilgangsliste’.
• Navneregistre for Frederiksberg: 1857-1952 førtes alfabetiske navneregistre til tilgangsrullerne.
  Registeret for 1857-1902 er i arkivet fra Frederiksberg Birk i arkivserien ‘Register til lægdsruller for Frederiksberg’.
  Registeret for 1903 og frem er i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Register til tilgangsliste Frederiksberg 5. lægd’.
• Adresseoplysninger for København: Justitsministeriets landsdækkende lægdsruller oplyser kun om flytninger fra lægd til lægd. Du kan finde oplysninger om flytninger internt i København samt uddybende oplysninger om straffe og ophold i udlandet i arkivet fra 1. Udskrivningskreds i arkivserien ‘Landrulle tilgangsliste’.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Følg linksene i det ovenstående.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

• Xx Amt
• Yy Købstad
• Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet
• Zz Landråd

Arkivserie

• Lægdsrulle
• Alfabetiske lister

Fremgangsmåde

• 1737-1844: I amtsarkiverne og købstædernes rådstuearkiver er der sporadisk bevaret lægdsruller.
• 1845-1864: I amtsarkiverne og købstædernes rådstuearkiver er lægdsruller – med huller – bevaret. I arkivet fra Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet i arkivserien ‘Lægdsruller’ findes lægdsruller fra Haderslev Amt fra 1847-1864, fra Nordborg Amt (lægderne på Ærø) for 1847-1869, fra Sønderborg Amt for 1847. Der ses ikke lægdsruller fra Tønder, Løgumkloster og Aabenraa amter.
• Rullerne er sorteret efter amt, år og lægdsnummer inden for amtet. Find amtet og slå op under et år, hvor du ved, at personen boede i amtet. Der findes ikke en sognenøgle til de sønderjyske amters lægdsnumre. Derfor må du bladre amtet igennem for at finde sognet, hvor personen boede. Endelig må du bladre dig igennem sognet for at finde personen.
• 1866-1917: De fire preussiske Landråd i Nordslesvig førte såkaldte ‘Alfabetiske lister’. Heri er de værnepligtige for hver fødselsårgang fortegnet alfabetisk efter efternavn for hver by eller sogn. Ligesom i de danske lægdsruller er de værnepligtiges flytninger og militærtjeneste registreret.
• 1920: Efter Genforeningen blev Sønderjylland til den nyoprettede 7. udskrivningskreds. Værnepligtige kan søges som i resten af Danmark.

På nettet eller på læsesalen?

De fleste arkivserier er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy