Rigsarkivet
Søg i samlingerne
Rigsarkivet

Danmarks hukommelse

Søg i samlingerne

Kildepakke: Uønsket gravid før og efter den fri abort

Kildepakke: Uønsket gravid før og efter den fri abort

Gå på opdagelse i kilder og historier om kvinder, der traf skæbnesvangre valg, og om befolkningens holdninger til dem.

alt

Før den fri abort

Siden 1973 har danske kvinder haft mulighed for at få en abort, hvis de blev uønsket gravide. Men hvilken situation stod de i før den fri abort. Hvad var deres muligheder – lovlige og ulovlige – og hvad var konsekvenserne, når de brød loven?

Gå på opdagelse i udstillingens tekster og kilder og find ud af, hvordan holdningsændringer og lovgivning førte frem til den fri abort i 1973.

Fire temaer

Foruden en oversigt over kilder nederst indeholder kildepakken fire temaer, som i tid strækker sig over perioden fra 1770 til i dag.

  1. Anonyme fødsler og plejeanbringelse
    Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 delvis på grund af de mange barnelig, der blev fundet i voldgravene omkring København. På Fødselsstiftelsen kunne kvinder føde anonymt og efterfølgende få barnet sat i pleje. Find data om kvinder og plejebørn på siden “Anonymitet og plejeanbringelse” og lav din egen statistik over kvinderne og deres børn.
  2. Dømt for barnemord
    For mange kvinder var Fødselsstiftelsen ikke en mulighed. Det gjaldt blandt andet Maren Andersen fra Aalborg, der i 1888 blev dømt for barnemord. Læs Marens historie på “Kilderne i brug – dømt for barnemord” og se, hvordan du finder andre barnemordssager.
  3. Tidslinje over det 20. århundrede
    Mens velfærdssamfundet voksede frem i det 20. århundrede kom der også fokus på at understøtte den ugifte kvinde, der blev uønsket gravid. Holdningsændringerne blev afspejlet i lovgivning, og du kan følge udviklingen på “Tidslinjen – vejen til fri abort 1920-1973”, hvor du også løbende får henvisninger til kilderne.
  4. Spørgeskemaundersøgelser og holdninger til fri abort
    I 1960’erne og 1970’erne kom de traditionelle kønsroller under pres, og temaer, der tidligere blev betragtet som private, blev taget op til debat.
12 uger? 15 uger? 18 eller 22 uger?
Debatten er ikke ny. Find de skiftende abortgrænser siden 1938 på tidslinjen:
Tidslinje – vejen til fri abort ca. 1920-1973

Den ugifte kvindes graviditet – fra ulovligt til skamfuldt

I dag spiller ægteskab ikke den store rolle for, om en graviditet er uønsket eller ej. Der kan være mange grunde til, at en kvinde vælger at få en abort. Men historisk har det haft stor betydning, om kvinden var gift. Frem til 1812 var sex før ægteskab, i praksis før forlovelse, simpelt hen forbudt.

En ugift kvindes graviditet var altså det synlige bevis på en forbrydelse. Men samfundets moralske dom over især kvinden rakte længere end lovliggørelsen af sex før ægteskab.

Mange kvinder har utvivlsomt helt frem til 1950’erne og i nogle samfundsgrupper endnu længere oplevet det som skamfuldt at føde et barn uden for ægteskab. Dertil kom, at et barn, der også skulle forsørges og passes, gjorde det sværere at få økonomisk fodfæste og klare sig uden om fattigvæsenet. At være afhængig af de sociale myndigheder kunne også føles skamfuldt.

Indtil 1763 bar kvinden alene den økonomiske byrde ved forsørgelsen af det såkaldt uægte barn. Herefter var barnefaderen forpligtet til at yde et økonomisk bidrag til forsørgelsen – de første 75 år strakte bidragspligten sig kun til barnets første 10 leveår, i 1839 ændret til 14 år og igen hævet i 1888 til 18 år. Kunne faderen ikke betale, risikerede han at skulle afsone beløbet på vand og brød. Men det hjalp næppe moderen det store, for penge fik hun ikke. Det var først fra 1888, altså over et århundrede efter loven i 1763, at faderens opholds- eller forsørgelseskommune blev pålagt at udbetale moderen det beløb, som faderen ikke kunne betale.

Den ugifte kvindes muligheder

Ser man på mulighederne for den ugifte, gravide kvinde, så var den mest oplagte og oftest brugte simpelt hen at gifte sig med barnefaderen (eller en anden mand). Hun kunne også sætte barnet i pleje hos sine forældre, andre slægtninge eller hos fremmede. Endelig finder man i folketællingerne kvinder, der forsørgede sig selv og deres børn gennem f.eks. håndarbejde.

For nogle kvinder var der ikke en mand at gifte sig med eller et par forældre, der havde både vilje og økonomisk evne til at tage sig af et barn. Her kunne en fødsel, efterfølgende skam eller fordømmelse og en umulig økonomisk stilling være uoverskuelig. Enkelte valgte da den ultimative løsning: At skjule graviditet og fødsel og slå barnet ihjel umiddelbart efter fødslen.

Da Fødselsstiftelsen i København blev oprettet i 1750 var en del af begrundelsen som nævnt, at lovgiverne ønskede at undgå de mange barnelig, der dukkede op i voldgrave og gyder. På Fødselsstiftelsen kunne kvinder føde anonymt, og børnene efterfølgende sættes i pleje på landet. Den mulighed fik med andre ord navnlig kvinder på Sjælland.

Helt frem til den fri aborts indførelse kunne kvinderne også ty til de såkaldt kloge koner og kvaksalvere, som tilbød at udføre en illegal abort mod betaling. Valgte kvinden den mulighed, var det dog med liv og førlighed som indsats. Gennem det  20. århundrede kender vi til læger, der udførte illegale aborter for derved at give kvinderne et alternativ til kvaksalverne.

Holdninger under forandring

Frem til 1866 kunne det være forbundet med dødsstraf at slå sit foster eller nyfødte barn ihjel – helt på linje med almindeligt manddrab. Efter straffeloven 1866 var strafferammen for manddrab fortsat dødsstraf, men 8 års fængsel for ugifte kvinder, der slog deres spædbarn ihjel – og med tiden blev dommene mildere og mildere. Da straffeloven blev ændret i 1930 (med virkning fra 1933), blev strafferammen nedsat til 4 år.

Det skete utvivlsomt også som en reaktion på en debat i samfundet, hvor man i højere grad anså kvinder, der havde gjort sig skyldige i barnemord, for at have mere brug for hjælp og vejledning end for straf. Gennem lovgivning påtog samfundet sig på denne tid generelt en større forpligtelse til at tage sig af de svagest stillede. Det manifesterede sig ikke mindst i socialreformen i 1933, hvor hjælp langt hen ad vejen blev en rettighed.

Debattører opfordrede samtidig også i almindelighed til større åbenhed i forhold til seksualitet og til, at oplysninger om prævention blev tilgængelige. Nogle, som f.eks. lægen Jonathan Leunbach, som var en progressiv stemme i samtiden, opfordrede sågar til indførelse af fri abort.

Debatten i 1920’erne og 1930’erne var ikke kun et baggrundstapet for en revision af straffeloven. Debat og holdningsændringer førte også i 1937, 1956 og 1970 til lovgivning om svangerskabsafbrydelse før loven om fri abort i 1973. Til grund for lovgivningen lå som regel et kommissionsarbejde, der endevendte sociale, moralske og etiske problemer i samtiden i forhold til abortspørgsmålet. Kommissionernes arbejdspapirer og betænkninger kan derfor være vigtige spejl af deres samtid.

Også gifte kvinder kunne ønske abort

En af de nævnte kommissioner konstaterede i begyndelsen af 1950’erne, at et stigende antal gifte kvinder søgte abort på medicinsk indikation efter abortloven i 1937. Begrundelsen for ønsket var i 75 % af tilfældene psykiske lidelser, ofte forbundet med ringe sociale kår, dårlige boligforhold, udslidthed og mange børnefødsler. En forholdsvis liberal tolkning af loven betød, at gifte kvinder i deprimerende dårlige sociale kår kunne have en vej ud af hidtil uundgåelige børnefødsler.

