Folketællinger – Kom godt i gang!
Folketællinger – Kom godt i gang!
I Rigsarkivet finder du folketællinger fra hele landet til og med 1970. Desuden kan du finde folketællinger fra Færøerne, Grønland, Slesvig, Trankebar, Vestindien m.m.
Det skal du vide for at søge i folketællinger
Navn(e)
Hvad var navnet på én eller flere personer i husstanden?
Bopæl
Hvor boede personen på tidspunktet for folketællingen. Det bedste udgangspunkt er, hvis du kender navnet på sognet eller på byen og gaden.
De oplysninger finder du i folketællinger
- Navn
- Alder (eller fødselsdato)
- Stilling i husstanden
- Erhverv
Fra og med 1845 tillige:
- Fødested (i 1906 og 1916 er fødested dog kun oplyst i København og Frederiksberg)
Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand. Oplysningerne om de enkelte personer varierer gennem tiden.
Læs mere om hvilke oplysninger, du kan finde i folketællingerne, i vores oversigt:
Her skal du søge
De kongerigske folketællinger er ordnet efter følgende principper:
- Folketællingerne for købstæder er oftest delt efter købstæder og gadenavne
- Folketællingerne for landdistrikter er delt efter sogne
- Folketællingerne for København er delt efter gader og/eller kvarterer (læs mere i afsnittet “Særlige forhold i København”)
De slesvigske folketællinger (indtil 1860) er ordnet efter jurisdiktion, dvs. herredsfoged, byfoged, birkedommer, landskab m.v., men er på Arkivalieronline gjort søgbare på sogn (se mere under “Særlige forhold i Sønderjylland).
Folketællingerne fra Grønland og Færøerne er på Arkivalieronline gjort søgbare på distrikt og/eller bopæl. Øvrige folketællinger er typisk opdelt efter bopæl.
Fremgangsmåde
- Vælg ‘Folketællinger’ i Arkivalieronline.
- Vælg geografisk afgrænsning og herefter den specifikke folketælling, du søger (f.eks. ‘Folketælling 1801 Landdistrikter’, ‘Folketælling 1834 Købstæder’ eller ‘Folketælling 1840 København’).
- Find sogn, købstad, kvarter/gade i København eller øvrige inddelinger for andre folketællinger via rullemenuerne, og klik på det ønskede link nedenfor.
På nettet eller på læsesalen?
Alle kongerigske folketællinger til og med 1940 er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Det gælder også folketællingerne fra Grønland, Færøerne, Slesvig og Vestindien.
(læs mere nedenfor i afsnittet “Andre folketællinger end kongerigske”).
Folketællingerne er i denne periode ordnet efter følgende principper:
- Folketællingerne for købstæder er oftest delt efter byer og gadenavne
- Folketællingerne for landdistrikter er delt efter amter, kommuner og sogne
- Folketællingerne for København er delt efter roder eller gadenavne (læs mere i afsnittet ”Særlige forhold i København”)
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Danmarks Statistik
Arkivserie:
- Folketælling
Fremgangsmåde
- Søg på Danmarks Statistik som arkivskaber og ‘Folketælling’ som arkivserie i arkivdatabasen Daisy.
- Vælg folketællingen for det år og den geografiske afgrænsning, du søger (f.eks. ‘Folketælling 1950 Købstæder’, ‘Folketælling 1960 Amter’ eller ‘Folketælling 1970 København’).
- Vælg ”Vis indhold” og find den mindre geografiske enhed (f.eks. by, sogn eller gade), du ønsker at se folketællingen fra.
- Vælg ”Start bestilling”, for at se folketællingen på Rigsarkivets læsesal i København.
På nettet eller på læsesalen?
Folketællinger nyere end 1940 skal ses på læsesalen i København. Du skal bestille folketællingerne i arkivdatabasen Daisy.
OBS: Du skal søge tilladelse til at se nyere folketællinger før du bestiller i Daisy.
De københavnske folketællinger fra 1787-1860 er på Arkivalieronline delt op efter kvarterer og gadenavne. Du kan læse mere om Københavns inddeling i kvarterer og se kort over kvartersinddelingen på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.
Gå til siden Københavnske kvarterer
Tips til din søgning
Find den rigtige rode eller sogn
Folketællingerne for København fra 1960 og 1965 er opdelt i små områder kaldet roder. Du skal derfor finde ud af, hvilken rode en aktuel gade/vej tilhører for at kunne bestille den rigtige arkivpakke i Daisy. Find kort over roder nedenfor. Bemærk, at for at finde den rigtige rode, er du først nødt til at kende den omtrentlige beliggenhed af den gade, du søger.
Folketællingerne for Frederiksberg og Gentofte fra 1960-1970 er delt op efter sogne. Nogle få af pakkerne ligger også efter gadernes første bogstav, så du kan blive nødt til at bestille alle pakkerne fra et sogn for at finde en bestemt gade.
Gader kan ændre navn
Hvis du ikke kan finde en bestemt gade i de københavnske folketællinger, er det måske fordi, den tidligere har haft et andet navn. Se i oversigten “Ændrede gadenavne i København til 1931” hvornår ændringen fandt sted. Find oversigten nedenfor.
Indtil 1860
De slesvigske folketællinger indtil 1860 er ordnet efter jurisdiktion, dvs. herredsfoged, byfoged, birkedommer, landskab m.v., men er på Arkivalieronline gjort søgbare på sogn.
Gå til folketællingerne på Arkivalieronline
1864-1919 – Tyske folketællingskort
I perioden 1864-1919 afholdt de preussiske myndigheder regelmæssigt folketællinger i landsdelen, men fælles for dem alle er, at grundmaterialet efter udnyttelsen på det kgl. preussiske statistiske bureau i Berlin og publikation af hovedtallene, blev kasseret. En undtagelse udgøres imidlertid af tællingskortene over danske statsborgere bosiddende i Preussen fra folketællingen i 1885.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Tyske folketællingskort vedrørende optanter med flere
Arkivserie:
- Folketællingskort
På nettet eller på læsesalen?
De tyske folketællingskort fra 1885 er skannet og kan ses på Arkivalieronline.
Gå til de tyske folketællingskort på Arkivalieronline
1864-1919 – Lokale folketællinger
Ud over de tyske folketællinger findes der fra dette tidsrum bevarede befolkningstællinger, som i nogle købstæder og flækkerne gennemførtes på kommunal foranledning. Sådanne findes fra Åbenrå (1885, 1890, 1895, 1900, 1905 og 1910), Christiansfeld (1885, 1890, 1895, 1900, 1905, 1910 og 1916), vestsiden af Vojens (1917-1919) og fra Højer flække (1895 og 1905). På folkeregisteret i Haderslev findes mandtalslister med oplysninger om fødselsdato og –sted (1910, 1912, 1915 og 1917).
Bemærk, at de otte sogne syd for Kolding: Stenderup, Bjert, Vejstrup, Vonsild, Dalby, Hejls, Taps og Ødis efter 1864 hørte under Vejle amt og skal søges i de danske folketællinger.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Landsarkivet for Sønderjylland Originale folketællinger
Arkivserie:
- Originale folketællinger
På nettet eller på læsesalen?
Folketællingerne for Åbenrå i 1885, 1890 og 1895 er skannet og kan ses på Arkivalieronline. De øvrige skal bestilles til læsesalen i Aabenraa i arkivdatabasen Daisy.
Gå til folketællingerne for Sønderjylland på Arkivalieronline
Efter 1920
Fra 1920 kan de sønderjyske folketællinger findes under henholdsvis landdistrikter og købstæder mellem folketællingerne for hele landet, som indtil 1940 er tilgængelige på Arkivalieronline.
Rigsarkivet har folketællinger fra
- Færøerne 1801-1977
- Grønland 1834-1976
- Slesvig 1769-1855
- Holsten 1803-1855
- Vestindien 1841-1911
- Trankebar i Indien 1835
- Frederiksnagore i Indien 1840
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Før 1850: Rentekammer
- Fra 1850: Danmarks statistik
Arkivserie:
- Folketælling År område (fx Folketælling 1840 Frederiksnagore)
På nettet eller på læsesalen?
Folketællingerne er skannede op til og med 1940. Slå op i Daisy og læs dem der.
Tips til din søgning
Søg på personnavne i indtastede folketællinger
Frivillige i Rigsarkivet arbejder med at indtaste folketællinger, så du kan søge på navn. Lær om mulighederne i vejledningen Søg din slægt ved navnesøgning 1787-1918
Find hvilket sogn, som et sted eller en gade tilhører
På det historisk administrative kort DigDag, kan du klikke på en landsby eller en gade og se hvilket sogn, stedet tilhørte på et angivet årstal.
Det må du se
Folketællinger indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Du kan søge adgang til at se folketællinger, der er yngre end 75 år, ved at sende en ansøgning til Rigsarkivet.
