Kildepakke om Danmarks vej ind i Fællesmarkedet

Danmarks vej ind i det Europæiske Fællesskab var en langstrakt proces, som tog sin begyndelse allerede med skabelsen af Europarådet i 1949. Herefter fulgte De Seks’ underskrivelse af Romtraktaten i 1957 og dannelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1958 med Danmark stadig på sidelinjen.

Man diskuterede både det at være i det europæiske samarbejde og det at fastholde den traditionelle kurs i dansk udenrigs- og handelspolitik.

I 1960 blev frihandelsområdet EFTA oprettet som alternativ til EØS. EFTA bestod af Storbritannien Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal.

Europa var nu reelt blevet splittet mellem to konkurrerende markedsblokke, og det var i den grad til ugunst for danske interesser, da landets vigtigste markeder Storbritannien og Vesttyskland var i hver sin markedsblok.

Da Storbritannien i 1961 ansøger om optagelse i EF, gør Danmark derfor det samme. Efter gentagne optagelsesforhandlinger lykkes det endelig Danmark at blive optaget i det Europæiske Fællesskab i 1972.

Kildepakken indeholder politiske analyser og fortrolige notater, der fortæller hele denne historie.

Læs mere om baggrunden for de danske overvejelser

Historien om Danmarks vej ind i EF med folkeafstemningen den 2. oktober 1972 som afslutning var lang, udfordrende og snørklet. Fra dansk side skulle man søge om optagelse hele tre gange inden det endeligt lykkedes i 1972. Med den danske underskrift på traktaten er 12 års venten i Europas venteværelse endelig afsluttet.

I kildepakken ”Danmarks vej ind i Fællesmarkedet” har Rigsarkivet udvalgt kilder, som belyser den lange vej fra beslutningen om at søge optagelse til det endeligt lykkedes for Danmark at underskrive slutakten. De centrale overvejelser om Danmarks plads i forhold til de europæiske og nordiske markedsdannelser fandt sted i Udenrigsministeriet. I første færd blev analyserne udarbejdet i den økonomisk-politiske afdeling og siden i et egentligt markedssekretariat.

Kilderne er udvalgt for at give læseren indsigt i de mange faktorer, som der skulle tages hensyn til. I dag ved vi, at Danmark siden blev medlem af EF, men kilderne viser, at historien var åben, og der var forskellige handlingslinjer. De udvalgte kilder afspejler, at analyserne handlede om at formulere en strategi, som ville tilgodese danske økonomiske og politiske interesser.

Offentligheden kendte politikernes kampagner for og imod et dansk EF-medlemskab, men med tilgængeliggørelsen af de interne overvejelser i Udenrigsministeriet og i Markedsudvalget, får man et hidtil ukendt indblik. Kilderne afspejler med al tydelighed, at Danmarks politiske og økonomiske mål måtte tilpasses større interesser på den europæiske scene.

Kilderne giver indblik i skiftende strategier både i forhold til nationale og internationale interesser, og analyserne rummer helt nøgterne vurderinger og omfatter ligeledes meget ligefremme og direkte embedsmandsanalyser af Danmarks handlerum.

Kilderne tegner et billede af en formativ fase af dansk efterkrigshistorie, som har været afgørende for Danmarks økonomiske og politiske stilling i Europa i dag.