Antallet af provokerede aborter toppede i år 2 (1975) efter den fri abort med 27.865 aborter. Herefter har antallet haft en klart faldende tendens og var på 14.660 i 2022.
Register over legalt provokerede aborter pr. 20. september 2023, Sundhedsdatastyrelsen

Holdninger til abort

1960’erne blev præget af et øget pres fra interessegrupper og aktivister for at få liberaliseret abortlovgivningen. Samtidig betød bedre adgang til prævention og kvindernes større erhvervsfrekvens, at billedet af kvindens rolle i familien ændrede sig. Holdningsændringerne gennem 1960’erne og 1970’erne blev afspejlet i blandt andet Gallups undersøgelser: Gradvist blev indstillingen til abort mere og mere positiv på tværs af køn og sociale skel. Dog var der uden for de store byer generelt en større skepsis over for fri abort.

Abortmodstand fandtes nemlig også. Som en reaktion på strømningerne i samfundet og en friere abortlovgivning i 1970 blev Kristeligt Folkeparti stiftet samme år.

Indhold og indfaldsvinkler

Udstillingen indeholder en inspirationsliste med direkte links til arkivserier i bestillingssystemet Daisy. Listen er ikke udtømmende, men er en oversigt over de vigtigste arkivskabere og arkivserier i forhold til de fire deltemaer: Lovbrud, lovforberedelse, administration af lovene og holdningsændringerne fra 1960’erne. Find listen under Udforsk kilderne.

Før du begynder din egen udforskning af kilderne, inviteres du herunder til at gå på opdagelse i udvalgte temaer, som både viser hvad kilderne kan bruges til og hvordan de bruges.

Opdag – temaer

Tidslinje: Vejen til fri abort 1920-1973

Tidslinjen “Vejen til fri abort” viser lovgivning og udvalgsarbejde frem mod vedtagelsen af den frie abort, men derigennem også holdningsændringerne.

Kilderne i brug: Dømt for barnemord

Få historien om Maren Andersen, kaldet Krabsen, en kvinde, der valgte en radikal løsning på sin uønskede graviditet. Undervejs bliver du klogere på, hvordan du kan finde historier om mange andre kvindeskæbner, som ligger gemt i Rigsarkivets samlinger.

Anonymitet og plejeanbringelse (ca. 1750-1910)

Arbejd såvel kvalitativt som kvantitativt med data fra Fødsels- og Opfostringsstiftelsen. Det handler om de ugifte kvinder – og ikke mindst om deres børn.

Surveys: Historiske holdninger til abort (fra 1960’erne og frem)

Gennem 1960’erne begyndte holdningen til abort at ændre sig. Det afspejles i surveys…

Britta magtede ikke endnu et barn

Om dengang læger, gynækologer og psykiatere besluttede om abort var en mulighed

Spørgeskemaundersøgelser: Danskernes holdning til abort 1965-2013

Rigsarkivet har indsamlet data og forskningsundersøgelser fra 1960’erne og frem. I mange af undersøgelserne er danskerne blevet spurgt om deres holdning til abort.

Udforsk – kilderne

Skal du i gang med din egen undersøgelse, kan du herunder få et overblik over nogle centrale kilder til de temaer, som udstillingen dækker. En særlig side, Surveys om abort, omhandler digitalt skabte arkivalier, mens det her drejer sig om arkivalier, der er skabt på papir.

I enkelte tilfælde fører linket direkte til den indscannede version på Arkivalieronline (markeret med “Gå direkte til”); men hvor ikke andet er angivet, fører linket til Daisy, hvor arkivalierne kan bestilles til brug på en af Rigsarkivets læsesale i Aabenraa, Odense, Viborg eller København.

Indeholder materialet personfølsomt materiale, som er yngre end 75 år (f.eks. mødrehjælpssager), skal der søges dispensation fra arkivlovens tilgængelighedsfrist.

Søg om dispensation her.

Kvindelige fanger 1853-1885

En oversigt over alle kvindelige indsatte 1853-1885 findes (digitaliseret) i Overinspektionen for Fængselsvæsenet:

Gå direkte til: Fortegnelse over kvindefanger i samtlige straffeanstalter 1853-1885

Ud over kvindens navn indeholder fortegnelsen bl.a. oplysninger om forbrydelsens art, dato og sted for dommen, dommens indhold og tidligere straffe. Fortegnelsen giver dels muligheden for at få et overblik over de kvindelige forbrydere, dels indeholder fortegnelsen altså vigtige spor, hvis man ønsker at finde de tilhørende straffesager.

