Historiske holdninger til abort

Både i Danmark og resten af verden er abortlovgivning og holdninger til abort i forandring. I Danmark diskuteres bl.a. abortgrænser og  individets ret til at til- og fravælge graviditet af forskellige årsager. På globalt plan bevæger holdninger til abort sig også i den helt modsatte retning. Nogle steder strammes abortlovgivningen med henvisning til, at abort er et angreb på livet som sådan.

Abort er et komplekst spørgsmål med moralske, etiske og juridiske dimensioner – men også et spørgsmål, som de fleste har en holdning til.

I 1973 vedtog Folketinget en ny abortlov, der gav kvinder ret til at få en abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Loven var et vigtigt skridt i retning af at sikre kvinders selvbestemmelse over deres egen krop.

Lempelsen af abortlovgivningen var et resultat af en række forandringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold i Danmark. Den nye kvindebevægelse var en vigtig faktor i den udvikling. Også øget adgang til prævention og seksualoplysning spillede en rolle. Endelig steg kvinders erhvervsfrekvens kraftigt i 1960’erne: Kvinderne forlod kødgryder og børnepasning og kom ud på arbejdsmarkedet.

1960’erne og 1970’erne var to årtier, der var præget af store forandringer i Danmark. Velfærdsstaten blev udbygget og traditionelle samfundsnormer blev udfordret.

I 1960’erne oplevede Danmark et økonomisk boom. Det førte til en højere levestandard for mange danskere, mens der samtidig blev investeret massivt i velfærdsstaten.

Udbygningen af velfærdsstaten var baseret på en politisk ideologi om, at alle danskere skulle have lige muligheder for velfærd og at det kunne betale sig for staten at investere i sine borgeres trivsel i bred forstand. Staten skulle sikre, at alle havde adgang til basale ydelser som uddannelse, social sikkerhed og sundhed.

Sundhedsmæssig velfærd i den sammenhæng kom også til at handle om reproduktiv sundhed, dvs. retten til selv at bestemme over krop og formering.

Den historiske periode op til 1973 var præget af en række ændringer, der var med til at skabe et politisk momentum for at liberalisere abortlovgivningen.

I 1960erne og 70erne blev de konservative kønsroller udfordret blandt andet af en øget feministisk bevidsthed, og det samme gjorde traditionelle samfundsnormer og autoriteter.

I den periode blev mange socialpolitiske temaer, der tidligere blev anset for at være mere eller mindre private anliggender, genstande for stadig mere frimodige debatter, som foregik i det offentlige rum. Heriblandet emner som kvinders seksuelle selvbestemmelse, reproduktion og ret til abort.

I efteråret 1972 – et halvt år før Folketinget vedtog loven om svangerskabsafbrydelse – bad Gallup et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om at tage stilling til et sådant lovforslag.

Af de 1984 respondenter svarede 53 %, at de ville være for, at loven blev ændret, så kvinder fik mulighed for at få foretaget abort. 33 % var imod og 14 % svarede ’ved ikke’.

Hvis man dykker lidt dybere ned i de tal, kan man se, hvordan spørgsmålet delte befolkningen både mellem land og by og på tværs af generationer og køn.

1993: Holdninger til sen abort – Skal det være muligt at få foretaget en sen abort, hvis fostret har en alvorlig sygdom?

I dag handler diskussionerne om fri abort i Danmark ikke så meget om, hvorvidt abort skal være lovligt eller ej. I stedet diskuterer man, hvilke grunde, der med samfundets øjne, er gyldige i valget af abort, og hvordan og hvornår aborten skal udføres.

Siden abortens frigivelse i 1973 har debatten løbende flyttet sig. Hvor man tidligere har diskuteret, hvorvidt abort overhovedet var en mulighed for kvinden, flyttede debatten sig efter 1973 og kom for eksempel til at handle om, hvilke genetisk betinget sygdomme eller handicaps hos et foster, der burde give mulighed for en sen abort.

Hvor alvorlig en sygdom eller handicap skulle et foster eksempelvis have, før en sen abort var at foretrække? Netop det spørgsmål blev et repræsentativt udsnit af den danske befolkning stillet i 1993 i en holdningsundersøgelse. Resultatet ses i figuren herunder.

Den væsentligste pointe at fremhæve er, at diagrammet viser, at spørgsmålet om abort i 1993 ikke kan forstås som et ”for eller imod” abort. Tallene skal nok nærmere forstås som et udtryk for et situationsbestemt spektrum af holdninger, som afhang af den bestemte kontekst.

Du kan downloade data fra undersøgelsen og lave dine egne analyser.

Download data fra Sonars opinionsundersøgelse.

Generelt var der blandt de 1340 respondenter ikke villighed til at give mulighed for sen abort ved sygdomme/handicap som skelen, sukkersyge og klumpfod. Men hvis fosteret fik konstateret Downs syndrom (dengang kaldet mongolisme), mente et flertal, at forældrene skulle have ret til abort sent i svangerskabet.

Udover at gøre os klogere på befolkningens holdninger til abort kan undersøgelsen her også vise os noget om, hvilke genetiske dispositioner som befolkningen i den periode forstod som mest alvorlige. Historiske holdninger til abort afspejler nemlig ikke bare etisk eller ideologisk ståsted, og eventuelle politisk-sociale meningsfællesskaber, men også forestillinger i samtiden om krop, sygdom og ideer om det gode liv for mennesker.

Det er for eksempel interessant at blødersygdom, som man i dag har gode medicinske behandlinger for, af mange blev vurderet som en genetisk disposition, som burde give adgang til sen abort. På baggrund af selve vælgerundersøgelserne kan man ikke sige noget om, hvorfor mange havde den holdning ift. blødersygdom. Men grafen giver anledning til at overveje flere mulige scenarier og sætte dem i historisk kontekst.

Kunne det for eksempel skyldes en øget politisering af netop den sygdom i forbindelse med 1980ernes AIDS sygdom og skandalen i Danmark, hvor patienter med blødersygdom døde af AIDS efter blodtransfusioner med HIV-inficeret plasma?

Med datasæt fra samlingen af digitalt skabte data kan du lave dine egne analyser.

Du kan downloade data fra Gallup-undersøgelsen her.

Der findes også en introduktionsvideo, som viser, hvordan man tilgår og læser de downloadede data og laver statistiske udregninger.