Kildepakke om byggeri under Grønlands modernisering, 1950-1986
Kildepakke om byggeri under Grønlands modernisering, 1950-1986
I Grønland blev der bygget massivt i årtierne efter 2. verdenskrig. Hvem traf beslutningerne og hvordan blev de truffet? Find kilder til Grønlands modernisering her.
Byggesten til det moderne Grønland
I bestræbelserne på at ”modernisere” Grønland efter europæisk model foregik der i årtierne efter 2. verdenskrig et massivt byggeri af alt fra boliger over fiskefabrikker til amerikanske baser. Kilderne viser, hvordan man traf beslutningerne om, hvad og hvordan der skulle bygges i Grønland.
Kildepakken er udarbejdet i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Læs om kildepakken på grønlandsk her:
Om kildepakker
Online originale kilder
En kildepakke er en samling af originale arkivalier i digitaliseret form, som kan bruges til at belyse et bestemt historisk tema.
Journalister, studerende, undervisere
Det digitaliserede materiale i en kildepakke er tilgængeligt for alle. Det kan bruges f.eks. af journalister, forskere og studerende på videregående uddannelser og undervisere på på ungdomsuddannelserne.
Arkivserie og arkivskaber
En arkivserie er en sammenhængende række af arkivalier. En arkivskaber er den myndighed, organisation eller person, der har skabt eller samlet arkivalierne i arkivserien.
Kilder om det civile byggeri
Efter anden verdenskrig måtte Danmark manøvrere i forhold til et FN, der blev stadig mere kritisk over for eksistensen af kolonier. I 1948 nedsatte den danske statsminister derfor en kommission, som skulle fremlægge en plan for, hvordan de sociale, politiske og økonomiske forhold i Grønland kunne forbedres. I ”G50”, som kommissionens betænkning blev kaldt, blev byggeriet af boliger, sygehuse, skoler m.v. samt anlæg af infrastruktur anset for at være et vigtigt led i moderniseringen af Grønland. En central aktør i udførelsen af planerne var Grønlands Tekniske Organisation (GTO), som fungerede fra 1950 til 1986 med hovedkontor i København. Som et led i afkoloniseringen blev Grønland i 1953 et dansk amt. 26 år senere, i 1979 overgik Grønland til hjemmestyre. I årene herefter blev flere og flere sagsområder overtaget af Grønlands Hjemmestyre. Det skete i 1986 også for bygge- og anlægsvirksomheden. GTO blev i den forbindelse omdøbt til Nuna-Tek.
Hovedparten af arkivalierne i kildepakken er fra den danske administration i perioden 1950-1986.
Kilder om byggeri på amerikanske baser
Optrapningen af den kolde krig i 1950’erne og blokdannelsen mellem Øst og Vest medførte, at USA iværksatte et omfattende byggeri af militære baseanlæg og radarsystemer i Grønland.
Byggeriet på de amerikanske baser var blevet muliggjort af Danmark og USA’s aftale om forsvar af Grønland i april 1951. Og byggeriet åbnede for betydelige indtægtsmuligheder for private virksomheder. Byggeriet gav på den ene side ordrer til danske virksomheder. På den anden side var de danske entreprenørers virksomhed på de amerikanske baser også et led i Danmarks bestræbelse på at opretholde en form for formel suverænitet over Grønland.
Disse bestræbelser afspejler sig i Udenrigsministeriets arkiv såvel som i Grønlandsdepartementets – og her både i den almindelige journalsagsrække og i departementschefarkivet.
Nogle temaer, som kilderne er med til at belyse
Erhvervshistorie
Udviklingen af Grønlands erhverv inden for såvel håndværk som industri
Dansk og grønlandsk indflydelse
Udvikling og vilkår for grønlandsk indflydelse under rammer sat af danskerne
Forskellige vilkår
De forskellige vilkår for f.eks. danske og grønlandske håndværksmestre eller forskellige løn og arbejdsvilkår for arbejderne.
Skole, sundhed & bolig
Udvikling af skole- og sundhedsvæsen samt selvfølgelig boligbyggeriet
Lokalhistorie
Følg byggeriet i anlægsplaner og i drøftelsen af byggeriets fremdrift fra administrationens og ingeniørernes perspektiv
Kulturmøder
Kulturhistorisk kan Tilsynsrådets rejseberetninger bidrage (med den danske vinkel) til belysning af kulturmøder mellem dansk og grønlandsk
Dansk politikudvikling i forhold til basebyggeriet
Materialet giver mulighed for at følge, hvordan den danske politiske linje blev til i et samspil mellem Udenrigsministeriet og Grønlandsministeriet.
Kilderne belyser mange andre temaer
Du får sikkert andre ideer til temaer og problemstillinger, når du læser mere om aktører, arkivskabere og arkivalier herunder – og ikke mindst dykker ned i kilderne.
Vær opmærksom på at:
- Rigsarkivet har meget materiale, som ikke er digitaliseret (se f.eks. herunder om fravalg)
- Du kan finde arkivmateriale om emnet andre steder, f.eks på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
- Denne kildepakke indeholder ikke en litteraturliste, men der findes selvfølgelig trykt litteratur om emnet
Sådan har vi udvalgt kilderne
Der findes i Rigsarkivet tusindvis af arkivpakker, der på den ene eller anden måde omhandler byggeriet i Grønland under moderniseringen. Her følger en kort præsentation af de kriterier, som har ligget til grund for udvælgelsen af de ca. 50 arkivpakker og nogle eksempler på valg og fravalg.
Overordnet planlægning, beslutningsprocesser og organisation
I Grønland, på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, ligger hovedparten af de konkrete byggesager. Allerede af den grund er det ikke konkrete byggeprojekter, der dokumenteres i kildepakken. Fra grønlandsk side har ønsket været, at Rigsarkivet digitaliserede arkivalier, som dokumenterede beslutningsprocesserne omkring byggeriet samt organisationen bag. En vigtig begrundelse herfor er, at det også kan være med til at øge forståelsen af de arkivalier, der findes i Grønland.
Pejlemærket i udvælgelsesprocessen har været: Overordnet planlægning, beslutningsprocesser og organisation. Mens de overordnede rammer blev udstukket ikke mindst af Grønlandskommissionen af 1950, blev principielle spørgsmål afgjort af de to vigtige aktører Grønlandsministeriets Anlægsudvalg og afløseren, Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation. Da Grønlands Tekniske Organisation ledelsesmæssigt kom dårligt fra start, fik Grønlandsdepartementet også en vigtig rolle.
Samarbejdsrelationer i forhold til basebyggeriet
Kilderne udvalgt med henblik på at kunne belyse såvel den interne danske position som den amerikanske position og derigennem den dansk-amerikanske samarbejdsrelation. Materialet består primært af korrespondance mellem de myndigheder, som skulle træffe beslutninger om selve byggeriet i Grønland.
Eksempler på fravalg
Da rammen for kildepakken er digitalisering af ca. 50 arkivpakker, er der meget – også i forhold til beslutningsprocesser og planlægning – som kildepakken ikke omfatter. Det gælder f.eks. byplanlægning, som der i Rigsarkivet i Danmark bl.a. kan findes materiale om i arkivserien Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. under arkivskaberen Grønlands Tekniske Organisation. På et overordnet plan behandlede Tilsynsrådet for GTO (se nedenfor) dog byplanerne. Der kan også findes byplaner under j.nr. 4023 i Grønlandsministeriet (11 pakker).
Et andet vigtigt område, der er underbelyst i kildepakken, er koncentrations- eller “lokaliseringspolitikken”, som den kaldes i Grønlandsministeriets journalsystem under j.nr. 4013 i Grønlandsministeriet. Sagsgruppen med et undernummer for hver by eller distrikt omfatter 23 arkivpakker.
En vigtig aktør fra 1964, Grønlandsrådet, havde sekretariat i Grønlandsministeriet, og rådets arkivmateriale findes under j.nr. 4001-4093 i Grønlandsministeriet (i alt 93 arkivpakker). Grønlandsrådet er også selvstændig arkivskaber med 69 arkivæsker med dokumenter, ordnet efter en dokumentfortegnelse. Fortegnelsen er ikke sagligt inddelt, og der kan ikke udtages arkivæsker til digitalisering, som kun omhandler byggeriet. Fra Grønlandsrådet findes der kopier af dokumenter i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, men samlingen er ikke komplet.
Centrale og lokale aktører
Beslutningerne om, hvordan moderniseringen i Grønland skulle foregå og hvad der skulle prioriteres ved byggeriet, blev taget af den danske administration i København. Selv om kilderne i kildepakken viser, at grønlænderne tog og fik mere og mere indflydelse navnlig fra 1970’erne, så havde beslutningsdygtige og planlæggende organer adresse i København helt frem til 1986.
Under “Arkivskaberne” nederst på siden præsenteres de enkelte arkivskabere. Imidlertid er det ikke alle aktører, der har været selvstændige arkivskabere, og formålet med dette afsnit er at give en samlet præsentation af aktører med betydning for det civile byggeri, deres placering og hvor man kan finde arkivalierne.
Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalg 1946
Den danske Rigsdag (Folketinget og Landstinget tilsammen) havde haft et Grønlandsudvalg siden 1925. I 1946 blev dette udvalg udvidet med seks grønlandske medlemmer. Udvalget blev en slags forløber for Grønlandskommissionen af 1948. Udvalget er selvstændig arkivskaber til mødereferater, rejserapport, betænkningsudkast m.v. i arkivserien Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalgs Mødereferater 1946.
Grønlandskommissionen af 1948
Kommission, der med betænkningen fra 1950, “G50”, udstak retningslinjerne for Grønlands modernisering. På kildepakken findes mødereferater og betænkningsudkast fra de to underkommissioner, som især fik betydning for byggeriet, Underkommission III angående sundhedsvæsenet og sociale spørgsmål og Underkommission VII angående den tekniske organisation.
Grønlandsdepartementet 1950-1988
Grønlandsdepartementet var fra 1950 til 1955 et departement under Statsministeriet. Derefter og frem til 1987 udgjorde det et selvstændigt ministerium, Ministeriet for Grønland. Departementet spillede en væsentlig rolle i oprettelsen af Grønlandsministeriets Anlægsudvalg og organiseringen af Grønlands tekniske Organisation, hvilket afspejler sig i de udvalgte arkivpakker fra serien Grønlandsdepartementets Journalsager 1957-1989. Her findes også anlægsprogrammer fra 1960’erne. Under departementet hørte 1. Kontor, som i perioden 1950-1953 var selvstændig arkivskaber, jf. arkivserien Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954.
Sammen med Udenrigsministeriet var Grønlandsdepartementet, ikke mindst ved departementschef Eske Brun, de aktive parter i forhandlingerne med amerikanerne om byggeriet på baserne i Grønland, se Grønlandsdepartementets Journalsager 1957-1989 og Departementschefarkiv (fortroligt), journalsager 1950-1978.
Kongelige Grønlandske Handel (KGH) 1950-1985
I 1950 blev statens handelsmonopol ophævet, og Den Kongelige Grønlandske Handel udskiltes fra Grønlands Styrelse. Som selvstændig statsvirksomhed drev KGH stadig butikker, depoter og produktionsvirksomhed. KGH var derfor en vigtig interessent også i anlægsvirksomheden. Direktøren for KGH var medlem af Anlægsudvalget, og KGH’s ønsker til anlægsplaner afspejler sig tydeligt bl.a. i anlægsplanerne i arkivserierne Grønlandsdepartementets journalsager og GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, projektmateriale.
Grønlands Tekniske Organisation (GTO) 1950-1986
GTO var bygherre og stod for projektering af bygge- og anlægsarbejder, udliciteringer til private entreprenører og ledelsen af det praktiske arbejde. GTO’s arkiv er delt mellem Grønland og Danmark. På Rigsarkivet findes arkivalier, der både vedrører udførende og kontrollerende organer som Anlægs- og Driftskontoret og Tilsynsrådet. En helt central arkivserie er Grønlands Tekniske Organisations fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989. Chefen for GTO (fra 1965 direktør) var Gunnar Palle Rosendahl. Hans embedsarkiv kaster også lys over GTO’s forhold til de øvrige aktører, forholdene for GTO, se arkivserien GTO, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994.
Danish Arctic Contractors (DAC) 1952-1999
Danish Arctic Contractors var et konsortium bestående af entreprenørvirksomhederne A. Jespersen & Søn, Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz, Kampsax, Monberg & Thorsen og Saabye & Lerche. DAC stod for både byggeri og drift af boliger, veje, værksteder, hospital og kommunikation på de amerikanske baser i Thule og Søndre Strømfjord. Forholdene for DAC var til stadig forhandling med amerikanerne, hvilket afspejles i journalsagerne i Udenrigsministeriet og Grønlandsdepartementets journalsager og departementschefarkivet.
Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963
Anlægsudvalget blev nedsat i september 1955 med det formål at rådgive Grønlandsministeriet vedrørende planlægning og gennemførelse af anlægsvirksomheden i Grønland. En meget vigtig opgave var at foreslå en reorganisering af Grønlands Tekniske Organisation, for de første fem år havde været præget af konflikter om ledelse og kompetencefordeling. Først i 1957 fik udvalget et egentligt kommissorium, hvori det hed, at udvalget til stadighed skulle følge GTO’s arbejde. Udvalget blev nedlagt i 1964 og erstattet af Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation.
Anlægsudvalget er ikke selvstændig arkivskaber; men man kan finde arkivalier blandt andet i Grønlandsdepartementets journalsager 1957-1988 og ikke mindst i Jens Christian Madsens embedsarkiv: Mødereferater, Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963 og Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964.
Anlægs- og Driftskontoret, GTO 1957-1986
Ved reorganiseringen af GTO i 1957/1958 blev alle opgaver vedrørende anlægs- og driftsvirksomhed, som hidtil havde hørt under Eltjenesten, Ingeniørkontoret og Arkitektkontoret, overtaget af et nyt kontor under ledelse af en afdelingsingeniør, Anlægs- og Driftskontoret. Arkitekt- og Ingeniørkontoret havde herefter rent projekterende opgaver. Afdelingschefen for Anlægs- og Driftskontoret var også chef for distriktsingeniørerne i Grønland.
Anlægs- og Driftskontoret er ikke selvstændig arkivskaber, men se mødereferater fra kontoret i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.
Distriktsingeniører i Grønland 1957-1986.
I forbindelse med reorganiseringen af GTO i 1957/1958 blev den praktiske ledelse af byggeriet i Grønland decentraliseret. Teknisk Kontor i Nuuk blev nedlagt, og i stedet blev der oprettet fire distriktskontorer, i Nuuk, Aasiaat, Qaqortooq og i Sisimiut, som hver blev ledet af en distriktsingeniør. Deres fælles chef var chefen (afdelingsingeniøren) for Anlægs- og Driftskontoret i København. De fire distriktsingeniører mødtes årligt i København med chefingeniøren (fra 1965 direktøren) for GTO og afdelingsingeniøren.
Distriktsingeniørerne er ikke selvstændige arkivskabere, men se arkivserierne Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989 (møder i København 1982-1986) og Grønlands Tekniske Organisations Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964.
Grønlandsudvalget af 1960
Udvalget blev oprettet på initiativ af Grønlands Landsråd ud fra et ønske om at få formuleret mere langsigtede mål for Grønlands udvikling samt et behov for større grønlandsk indflydelse på planlægning og udførelse af moderniseringen. Udvalgets arbejde udmøntede sig i en betænkning, “G60”, som lå færdig i 1964. Den indeholdt blandt andet en omfattende investeringsskitse for de kommende 10 års anlægsvirksomhed. For at forhindre en kløft mellem privat- og statsansatte grønlændere og for at beskytte fiskeriets konkurrenceevne indførtes med G60 i 1964 fødestedskriteriet, som betød, at grønlandske ansatte i staten fik ringere løn og arbejdsvilkår end såkaldt tilkaldt (typisk dansk) arbejdskraft.
Grønlandsudvalget af 1960 er selvstændig arkivskaber, men i kildepakken skal man dog gå til arkivserien Grønlandsdepartementets Journalsager 1959-1989 for at finde materiale.
Tilsynsrådet 1964-1986
I forlængelse af Grønlandsudvalgets betænkning 26. juni 1964 blev Anlægsudvalget ophævet og erstattet med Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation. Opgaven var stort set den samme, men for første gang blev grønlænderne repræsenteret ved to medlemmer, valgt af landsrådet. Ved en organisationsændring i 1973/1974 blev den grønlandske repræsentation forøget.
Tilsynsrådet er selvstændig arkivskaber af arkivserien Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisations Mødereferater og oplæg 1964-1986; men se også arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.
Grønlandsrådet 1964-1979
Grønlandsrådet erstattede i 1964 Folketingets Grønlandsudvalg. Rådet, der bestod af fem grønlandske og fem danske politikere samt en kongelig udnævnt formand, havde sit virke på grundlag af G60, Grønlandsudvalgets betænkning fra samme år (se også Grønlandsudvalget af 1960).
Grønlandsrådet er selvstændig arkivskaber, men som det kort er redegjort for under “Eksempler på fravalg”, så er rådets arkivalier ikke direkte repræsenteret på kildepakken. Man vil dog finde spor fra rådets indflydelse i mange af arkivalierne efter 1964, f.eks. i GTO-direktøren, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994.
Lokale kontaktudvalg ca. 1980-1986
Fra omkring 1980 eksperimenterede man fra Tilsynsrådets side med oprettelse af lokale kontaktudvalg, bl.a. i Narsaq, Aasiaat og Maniitsoq. De lokale kontaktudvalg skulle arbejde sammen med kommunalbestyrelserne i de pågældende byer.
Kontaktudvalgene er ikke selvstændige arkivskaber, men man finder arkivalier om deres oprettelse mv. i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989, pakke 919.
Kilderne i kildepakken
Arkivserien indeholder en bred vifte af materialer, der primært omhandler grønlandsk byggeri. Philip Rosendahl var landsfoged for Nordgrønland indtil 1939, hvorefter han fik job i Grønlands Styrelse/Grønlandsdepartementet. I korrespondancen om husbygning 1933-1939 og 1945-1972 får man et indblik i hans årelange kamp for at forbedre og bevare grønlandsk byggestil. Rosendahl var i den forbindelse også optaget af sundheds- og økonomiske forhold for grønlænderne.
Arkivpakken Philip Rosendahl, embedsarkiv, materiale om bygninger og husbygningsforhold, pk. 1
Gå til læg 42, Register over journalsager vedr. Rosendahls arbejdsområder mv. 1963.
Gå til læg 44, Beskrivelse af gymnastiksal til Egedesminde efterskole, 1936.
Gå til læg 45, Om boligstøttelån 1930-1967.
Gå til læg 46, Byggeprogrammet for finansåret 1952/53
Gå til læg 47, Boligtælling 1955. Tabeller og skemaer.
Gå til læg 48, Korrespondance om husbygning 1933-39.
Gå til læg 49, Korrespondance om husbygning 1945-1972.
Gå til læg 50, Korrespondance og manuskripter om isolering af huse, 1936-1939.
Gå til læg 51, Korrespondance med Alaska Housing om grønlandsk byggeskik, 1954-55.
Gå til læg 52, E Suenson: Byggematerialer. Træ, plantestoffer. Afskrift, 1922.
Gå til læg 53, Manuskript om forbedring af befolkningens huse, 1936.
Gå til læg 54, Manuskript til artikel i Avangnamiok om byggegrunde, 1937.
Gå til læg 55, Avangnamiok, med artikler om tørvemurshuse. 1937, 1957.
Gå til læg 56, Om grønlænderboliger på Østkysten. 1952-1956.
Gå til læg 57. Tidsskriftet Arkitekten, 1952. Temanr. Om bebyggelsen i Grønland.
Gå til læg 58, Orientering for danske håndværker om byggeskik for huse med græstørvsmur. 1953.
Gå til læg 59, ”Træhuse omgivet med mur af græstørv og sten”. Dansk og Grønlandsk. 1953.
Kilder du skal søge adgang til
Nogle kilder kan indeholde personfølsomme oplysninger og er derfor ikke publiceret i kildepakken. Men du kan søge adgang til kilderne:
Læg nr. 43, Undersøgelse af tjenesteboligernes tilstand i Nordgrønland. Spørgeskemaer.
Baggrund for sagslisten
Grønlandsministeriets journalsystem 1957-1989 er atypisk for dansk centraladministration. I stedet for årgangsvise journaler havde man seks ringbind med hver sine sagsgrupper. Det samlede kompleks af ringbind dækkede hele perioden. Komplekset blev kaldt en “journalnøgle”. Enkeltsagerne blev noteret på en seddel og indsat under den aktuelle sagsgruppe. På baggrund af sedlerne i journalnøglen er udarbejdet en noget mere håndterbar ”Alfabetisk sagsliste til journalsager”, et navne- og sagsregister, som kan anvendes som genvej til sagerne. Sagslisten henviser med sagsgruppe og journalnummer til arkivserien Journalsager 1957-1989.