Barnemordere (og andre kvindelige forbrydere) 1873-1919

Under temaet “Kilderne i brug: Dømt for barnemord” findes et eksempel på, hvordan man med udgangspunkt i Christianshavns Straffeanstalts “diverse fotos” kan optrævle en barnemordssag. Foruden det digitaliserede fotoalbum, som blandt andet indeholder “Barnemordersker” og “Barnefødsel i Dølgsmål”, kan man ved hjælp af Daisy bestille fotoalbums vedrørende andre typer forbrydelser.

Fire sager fra hver sit amt er også blevet digitaliseret. Links henviser til journal (for selve indførslen er opslag-nr. anført i parentes) og direkte til den pågældende journalsag.

Christianshavn Straffeanstalt:

Aalborg Stiftamt:

Journal og register er digitaliseret frem til 1899. For den efterfølgende periode kan journal med tilhørende register bestilles via Daisy til brug på læsesalen i Viborg. Registeret er et centralt søgemiddel til Aalborg Amts journalsager, fordi journalen er kronologisk opbygget uden emneinddeling.

Sagerne som sådan er dog henlagt efter emne (litra). Dette litra er markeret ud for den enkelte sags løbenummer.

Sorø Amt:

Journalen er digitaliseret frem til 1903. Den er for hvert år inddelt i emner, bind 1: emne A-G, bind 2: emne H-P. De første sider i journalen er en oversigt over, hvad emneinddelingen dækker over, “D” er således Justitsvæsen.

Odense Amt

Journalen er digitaliseret frem til 1932, et tilhørende register er digitaliseret frem til 1886. Journalen er emneinddelt. Litra N dækker over Justits- og politisager (fra opslag 245)

Vejle Amt

Journalen er ikke digitaliseret. Justitssager skal findes under litra B.

Kvinder, der fik foretaget ulovlig abort (det 20. århundrede)

I sagerne, der omhandler fosterfordrivere kunne der også blive rejst sag mod de kvinder, der fik foretaget aborten – se næste afsnit.

Det 20. århundredes største sager mod fosterfordrivere

De fire store sager mod henholdsvis lægerne Poul Nordentoft i 1918-1921, Jonathan H. Leunbach i 1936,  Arne Frederik Lassen i 1939 og Mogens Holst-Knudsen i 1951 og 1964/1965 var for hver sin periode med til at sætte abort på dagsordenen.

Sagen mod Poul Nordentoft (1847-1937) var dog kompliceret af, at han var tiltalt for meget forskellige forhold, hvoraf de ulovlige svangerskabsafbrydelser kun var en del. Mere entydige var Jonathan Leunbachs (1884-1955) aktiviteter. Han agiterede åbent for fri abort, havde et samarbejde med  Københavns Mødrehjælp og var alene tiltalt for fosterfordrivelse. Mogens Holst Knudsen (1913-1982) var ikke åbent agiterende på samme måde, men han støttede dog Individ og Samfund, 1960’ernes udbrydergruppe fra Dansk Kvindesamfund og stillede op som rådgiver.

Ingen af sagerne er digitaliserede, men skal benyttes i original på en af Rigsarkivets læsesale. Mogens Holst Knudsens sager først efter ansøgning, da de er mindre end 75 år gammel.

Kommission af 17/1 1918 og 3/4 1919 til at pådømme læge Poul Nordentoft m.fl. for fosterfordrivelse m.v.:

Sagen mod læge Poul Nordentoft blev først undersøgt af en kommission og dernæst af en kommissionsdomstol. Arkivserierne fra begge kommissioner findes via Daisy her:

Sagen mod J.H. Leunbach 1937

Sagen mod Jonathan Leunbach og fire medtiltalte blev rejst ved Københavns Byret og videreført til Østre Landsret.

Derfor skal skal sagen findes i arkivserien:

Sagen mod A. F. Lassen m.fl. 1939

Sagen mod A.F. Lassen og 14 medtiltalte kvinder og én mand blev rejst ved Københavns Byret og videreført til Østre Landsret. Derfor skal sagen findes i arkivserien (under Københavns Byret):

Sagerne mod Mogens Holst Knudsen 1950-1951 og 1964-1965

Sagerne mod Mogens Holst Knudsen og syv kvinder i 1950 og fem kvinder i 1964 blev undersøgt af Toftlund Politi og i første instans afgjort af Retten i Rødding.

