Hærens mandskabslister – Kom godt i gang!

Hærens mandskabslister - Kom godt i gang!

Hærens mandskabslister består af stambøger og stamkort og skal findes hos Rigsarkivet. Vi har stambøger og stamkort tilbage fra 1700-tallet og frem til 1999.

alt

Det skal du vide for at søge i mandskabslister

1.

Navn

Hvad hed personen?

2.

Tjenesteår

I hvilken omtrentlig periode var personen i hæren?

3.

Militære enhed

Hvilken militære enhed var personen tilknyttet?

De oplysninger finder du i mandskabslister

  • Alder ved indtrædelsen i hæren
  • Fædreland/fødested
  • Erhverv før indtrædelse i hæren
  • Civilstand
  • Hverv i hæren og tjenestetidens varighed

Her skal du søge

Mandskabslister er blevet ført af forskellige arkivskabere (regimenter og myndigheder).

Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde en mandskabsliste.

Åbn vejledninger

Sådan finder du en person i en mandskabsliste

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Navnet på den militære enhed (fx Fynske Livregiment (6. Regiment) 5. Bataljon)

Arkivserie:

  • Arkivserierne har forskellige navne hos de forskellige militære enheder fx Stambog, Stambøger, Stamblade, Stamkort. Hvis du kun skriver ’stam’ i feltet arkivserie får du vist alle muligheder.

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde navnet på den militære enhed (regiment, bataljon m.fl.). Hvis du ikke kender navnet, kan du prøve at søge i lægdsrullen. Bestil på baggrund heraf den relevante mandskabsliste.
  2. Tip til din søgning: Ved du hvor soldaten boede, men kender ikke regimentets navn, så se i fortegnelsen Hærens garnisoner på Arkivalieronline. Her kan du se, hvor regimenterne/bataljonerne var garnisoneret.
  3. Søg efter soldaten i mandskabslisten. ‘Stambøgerne’ fortegner først officererne og så de menige soldater efter nummer. Du må derfor bladre en del for at finde en bestemt person.
  4. Tip til din søgning: Danske og norske officerer i perioden 1648-1814 er beskrevne i den alfabetiske fortegnelse Hirsch’ kartotek over danske og norske officerer med personlige data og karriereoplysninger. Kartoteket er skannet og kan ses på Arkivalieronline, hvis du følger linket.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal ses på en af Rigsarkivets læsesale. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en person i en mandskabsliste

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Krigsministeriet

Arkivserie:

  • Stamblade

Fremgangsmåde

  1. Start med at bestille den relevante arkivserie med ‘Stamblade’. De er samlet i to store arkivserier, én for officerer og én for menige.
  2. For at finde en officer skal du kende vedkommendes efternavn og fornavn. For at finde en menig, stampersonel, underofficer eller civilt ansat skal du kende vedkommendes fødselsdato og navn.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal ses på en af Rigsarkivets læsesale. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en person i en mandskabsliste

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Forsvarsministeriet

Arkivserie:

  • Stamblade

Fremgangsmåde

  1. Start med at bestille den relevante arkivserie med ‘Stamblade’. De er samlet i to store arkivserier, én for officerer og én for menige.
  2. For at finde en officer skal du kende vedkommendes efternavn og fornavn. For at finde en menig, stampersonel, underofficer eller civilt ansat skal du kende vedkommendes fødselsdato og navn.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal ses på en af Rigsarkivets læsesale. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Det må du se

Stamblade indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Arkivserierne med stamblade 1920-1999 er henlagt sådan, at de allerfleste pakker kan indeholde stamblade med oplysninger, der er mindre en 75 år gamle. Derfor skal du altid søge om tilladelse til disse stamblade.

Søg om tilladelse til at se et stamblad

Mere om mandskabslister

En egentlig stående hær blev indført med enevælden i 1660. Før 1747 findes der meget få og uensartede mandskabslister og ruller i regimenternes arkiver.

I 1747 blev der indført standardiserede stambøger for mandskabet i de enkelte militære enheder. Heri kan dels findes hvervede soldater fra udlandet, som ikke findes i lægdsrullerne dels det udskrevne mandskab. Brugen af hvervede soldater ophørte i 1814.