Søg adgang til sagslisten
Sagslisten indeholder personfølsomme oplysninger, og er derfor ikke publiceret her; men du kan søge om adgang til Alfabetisk sagsliste til journalsager 1957-1987.
Til kildepakken er udvalgt fem arkivpakker, som indeholder materiale om Grønlandsministeriets Anlægsudvalg, Grønlandsudvalget af 1960, anlægsarbejder på de amerikanske baser – og de generelle (civile) anlægsplaner.
Under listen med arkivalier findes en note med oplysninger om arkivserien, som især er praktisk, hvis du skal finde andre sagsgrupper/arkivpakker.
Enkelte af journalsagerne indeholder personfølsomme oplysninger. Hvor det har været muligt, er disse oplysninger anonymiseret. Hvor det ikke har været muligt, er nødt til at søge om adgang til sagen.
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk 429
Gå til j.nr. 0524-01, Anlægsarbejder på am. baser – driften
Gå til j.nr. 0524-02, “Rising star” og byggearbejder på Sønder Strømfjord
Gå til j.nr. 0524-03, Danish Arctic Contractors
Gå til j.nr. 0524-06, Overdragelse af bygninger fra Cruncher Island og Nars. Air Base
0524-00, Anlægsarbejder på forsvarsområder
0524-04, Telekommunikationsarbejder på am. baser i Grl.
0524-05, Udleje af barak, aftale DAC og KGH
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 67
Gå til 0140-02: Grønlandsministeriets anlægsudvalg
Gå til j.nr. 0140-03-00: Grønlandsudvalget af 1960
Gå til 0140-03-01, Ny kommission, nedsættelse og kommissorium (nedsættelse af Grønlandsudvalget)
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 675
Gå til j.nr. 0650-01-1965: Anlægsprogram 1965/1966
Gå til j.nr. 0650-01-1966: Anlægsprogram 1966/1967
Gå til j.nr. 0650-01-1967: Anlægsprogram 1967/1968
Gå til j.nr. 0650-01-00-1959: Anlægsprogram, boligbehov for adm. og retsvæsen i 1959/1960
Gå til 0650-01-02: Femårsplan for anlægsarbejder 1960-1966
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 676
Gå til j.nr. 0650-01-03-1959: Ekstraordinært investeringsprogram for Østgrønland 1959-1964
Gå til 0650-01-04-1960: Ombygning af rækkehus i Kangamiut (børnehave, sygeplejestation)
Gå til 0650-01-06: Indførelse af midlertidigt byggestop i Grønland
Gå til 0650-01-07: Anlægsplan for domstolene for efteråret 1966-1970
Gå til 0650-01-08: Investerings- og udviklingsplaner for administrationen i Grønland 1966-1970
Gå til 0650-02-1959: Anlægsarbejder 1959/1960
Gå til 0650-02-1961: Anlægsprogram, administrationen 1961/1962
Gå til 0650-02-1962: Anlægsprogram, administrationen 1962/1963
Gå til 0650-03-1959: Anlægsprogram 1959/1960, retsvæsenet
Gå til 0650-03-1960: Anlægsprogram 1960/1961, retsvæsenet
Gå til 0650-03-1962; Anlægsprogram 1962-1963, retsvæsenet
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, journalsager 1957-1989, pk. 677
Gå til 0650-04-1960: Anlægsprogram sundhedsvæsenet 1960-1961
Gå til 0650-05-1958: Anlægsprogram – kirken
Gå til 0651-00-1968: Anlægsplan 1968-1969
Gå til 0651-00-1969: Anlægsplan 1969-1970
Gå til 0651-00-1970: Anlægsplan 1970-1971
Gå til 0651-00-1971: Anlægsplan 1971-1972
Gå til 0651-00-1973: Anlægsplan 1973-1974
Gå til 0651-00-1974: Anlægsplanen for 1974
Gå til 0651-00-1976: Anlægsplan 1976
Brug sagslisten, når du ikke kender årstallet
De sagsgruppeordnede journalsager er i princippet én lang, sammenhængende arkivserie. Som det også fremgår af Daisy, er serien dog fordelt på tre afdelinger:
- Perioden 1957-1977 (de første knap 4.000 pakker)
- Perioden 1978-1987 (de næste ca. 3.500 pakker)
- Perioden 1988-1989 (ca. 20 pakker)
Da arkivserien ‘Alfabetisk sagsliste 1957-1987’ derimod ikke er opdelt i perioder, og årstallet ikke altid fremgår af sagslisten, vil man altså i nogle tilfælde skulle lede efter en journalsag i to afdelinger af arkivserien ‘Journalsager 1957-1989’ (før og efter 1977/1978), hvis ikke man i forvejen ved, hvornår sagen er fra.
De to udvalgte arkivpakker (46 og 79) indeholder blandt andet materiale om Rigsdagens Grønlandsudvalg og sager vedrørende fangerrådene i Thule og Østgrønland. Sag nr. 1395 er ministeriets store sag om flytningen af Thulebeboerne til Qaanaaq. Både sagen om fangerrådene og om flytningen af Thulebeboerne indeholder dog en del personfølsomt materiale, og du skal søge om adgang til materialet.
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954, pk. 46
Gå til j.nr. 271-7-1, Overtidsbetaling til lejede 1951
Gå til j.nr. 271-7-3, Forhøjelse af overtidsbetaling til bestilllingsmænd 1951
Gå til j.nr. 271-7-4, Forhøjelse af overtidsbetaling til bestillingsmænd 1953
Gå til j.nr. 271-7-5, Ændring af overtidsbetaling til bestillingsmænd 1955
Gå til j.nr. 271-7-7, Overtidsbetaling til besætningen på lægebåden 1955
Gå til j.nr. 275/1951, Rigsdagens Grønlandsudvalg 1951-1952
Gå til j.nr. 280/1951, Taler til statsministeren m.fl. for rigsdagen m.m. 1951
J.nr. 260/1951: Sager vedr. rådene i Thule og Østgrønland (heri fangerrådsforhandlinger Thule, Scb og Angm. 1950/1951)
Arkivpakken Grønlandsdepartementet, 1. Kontors Journalsager (til journal I) 1951-1954, pk. 79
J.nr. 1395/1953: Flytning af Thule til Kanak i Inglefield Bay
Journalen dækker hele perioden
De otte kontorer under Grønlandsdepartementet havde i perioden fra omkring 1950 til 1953 hver deres journal, men journalsystemerne mindede dog om hinanden. Journalen for 1. Kontor dækker hele perioden 1951-1954 og er inddelt efter et fastnummersystem, som går igen i journalsagerne (som altså ligeledes dækker hele perioden).
Arkivserien indeholder fortrinsvis dagsordener og oplæg til møderne i Tilsynsrådet for Grønlands tekniske Organisation. Egentlige referater er der ikke tale om. Oplæggene indeholder redegørelser og beskrivelser til diskussion på møderne – samt regnskaber, byggeomkostningsindeks, plantegninger, organisationsskemaer, redegørelser vedrørende anlægsarbejde og meget mere. Der er ikke afleveret materiale fra perioden 1969 – 1970.
Se også arkivserien Grønlands tekniske Organisation, Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål.
Enkelte oplæg indeholder personfølsomme oplysninger, og der er derfor foretaget anonymisering.
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 1
Gå til Tilsynsrådets rejse juli 1965
Gå til Dagsordener og oplæg 23. november 1964 – 31. maj 1965
Gå til dagsordener og oplæg 2. juni – 15. november 1965
Gå til dagsordener og oplæg 13. januar – 25. november 1966
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 2
Gå til tilsynsrådets rejse juni/juli 1967
Gå til dagsordener og oplæg møde 23. januar – 21. juni 1967
Gå til dagsordener og oplæg 10. oktober – 6. december 1967
Gå til dagsordener og oplæg 22. januar – 13. maj 1968
Gå til dagsordener og oplæg 2. september – 18. december 1968
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 3
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 15. – 19. marts 1971
Gå til dagsorden og oplæg for mødet 21. og 23. juni 1971
Gå til oplæg til mødet 6. – 10. december 1971
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 23. – 25. maj 1972
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 5. – 8. december 1972
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 4
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 14. – 16. maj 1973
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 3. – 5. december 1973
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 6. juni 1974
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 27. – 30. januar 1975
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 7. – 12. juni 1975
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 9.-14. februar 1976
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 8. september 1976
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 5
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 7. – 10. februar 1977
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 22. – 26. august 1977
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 16. – 21. januar 1978
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 29. januar – 2. februar 1979
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 30. oktober – 5. november 1979
Gå til dagsorden og oplæg mødet 19. – 22. februar 1980
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 11. – 14. august 1980
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 6
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 2. – 5. februar 1981
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 15.-18. juni 1981
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 10. – 12. februar 1982
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 17. – 19. august 1982
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 1. – 3. februar 1983
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 16. – 18. august 1983
Arkivpakken Tilsynsrådet for Grønlands Tekniske Organisation, Mødereferater og oplæg 1964-1986, pk. 7
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 21. – 24. februar 1984
Gå til dagsorden og oplæg til mødet 22. – 24. januar 1985
Udenrigsministeriets gruppeordnede sager er inddelt efter emner, som kaldes saggrupper. Se en fortegnelse over de enkelte saggrupper (emner) i:
Fortegnelse over gruppeordnede sager 1946-1972
Find sagens betegnelse på omslaget
Sagsbetegnelsen er altid anført på sagsomslaget. Indholdet vil typisk være indkomne breve, kladder til udgåede breve, interne notater fra ministeriets medarbejdere, diverse indsendt materiale og som regel også kopier af udgåede breve. En sådan samling af papirer kaldes normalt en sag, men i Udenrigsministeriet kaldes den en aktpakke, også selv om det i nogle tilfælde kun drejer sig om nogle få stykker papir.
Til kildepakken er udvalgt 5 arkivpakker under emnet 107 F.1a., Danske firmaers deltagelse i anlægsarbejder på forsvarsområderne i Grønland.
Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17040
Aktpakke VI: 1959-1960
Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17041
Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17042
Gå til Aktpakke XII: 1962-1963
Aktpakke XIII: 1963-1964
Aktpakke XIV: 1964-1966
Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17043
Aktpakke XV: 1966-1968
Aktpakke XVI: 1968-1969
Udenrigsministeriets Gruppeordnede sager 1946-1972, pk. 17044
Aktpakke XVII: 1970
Aktpakke XVIII: 1971-1972
Serien indeholder mødereferater fra udvalget, Eske Bruns memorandum 1946, betænkning, rejserapport mm.
Gå til Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalgs Mødereferater 1946, pk. 1
Gå til Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalgs Mødereferater 1946, pk. 2
Grønlandskommissionens Underkommission III behandlede spørgsmål om sundhedsvæsenet og sociale forhold. Arkivserien indeholder 11 pakker. Til kildepakken er udvalgt pakke 1 med de endelige udkast til betænkninger. Foruden udkast til betænkninger på området indeholder pakken også underkommissionens mødereferater m.v.
Grønlandskommissionen, Underkommission III’s sager 1949, pk. 1
Gå til Arbejdsudvalg vedr. sundhedsvæsenet på Grønland
Gå til Beregning over årlige udgifter til parcelhuse m. forsk. former for statsstøtte
Gå til Betænkning vedr. boligbyggeri i Grønland I
Gå til Betænkning vedr. boligbyggeri i Grønland II
Gå til Betænkning vedr. boligbyggeri i Grønland III
Gå til Betænkning vedr. boligbyggeri i Grønland IV
Gå til Betænkning vedr. placering af og udformninger af bebyggelser i Grønland
Gå til Betænkning vedr. socialforsorgen i Grønland
Gå til Betænkning vedr. sundhedsforholdene i Grønland
Gå til Betænkning vedr. sundhedsforholdene i Grønland
Gå til Rapport om sundhedsmæssige forhold i Alaska
Gå til Referat af møde den 10. februar 1949
Gå til Referat af møde den 15. februar 1949
Gå til Referat af møde den 3. maj 1949
Gå til Referat af møde den 11. juli 1949
Gå til Sparekassemidlernes anvendelse for et låneinstitut for boligreformer
Grønlandskommissionens Underkommission VII behandlede spørgsmålet om den tekniske organisation af kommunikation og trafikale forhold. Den tekniske organisation blev også lagt til grund for organiseringen af bygge- og anlægsvirksomheden. Arkivserien indeholder 5 pakker.
Til kildepakken er udvalgt pakke 1 med de endelige udkast til betænkninger. Foruden udkast til betænkninger på området indeholder pakken også underkommissionens mødereferater m.v.
Grønlandskommissionen, Underkommission VII’s sager 1949, pk. 1
Gå til Betænkning vedr. Grønlands trafikale forhold
Gå til Betænkning vedr. Grønlands trafikale forhold
Gå til Betænkning vedr. teknisk organisation
Gå til Betænkning vedr. teknisk organisation
Gå til De grønlandske myndighedspersoners bådbefordring
Gå til Forundersøgelser vedr. mulighederne for etablering af lufttrafik på Grønland
Gå til Manuskript til radioudtalelse
Gå til Oversigt over Grønlands trafikale forhold
Gå til Referat af møde den 4. marts 1949
Gå til Referat af møde den 23. juni 1949
Gå til Referat af møde den 11 januar 1950
En central, men stor arkivserie
Arkivserien er både central og omfangsrig og beskriver en meget bred vifte af GTO’s virksomhed. Indholdet er forholdsvis godt registreret i Daisy, og det er derfor relativt let finde sager om enkeltemner, og har man adgang til en af Rigsarkivets læsesale i Danmark, er det også nemt at bruge dem.
16 udvalgte pakker er digitaliseret
Til kildepakken er digitaliseret 16 ud af de mere end 1.000 arkivpakker i serien. De udvalgte pakker indeholder mødereferater m.v. fra Anlægs- og Driftskontoret, Tilsynsrådet og distriktsingeniørmøderne i 1980’erne. To arkivpakker handler om GTO’s organisation.