Sagen i 1950

Straffesagerne mod Mogens Holst Knudsen og de syv kvinder findes arkivserien

  • Toftlund Politi: Opklarede sager 1923-1963. Sagen mod Holst Knudsen har nr. 1950-369 og findes i arkivpakke nr. 91.
  • Kvindernes sager har numrene 1950-370, 1950-374, 1950-379, 1950-383, 1950-385, 1950-393 og 1950-394.

Sagen i 1964

I 1964 appellerer Mogens Holst Knudsen sin dom til Vestre Landsret i Sønderborg (Vestre Landsrets 3. afdeling). Dommen fra retten i Rødding og afhøringer kan findes i Vestre Landsrets sag.

Snapshot af fosterfordrivelsessager 1928-1932

I forbindelse med arbejdet i den kommission, der i 1932-1936 forberedte lov om svangerskabsafbrydelse 1937, blev der foretaget en undersøgelse af, hvilke lovovertrædelser der havde været, “Redegørelse for samtlige i årene 1928-1932 behandlede Fosterfordrivelsessager”. Redegørelsen omtaler alle fosterfordrivelsessager i anonymiseret form, såvel fosterfordriveren som de kvinder, der fik foretaget indgrebet – hvordan det foregik, hvad udfaldet blev – og hvilken straf fosterfordriveren og kvinden blev idømt. Redegørelsen indeholder ikke sager, hvor tiltale måtte frafaldes af mangel på bevis.

Redegørelsen findes i kommissionens/udvalgets arkiv, men faktisk også i Rigsadvokatens. Rigsadvokat Aug. Goll var formand for kommissionen.

Justitsministeriet, Udvalget af 07.11.1932 angående Lovligheden af Svangerskabsafbrydelse

Rigsadvokaten

Udvalg og kommissioner

I det 20. århundrede har der været nedsat tre kommissioner (eller udvalg) under Justitsministeriet, der hver især har ført til anbefalinger omkring lovgivning i forhold til abort:

Udvalget af 07.11.1932 angående Lovligheden af Svangerskabsafbrydelse (Svangerskabskommissionen af 1932)

I Udvalgets arbejdsmateriale 1932-1936 findes udvalgets mødereferater sorteret og indbundet, en redegørelse for hyppigheden af abort, en oversigt over gældende lovgivning i andre europæiske lande, et forslag fra kvindeforeningen om oprettelse af seksualklinikker, medlem af udvalget, læge Dida Dederdings redegørelse for sit oplysningsarbejde, spørgeskemaer til læger om følger af abort samt spørgeskemaer til patienter efter abort.

Rigsadvokaten

Formand for udvalget af 1932 var rigsadvokat August Goll. Det er baggrunden for, at der også i Rigsadvokatens arkiv findes en pakke med materiale, der er anvendt i forbindelse med kommissionsarbejdet: Materiale vedr. Svangerskabsloven 1935-1937 (med oplysninger tilbage til 1919).

Udvalget af 09.01.1950 vedrørende Revision af Svangerskabslovgivningen (Svangerskabskommissionen af 1950)

Udvalgets arbejdsmateriale 1950-1954, som indeholder mødereferater, beretninger fra de forskellige underudvalgs, statistik over aborter 1932-1950, forskellige høringssvar, oversigt over sager: tiltale- og domspraksis siden 1947, i lægget “skrivelser og materiale” findes fem eksempelsager på abortansøgere, Pakke 2 indeholder udkast til betænkninger m.v.

Udvalget af 21.02.1967 vedrørende Svangerskabsafbrydelser

Kirsten Auken

Overlæge Kirsten Auken (1913-1968) skrev i 1953 doktordisputats om unge kvinders seksuelle adfærd. I 1967 var hun medlem af Udvalget af 1967 vedr. svangerskabsafbrydelser. I hendes privatarkiv findes arkivserien:

Fra 1939 til 1976 spillede Mødrehjælpsinstitutionerne en central rolle i administrationen af den gældende abortlovgivning. Frem til 1973 var Mødrehjælpens fornemste opgave at give de gravide støtte og rådgivning i forhold til de muligheder, som samfundet tilbød, hvis de valgte at beholde barnet. En af mulighederne var bortadoption, som Mødrehjælpen også formidlede.

Med loven om fri abort i 1973 blev den tvungne rådgivning hos Mødrehjælpen ophævet.

