Fæsteprotokoller – Kom godt i gang!
Fæsteprotokoller – Kom godt i gang!
Fæsteprotokoller og fæstebreve fra hele landet kan findes i godsernes eller amtsstuernes arkiver. De tidligste fæstebreve og fæsteprotokoller er fra sidst i 1600-tallet. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.
Det skal du vide for at søge i fæsteprotokoller
Gods
Hvad hed det gods, som fæstegården tilhørte?
Fæstebonden
Hvad hed fæstebonden?
Tidspunkt
Hvornår blev fæsteaftalen indgået?
De oplysninger finder du i fæsteprotokoller
- Den tidligere fæsters navn
- Den nye fæsters navn
- Hartkornets størrelse
- Vurdering af ejendommen
- Hvor mange dyr og redskaber fæsteren fik med
Her skal du søge
Fæstebrevene og fæsteprotokollerne ligger i godsarkiverne og for krongodsets vedkommende i amtstuearkiverne.
Bemærk, at der er udarbejdet navneregistre til mange fæsteprotokoller.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Navn på godset eller amtstuen (fx Grevskabet Christiansholms gods eller Bornholms amtsstue)
Arkivserie:
- I godserne og amtsstuerne er der forskel på, hvad man har kaldt de arkivserier, du skal bruge (fx Fæstebrev(e), Fæsteprotokol(ler) og Fæsteregister)
Fremgangsmåde
- Slå op på arkivskaber Xx gods eller Xx Amtstue.
TIP: Ved du i hvilket sogn en fæster boede, men kender ikke godset, er der hjælp at hente for Nørrejylland. Slå op i Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver. - Begynd med at se om der er et navneregister. Navneregistret kan også være indeholdt i den enkelte fæsteprotokol.
- Navneregistret vil give dig henvisningen til fæstebrevet, som du herefter kan se på Arkivalieronline eller bestille i Daisy.
- Hvis der ikke er et navneregister, må du gå direkte til fæstebrevene eller fæsteprotokollen og bladre dig frem til fæstet.
På nettet eller på læsesalen?
Mange fæsteprotokoller og -breve samt navneregistre er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Det materiale, der ikke er skannet, kan du bestille til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Gå til temaet Fæsteprotokoller og -breve på Arkivalieronline
Gå til temaet Fæstebreve – Registre og hjælpemidler på Arkivalieronline
Det må du se
Fæsteprotokollerne kan frit benyttes.
Mere om fæsteprotokoller
Fæsteprotokoller er samlinger af fæstebreve, dvs. skriftlige aftaler mellem fæstebonde og godsejer. Fæstebrevet gav fæstebonden brugsret over en gård og den tilhørende jord. Til gengæld skulle han betale fæsteafgifter i form af en årlig afgift eller leje og hoveri (arbejde på godsejerens gård) til godsejeren.
Fæstebrevene er indført kronologisk, dvs. i den rækkefølge aftalerne blev indgået. Hvis der ikke er udarbejdet et navneregister, må du bladre dig frem.
Fæstebrevet indeholder præcise beskrivelser af parternes rettigheder og pligter. De tidligste fæsteprotokoller er fra sidst i 1600-tallet. Fæstevæsnet blev ophævet i 1919.
Flere muligheder
Skiftearkivalier – Kom godt i gang!
Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1650.
Hjælpemidler og foldere til download
Her finder du hjælpemidler, som du kan bruge til at bestille og arbejde med arkivalier.