I materialet finder du opfølgninger på anlægsplaner og byggeprojekter, samarbejder med entreprenører og meget mere – på et praktisk plan ved Anlægs- og Driftskontoret (ADK/AOD) og på et mere principielt plan ved Tilsynsrådet. I Tilsynsrådets sager findes også rejseberetninger fra rådets rejser til Grønland. Se også arkivserien Tilsynsrådet for Grønlands tekniske Organisation – mødereferater og oplæg 1964-1986.
Journalsystem med faste numre
For de såkaldte S-sager, i daglig tale kaldet “Fællessager” havde man i GTO en slags fastnummersystem, hvor 21000-gruppen omfattede diverse sager, 22000-gruppen omfattede organisation og personale.
Personfølsomt materiale
De såkaldte Fællesmøder (1956-1965) var møder mellem repræsentanter fra Grønlandsdepartementet og GTO. De første ni år behandlede fællesmøderne ofte personalesager. Det betyder, at fællesmødereferaterne ikke er almindeligt tilgængelige, og du skal søge om adgang til dem.
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 553, Fællesmødereferater 1956-1965.
Såvel Anlægs- og Driftskontoret som Tilsynsrådet kunne i forhandlingerne også berøre enkelte personlige forhold. Her er materialet tilgængeligt på kildepakken, men i anonymiseret form.
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 561
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1957
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1958 I
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1958 II
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1959 I
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 562
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1959 II
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1960 I
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1960 II
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1961
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 563
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1962
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1963 I
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 564
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1963 II
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1964 I
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1964 II
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 565
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1965
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1966 I
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 566
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1966 II
Gå til 21.031. Mødereferater ADK og AOD 1967
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 732
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. januar 1982 – 30. september 1984
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. oktober 1984 – 31. december 1985
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder i København 1. januar – 31. december 1986
For perioden 1959-1964: Se arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Distriktsingeniørmøder i København 1959-1966.
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 810
Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1951-1958
Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1958-1959
Gå til 22.009. GTO’s organisation generelt 1960-1964
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 811
Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1964-1967
Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1967-1970
Gå til 22.009 GTO’s organisation generelt 1971-1973
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 914
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1964 (juli) -1966
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1966-1967
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 915
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1967 – 31. august 1968
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. september 1968 – 31. august 1969
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 916
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. september 1969 – 30. april 1970
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. maj 1970 – 30. september 1970
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 917
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1970 – 28. februar 1971
Gå til GTO’s Tilsynsråd 1. marts 1971 – 30. juni 1971
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 918
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. juli 1971 – 31. marts 1972
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. april 1972 – 30. september 1972
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1972 – 31. december 1972
Grønlands tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål m.m. (GTO), 1936-1989, pk. 919
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1973 – 31. maj 1973
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. juni 1973 – 30. september 1977
Gå til 22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. oktober 1977 – 31. december 1981
22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1982 – 31. december 1985
22.074. GTO’s Tilsynsråd 1. januar 1986 – 31. december 1986
Gå til 22.074. GTO’s Kontaktudvalg (1977) 1980 – 31. december 1981
Gå til 22.074. GTO’s Kontaktudvalg 1. januar 1982 – 31. december 1986
Distriktsingeniørerne i Grønland afholdt fælles møder i København årligt eller halvårligt. Arkivserien indeholder dagsordener, referater, oplæg mm. i perioden 1959-1966. Et tilsvarende materiale for perioden 1982-1986 findes i arkivserien Grønlands Tekniske Organisations Fællessager, sager vedr. generelle spørgsmål 1936-1989.
Grønlands tekniske Organisation, Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964, pk. 1
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1959
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1960
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1961
Gå til 21.180. Distriktsingeniørmøder 1962
Grønlands tekniske Organisation, Distriktsingeniørmøder i København 1959-1964, pk. 2
Arkivserien består af to pakker, hvoraf én er udvalgt til kildepakken. Pakken indeholder korrespondance mellem departementschefen for Grønlandsministeriet, Eske Brun og direktør Gunnar Palle Rosendahl, GTO. Den indeholder ligeledes materiale om det i 1965 nyligt nedsatte Grønlandsråd. Korrespondancen om opgavefordelingen for 1959-1964 indeholder kilder til Grønlandsrådets nedsættelse og kontakten mellem Nuuk og København på den tid. Desværre indeholder den også personfølsomt materiale, og det er nødvendigt at søge om adgang til materialet.
Arkivpakken indeholder også korrespondance med Gunnar Palle Rosendahls nære medarbejder H. A. Meyer. Den ældste del af denne korrespondance indeholder personfølsomt materiale og er undtaget fra publicering, mens der i den yngste del er foretaget anonymisering.
GTO, Gunnar Palle Rosendahls embedsarkiv, Diverse materiale 1958-1994, pk. 72
Gå til Opgavefordeling m.v. mellem departementschefen og GTO 1964-1969
Korrespondance med HAM (Henning A. Meyer) 1972-1979
Opgavefordeling m.v. mellem departementschefen og GTO 1959-1964
Korrespondance med HAM (Henning A. Meyer) 1965-1970
Arkivserien indeholder forslag til og anlægsplaner og -programmer 1952-1992. Planerne giver ikke kun et indblik i, hvad planerne var for de enkelte distrikter, men til dels også hvordan arbejdet skred frem – især hvis planerne kombineres med Anlægs- og Driftskontoret og Anlægsudvalgets og Tilsynsrådets materiale. Undertiden er anlægsplanerne så detaljerede, at de enkelte husejere fremgår. Der kan være tilfælde, hvor der er personfølsomme oplysninger knyttet til anlægsplanerne, og i de tilfælde er du nødt til at søge om adgang til materialet.
I pakke 50 findes desuden tegninger og planer til konkrete byggerier. På grund af ophavsreglerne har det ikke været muligt at publicere alle tegninger.
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 28
Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1962-1966
Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1963-1967
Gå til Forslag til anlægsprogrammer 1964-1967
Gå til Forslag til anlægsprogrammer – geografisk oversigt 1962-1966
Gå til Forslag til anlægsprogrammer – geografisk oversigt 1963-1967
Gå til Oversigt over anlægsarbejder 1965
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 29
Gå til Forslag til anlægsarbejder 1972-1976
Gå til Oversigt over anlægsarbejder 1974
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1974-1978
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1975-1979
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1976-1980
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1977-1981
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1978-1982
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1981-1984
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1984-1986
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1986-1988
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1987-1991
Gå til Anlægsplaner, geografisk opdelt, 1988-1992
Gå til Administrationsprogram (ligner meget en anlægsplan) 1975
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Projektmateriale 1947-1995, pk. 50
Gå til Boligstøtteregler, erhvervsstøtteregler 1956
Gå til “Fiskerihavn i Godthåb” , Referat af Godthåbudvalgets arbejde sommeren1952
Gå til “Elementskole med 2 klasser”, GTO 1960
Gå til “Elementsystem”, GTO 1958
Gå til “Standardmødehuse på udstederne”, GTO 1958
Gå til “Standardmødehuse på udstederne”, GTO, 1962
Gå til “Forslag til sygehus i Egedesminde”, Grønlandsministeriets Arkitektkontor 1953
“Ajos Hut 1” v. A. Jespersen og Søn A/S
“Meteo. Radiost. Sukkertoppen” v. Møller & Nimskov samt Asmussen & Weber 1947
“Gæstehjem Egedesminde” v. Møller & Nimskov samt Asmussen & Weber 1947
“Sygehusbarak i Egedesminde v. Asmussen & Weber 1951-1952
Arkivserien indeholder mødereferater, suppleret af enkelte skrivelser og Grønlandsministeriets Anlægsudvalg for perioden 1955-1963. Møderne omhandler emner såsom anlægsprojekter, forretningsgang, anlægsprogrammer mm.
En enkelt periodes mødereferater er undtaget fra publicering, da den indeholder personfølsomt materiale.
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Mødereferater, Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1963, pk. 63
Gå til Mødereferater 16. april 1957 30. april 1958
Gå til Mødereferater 1. maj 1958 – 11. maj 1960
Gå til Mødereferater 3. juni 1960 – 27. september 1963
Gå til Gunnar Palle Rosendahls interne referater 1. december 1958 – 27. september 1963
Mødereferater 13. oktober 1955 – 9. april 1957
Arkivserien består af tre arkivpakker, som alle er digitaliseret til kildepakken. Serien indeholder en bred samling af materialer vedrørende Grønlandsministeriets anlægsudvalg i perioden 1955-1964. Materialerne udgøres af alt fra notater og korrespondancer i forbindelse med hovedrevisoratets kritiske bemærkninger 1955-1957, Anlægsudvalgets rapporter vedrørende anlægsarbejde og kulbruddet i Qutdligssat samt korrespondance om industrianlæg og materialer vedrørende organisationen.
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 78
Gå til Notater og korrespondance vedr. hovedrevisoratet og anlægsudvalget 1955-1957
Gå til Korrespondance, notater og mødebilag 1956-1958
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 79
Gå til Korrespondance, notater og mødebilag 1959-1961
GTO, Jens Christian Madsens embedsarkiv, Materiale fra Grønlandsministeriets Anlægsudvalg 1955-1964 pk. 80
Departementschef i Grønlandsministeriet 1950-1964, Eske Brun, var særdeles engageret i forhandlingerne med amerikanerne om forholdene for de danske entreprenører på baserne i Grønland.
Arkivskaberne
Udenrigsministeriet blev oprettet i 1848 og tog sig af sager vedr. udenrigs- og sikkerhedspolitik, udenrigshandel og –økonomi, konsulatvæsen, bistand til udviklingslandene og andre sager vedr. udlandet, herunder kongehusets sager og danske i udlandet. I forhold til byggeriet på de amerikanske baser, var det Udenrigsministeriets opgave at varetage de danske entreprenørers interesser.
Rigsdagens udvidede Grønlandsudvalg bestod af Rigsdagens Grønlandsudvalg (oprettet 1925) suppleret med en delegation af seks medlemmer, der var udpeget af de to grønlandske landsråd. Direktøren for Grønlands Styrelse samt embedsmænd og specialister deltog også i udvalgets arbejde.
Den grønlandske delegation kom til Danmark kort før jul 1945, og udvalget trådte sammen første gang i januar 1946 og arbejdede frem til juni 1946. Slutproduktet var en betænkning, som var opdelt i fire hovedemner: Grønlandsk erhverv, kulturelle spørgsmål og sundhedsvæsenet. Endelig var det måske vigtigste emne spørgsmålet om Grønlands styrelse. Den grønlandske delegation ønskede f.eks. at arbejde videre som under krigen med én fælles landsfoged og ét landsråd. Styrelsesspørgsmålet blev dog udskudt.
Alle emner omfattede behov for anlægsvirksomhed, mødelokaler til landsrådene, anlæg af bådebyggeri og olieudvindingsfabrik, skoler, lægeboliger, sygehuse; men betænkningen havde ingen løsning på, hvordan byggeri og anlægsarbejder skulle organiseres. Der blev dog nedsat et arkitektkontor under Grønlandsdepartementet.
I november 1948 blev Grønlandskommissionen nedsat under Statsministeriet. Kommissionen organiserede sig med en hovedkommission og ni underkommissioner. Underkommission III beskæftigede sig med sundhedsvæsen og sociale spørgsmål. Fire af i alt 23 medlemmer var grønlandske landsrådsmedlemmer. Kommissionen afdækkede blandt andet behovet for byggeri af sygehuse og stillede forslag til, hvordan boligbyggeriet kunne organiseres og finansieres på en måde, så grønlænderne fik råd til sundere boliger. Også muligheden/behovet for koncentration af befolkningen i større byer blev drøftet. Underkommissionens betænkning blev godkendt på hovedkommissionens møde den 31. maj 1949.
Underkommission VII vedr. den tekniske organisation blev nedsat af Statsministeriets Grønlandskommission af 1948. Underkommissionen havde 23 medlemmer, heraf 2 grønlandske landsrådsmedlemmer. Kommissionens opgave var at forbedre den tekniske udvikling i Grønland for blandt andet derved at frigøre grønlandsk arbejdskraft. Et vigtigt element var kommunikationen til og i Grønland: Sejlads, etablering af flyforbindelse, forbedring af post- og telegrafforbindelse samt oprettelse af en grønlandsk radiofoni. Underkommissionen kom også til at beskæftige sig med organiseringen af bygge- og anlægsvirksomhed som helhed – den overordnede virksomhed, som blev til Grønlands Tekniske Organisation.
I 1950 blev Grønlands Styrelse omdannet til et departement under Statsministeriet, Grønlandsdepartementet – eller officielt: Statsministeriets 2. departement. Fem år senere blev departementet ophøjet til et selvstændigt ministerium under navnet Ministeriet for Grønland med Johannes Kjærbøl (S) som første Grønlandsminister. Med Grønlands hjemmestyre i 1979 blev flere og flere sagsområder overført til hjemmestyret, og i 1987 havde Grønland overtaget de fleste. Ministeriet blev nedlagt som ministerium, men fortsatte det næste års tid igen som et departement under Statsministeriet.
Grønlandsdepartementet havde i perioden 1950-1953 otte kontorer, som i 1953/1954 blev slået sammen til 2 ekspeditionskontorer. Disse kontorer havde mere eller mindre selvstændig arkivdannelse. Fra 1957 blev arkivdannelsen (undtagen for 4. kontor, Regnskabskontoret) samlet under ministeriet (departementet) i én samlet journalsagsrække for hele perioden 1957-1989.
Grønlandsdepartementets 1. kontor var ét af i alt otte kontorer i departementet i perioden 1950-1953. 1. Kontor havde et bredt og overordnet ansvarsområde, herunder også det udenrigspolitiske. I korte stikord havde de øvrige kontorer følgende opgaver: 2. Kontor: Besejling, befragtning og post – (overførtes i 1952 til Den kongelige Grønlandske Handel). 3. Kontor: Blev omtalt som Personalekontoret, 4. Kontor: Økonomiafdelingen, 5. kontor: Fiskeri mv., 6. kontor: også kaldet ”Kulturel Afdeling”, 7. kontor: Retsvæsen, herunder civilret, 8. kontor: Videnskab, ekspeditioner.
I 1953 samledes 1. kontor, 3. og 7. kontor til 1. ekspeditionskontor, som også fik de økonomisk-statistiske sager fra 4. kontor. 1. ekspeditionskontor eksisterede frem til 1964, men arkivdannelsen blev stort set fælles for hele departementet fra 1957.
Philip Rosendahl (1893-1974) kom til Grønland i 1920 som regeringens kontrollør ved Kryolitbruddet i Ivittuut. Fire år senere, i 1924, blev han konstitueret kolonibestyrer i Qeqertarsuaq og landsfoged for Nordgrønland. Som landsfoged var han også formand for landsrådet for Nordgrønland. Formandsposten og landsfogedembedet havde han indtil 1939. Fra krigsårene og frem til 1963 var han kontorchef i Grønlandsministeriet.
I Grønlandsministeriet havde Philip Rosendahl blandt andet til opgave at administrere og undersøge husbygningsforholdene i Grønland. Allerede i i Qeqertarsuaq havde Rosendahl eksperimenteret med at bygge et hus, der var tilpasset grønlandsk klima og grønlandsk byggestil. Disse erfaringer brugte han også som embedsmand i ministeriet.
Som en konsekvens af Grønlandskommissionen af 1960′ betænkning afløste Tilsynsrådet i 1964 Grønlandsministeriets Anlægsudvalg som den centraladministrative vagthund i forhold til GTO. Opgaven var at følge GTO’s arbejde og yde rådgivning både i forhold til planlægning og gennemførelse af anlægsvirksomheden samt driften af de offentlige værker. Tilsynsrådet tog opgaven alvorligt og fik hænderne dybt begravet i både principielle og praktiske spørgsmål. Det afspejles i arkivdannelsen.
Tilsynsrådet bestod i 1964 af:
- To medlemmer, udpeget af det grønlandske landsråd,
- Et medlem efter indstilling fra entreprenørforeningen (i Danmark)
- Et medlem efter indstilling fra Foreningen af rådgivende ingeniører (i Danmark)
- Et medlem efter indstilling fra Danske arkitekters Landsforbund (i Danmark)
- Et medlem efter indstilling fra Håndværkerrådet (i Danmark)
- Et medlem udpeget af Finansministeriet
- samt departementschefen i Grønlandsministeriet
I 1973/1974 blev Tilsynsrådets kommissorium ændret – men især fik rådet en helt anden sammensætning, hvor grønlænderne ikke længere var i mindretal:
- Et medlem udpeget af Grønlands Landsråd
- Et medlem udpeget af Den grønlandske Kommunalforening
- Et medlem udpeget af Forbrugerorganisationerne (i Grønland)
- Et medlem udpeget af Den grønlandske Arbejdsgiverforening
- Et medlem udpeget af Grønlandsk Arbejdersammenslutning
- Et medlem udpeget af Praktiserende arkitekters råd og Foreningen af rådgivende ingeniører
- Et medlem udpeget af Bygge- og Anlægsrådet
- Et medlem udpeget af Økonomi- og Budgetministeren
- Et medlem udpeget af Ministeren for Grønland
- Dertil var GTO’s direktør og vicedirektør tilknyttet Tilsynsrådet som tilforordnede.
Organisationen, der varetog den civile del af bygge- og anlægsarbejder i Grønland, havde hovedsæde i København. Rammerne for Grønlands Tekniske Organisation blev udformet i forbindelse med Grønlandskommissionen af 1948 (se underkommission VII).
Reorganisering i 1950’erne
En svær start med ringe byggevirksomhed og problemer på den ledende plads førte til reorganisering og ansættelse af ny chef i 1956-1957. Et centralt kontor blev Anlægs- og Driftskontoret, som overtog alle opgaver vedrørende anlægs- og driftsvirksomhed fra Eltjenesten, Ingeniørkontoret og Arkitektkontoret. De to sidstnævnte kontorer havde herefter rent projekterende opgaver. Anlægs- og Driftskontorets leder var afdelingsingeniøren, der også blev chef for distriktsingeniørerne i Nuuk, Aasiaat, Qaqortoq og Sisimiut.
Direktorat under Grønlandsministeriet fra 1964
En betænkning i 1964 fra Grønlandsudvalget af 1960 (G60) førte til nye organisationsændringer, hvor GTO med virkning fra 1. januar 1965 fik status som et direktorat under Grønlandsministeriet.
Nuna-Tek under Hjemmestyret fra 1989
Den 1. januar 1987 overgik direktoratet til Grønlands Hjemmestyre under navnet Nuna-Tek. Nuna-Tek blev nedlagt i 1990 og opgaverne fordelt mellem Grønlands Energiforsyning, Grønlands Hjemmestyres Byggevæsen, Grønlands Værfter, Grønlands Televæsen og Grønlands Forundersøgelser. De overordnede (departementale) opgaver på området blev overdraget til Grønlands Hjemmestyres Direktorat for Teknik.
Gunnar Palle Rosendahl (1919-1996) blev født og voksede op i Grønland, hvor hans far – Philip Rosendahl – først var bestyrer ved kryolitbruddet i Ivittuut, siden kolonibestyrer og landsfoged i Qeqertarsuaq. Gunnar Palle Rosendahl blev student fra Sorø akademi 1939 og cand.polit. 1944.
Ingeniøren i spidsen
Rosendahl var ansat som ingeniør i privat og offentlig virksomhed indtil 1949, hvor han fik en stilling som videnskabelig assistent ved Polyteknisk Læreanstalt. Han havde sit eget rådgivende ingeniørfirma, som han opgav, da han i 1956 blev chef for Grønlands Tekniske Organisation. Han stod dermed i spidsen for GTO under reorganiseringen og de følgende år, hvor byggeriet i Grønland for alvor tog fart. Han fortsatte i chefstillingen de første år efter, at Grønlands Hjemmestyre overtog GTO/Nuna-Tek og pensioneredes i 1989.
Jens Christian Madsen (født 1934) var ansat som arkitekt ved Grønlands Tekniske Organisation fra 1963 og i en lang årrække bygge- og anlægschef, også efter at Grønlands Hjemmestyre overtog GTO/Nuna-Tek. Som historie- og arkivinteresseret sikrede han en del betydningsfuldt materiale i sit embedsarkiv – herunder ikke mindst materiale fra Anlægsudvalget, som ellers ikke har afleveret arkivalier.
Læs mere
Historien bag de kolde huse i Thule
Se et eksempel på hvad kildepakken om byggeri under Grønlands modernisering kan bruges til – og få samtidig historien om hvorfor de tvangsflyttede Thuleboere måtte fryse i deres nye huse.
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
I Grønlands Nationalmuseum og Arkiv findes de grønlandske myndigheders arkiver og blandt andet de konkrete byggesager
Arktisk Institut
På Arktisk Institut findes dokumenter, fotos og meget mere vedrørende Grønland
Grønlandsregistranten
I Grønlandsregistranten kan der søges kilder på tværs af arkiv- og museumsinstitutioner i hele rigsfællesskabet.