Mødrehjælpsinstitutionerne fik råd og vejledning fra Mødrehjælpens Fællesråd, der skulle følge udviklingen med Mødrehjælpens arbejde generelt. Mødrehjælpens Fællesråd blev i 1956 til Mødrehjælpens Tilsynsråd.

Fra 1956 var det abortsamrådene under mødrehjælpsinstitutionerne, der afgjorde, om der forelå en lovlig grund til abort – og dermed godkendte eller afslog ansøgninger om abort.. Samme år blev Nævnet for Svangerskabsafbrydelser oprettet.

Nævnet udarbejdede retningslinjer for samrådene, men det var først i 1970, at der blev oprettet en ankeinstans over samrådene, hvor kvinderne altså havde mulighed for at klage over et afslag. Denne ankeinstans, Abortankenævnet, har endnu ikke afleveret arkivalier til Rigsarkivet.

Mødrehjælpen i København blev oprettet allerede i 1924 ved sammenlægning af to private foreninger. Som privat institution administrerede Mødrehjælpen i København ikke nogen lovgivning, før den blev statslig i 1939. Foreningsdelen af mødrehjælpen i København blev samme år til Foreningen til Støtte for Mødre og Børn (se under For eller imod abort? Organisationer ca. 1940-1980).

Den statslige mødrehjælp blev nedlagt i 1976, syv år senere oprettedes den selvejende institution, Mødrehjælpen af 1983.

Benyttelse af personsager, hvor det yngste dokument er yngre end 75 år, kræver en særlig adgangstilladelse. Find en ansøgningsblanket her.

Mødrehjælpens Fællesråd/Mødrehjælpens tilsynsråd

Arkivet har en generel karakter, som ikke gør det muligt at udpege arkivserier, der specifikt omhandler abortspørgsmålet. Det vil være naturligt at begynde søgningen efter relevant materiale i

Nævnet vedrørende Svangerskabsafbrydelse

Rigsarkivet har kun modtaget arkivalier fra de første ca. fem år:

Mødrehjælpen i København

Samrådene under Mødrehjælpen i København:

Samrådenes forhandlingsprotokoller 1956-1976 – opdelt efter samråd (romertal I-V, umiddelbart ingen geografisk fordeling) Samrådsprotokollerne er kortfattede (og overskuelige), og indeholder ud over afgørelse og begrundelse også oplysninger om kvindens navn, alder, bopæl og Mødrehjælpens journalnummer.

Det kan bemærkes, at eftersom abortsagerne kun er bevaret med 10 %, er det i samrådenes forhandlingsprotokoller, at man får det fulde billede.

Statistikafdelingen

Filialkontorer og rejsesager (R-sager):

Mødrehjælpen for Bornholms Amt

Samrådet under Mødrehjælpen for Bornholms Amt:

Mødrehjælpen for Fyns Amt

Samrådene under Mødrehjælpen for Fyns Amt:

Mødrehjælpen i Holbæk

Samrådet under Mødrehjælpen i Holbæk

Mødrehjælpen i Nykøbing Falster

Indtil 1962 filialkontor under Næstved. Omfattede fra 1. april 1962 Maribo Amt samt den sydligste del af Præstø Amt.

Samrådet under Mødrehjælpen i Nykøbing Falster

Mødrehjælpen i Næstved

Omfattede 1939-1962 Holbæk, Sorø, Præstø og Maribo amter, fra 1962 Sorø amt og dele af Præstø amt.

Samrådet under Mødrehjælpen i Næstved

Mødrehjælpen for Ribe og Ringkøbing amter (1939-1960)

I 1960 blev mødrehjælpen for Ringkøbing amt udskilt til en selvstændig institution. Mange af arkivserierne fra den oprindelige institution blev videreført under Mødrehjælpen for Ribe amt.

Bestyrelsen

Samrådet under Mødrehjælpen for Ribe og Ringkøbing amter

Mødrehjælpen for Ribe amt (1960-1976)

Se også Mødrehjælpen for Ribe- og Ringkøbing amter.

Samrådet under Mødrehjælpen for Ribe amt

Mødrehjælpen for Ringkøbing amt

Da Mødrehjælpen for Ringkøbing amt i 1960 blev udskilt fra Mødrehjælpen for Ribe og Ringkøbing amter, blev sager som vedrørte klienter fra Ringkøbing amt ligeledes udskilt og videreført under den nye institution.

Mødrehjælpen for Sønderjylland

Samrådet under Mødrehjælpen for Sønderjylland

Mødrehjælpen for Vejle Amt

Samrådet under Mødrehjælpen for Vejle Amt

Mødrehjælpen for Ålborg-Hjørring-Thisted amter

Til en vis grad fælles arkivdannelse, se dog også under de enkelte amter

Bestyrelsen

Mødrehjælpen i Hjørring amt

Samrådet under Mødrehjælpen i Hjørring amt

Mødrehjælpen i Thisted amt

Mødrehjælpen i Ålborg amt

Mødrehjælpen i Århus, Skanderborg, Randers og Viborg amter

Allerede i 1937 var i privat regi oprettet Mødrehjælpsforeningen i Århus. Da den statslige institution blev oprettet i 1939, overtog institutionen både lokaler og medarbejdere fra foreningen – til en vis grad også arkivalier. I 1946 blev der oprettet et filialkontor i Randers, i 1968 blev både Randers og Viborg amter udskilt som selvstændige mødrehjælpsinstitutioner.

Samrådet under Mødrehjælpen i Århus m.fl. amter

Filialkontoret i Randers/Mødrehjælpen i Randers

Samrådet under Mødrehjælpen i Randers

Mødrehjælpen for Viborg amt

Samrådet under Mødrehjælpen i Viborg amt

Her er nævnt nogle af de organisationer, som har forholdt sig til abortspørgsmålet – ikke nødvendigvis som en entydig stillingtagen, og ikke nødvendigvis med samme holdning over tid.

Selv skåret ind til en liste over arkivskabere, der har afleveret arkivalier til Rigsarkivet, er listen næppe udtømmende.

Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 som Danmarks første kvinderettighedsorganisation. Organisationen var længe meget forsigtige i forhold til kravet om fri abort, slet og ret fordi meningerne var delte. Det var i opposition til denne tøven, at Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i København rev sig løs og stiftede Individ og Samfund.

Ved landsmødet i 1970 var der også i Dansk Kvindesamfund flertal bag kravet om fri abort. Dansk Kvindesamfunds organisation afspejler sig i de mange underordnede arkivskabere, man finder i Daisy. Herunder nævnes blot et par stykker, der mest oplagt kan indeholde materiale om abortdiskussionen.

Dansk Kvindesamfund, Københavns Ungdomskreds:

Dansk kvindesamfund, Thisted Kreds:

Individ og Samfund

Individ og Samfund blev stiftet i 1968 i opposition til Dansk Kvindesamfunds nølende holdning til abortspørgsmålet. Arkivserien Korrespondance vedr. abort, abortrådgivning og aborter er først almindelig tilgængelig i 2076.

Rødstrømperne/Kvindehistorisk Samling

Fra 1970 var rødstrømperne med til at intensivere agitationen for indførelse af fri abort. I  Kvindehistorisk samling findes afleveringer fra 271 arkivskabere, herunder fra rødstrømperne i Horsens, København Odense og Århus samt fremtrædende rødstrømper, f.eks.

Kvinderådet/Danske Kvinders Nationalråd

En paraplyorganisation for kvindeforeninger, som siden 1899 har arbejdet for kvinders rettigheder og sociale, faglige og økonomiske interesser.

Kvinderådet opfordrede i 1960 til oprettelse af et seksualoplysningsudvalg – bl.a. med baggrund i, at omkring 3.000 kvinder under 20 år årligt henvendte sig til Mødrehjælpen, fordi de var blevet gravide uden for ægteskab. Her i 1960 var der årligt 4.000 illegale aborter – og man anslog, at der var omtrent fire gange så mange illegale. Kvinderådets væsentligste pointe var oplysning og forbedring af kvinders valg og fravalg af moderskab. Det afspejler sig også i den forholdsvis detaljerede indholdsbeskrivelse af arkivserien:

Foreningen til støtte for Mødre og børn

Foreningen til støtte for Mødre og børn blev oprettet i 1939, da Københavns Mødrehjælp blev statslig på lige fod med de øvrige mødrehjælpsinstitutioner.

Foreningen for Familieplanlægning. Sex og Samfund

Kristeligt Folkeparti

Partiet blev stiftet i 1970 blandt andet i reaktion på den begyndende liberalisering af abortpolitikken. Blandt arkivserierne findes: