Faderskabssager – Kom godt i gang!
Faderskabssager – Kom godt i gang!
Rigsarkivet har faderskabssager/oplysning om fædre til børn født uden for ægteskab fra hele Danmark, men naturligvis kun de sager, der blev behandlet af en myndighed.
Det skal du vide for at finde en faderskabssag
Barnemoderens navn og bopæl
Hvad hed barnets mor, og hvor boede hun (amt og retskreds)?
Tidspunkt
Hvornår blev barnet født?
Gerne barnefaderens navn og bopæl
Hvad hed barnets far, og hvor boede han (amt og retskreds)?
De oplysninger finder du i faderskabssager
- Barnets navn, fødselsdato og fødested
- Morens navn, alder, civilstand og opholdssted
- Den udlagte barnefaders – eller de mulige barnefædres – navn, alder og opholdssted samt økonomiske situation
- Derudover ofte mere intime oplysninger i forbindelse med barnets undfangelse
Her skal du søge
Der findes to typer sager, hhv. faderskabssager (også kaldet paternitetssager) hvor faderskabet fastslås og bidragssagerne (alimentationssagerne) hvor børnebidragets størrelse fastlægges. Begge typer omtales som “faderskabssager” her i vejledningen.
Faderskabssager er gennem tiden blevet behandlet af forskellige myndigheder.
Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.
Bemærk, at der gælder særlige forhold for København, for Sønderjylland i den preussiske periode (1867-1920) og for faderskabssager med tyske eller allierede fædre 1940-1951.
Åbn vejledninger
Der er ganske få bevarede faderskabssager. En eventuel sag skal findes ved tamperretten (kirkens jurisdiktion i forhold til ægteskabssager).
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Tamperret
Arkivserie:
- Tamperretsprotokol
Fremgangsmåde
- Slå op i Daisy med Tamperret som arkivskaber. Der fremkommer 8 tamperretter: Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Odense, Ribe, Viborg, Ålborg og Århus.
- Vælg den tamperret i hvilken, faderskabssagen må formodes at være behandlet.
- Vælg arkivserien ‘Tamperretsprotokol’. Protokollerne er ført kronologisk/efter tamperretsdag.
På nettet eller på læsesalen?
Flere af tamperretsprotokollerne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Der findes to muligheder for at finde en faderskabssag:
- Ved retterne, hvis faren ikke umiddelbart anerkendte faderskabet
- I amtet, hvis faren anerkendte faderskabet
Sådan finder du en faderskabssag ved retten (dvs. ved by- eller herredsfogeden eller birkedommeren)
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx herredsfoged
- Xx birk
- Xx byfoged
Arkivserie:
- Tingbog
- Justitsprotokol
- Politiprotokol
- Evt. navneregister
Fremgangsmåde
- Start med at finde ud af, hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer faderskabssagen hørte under. Benyt denne som arkivskaber.
- Tip til din søgning: Hvis du ikke kender arkivskaberen, kan du slå navnet på det historisk administrative kort DigDag.
- Såfremt faderskabssagen blev behandlet på tinge, vil den være indskrevet i ‘Tingbogen’, senere ‘Justitsprotokollen’ eller ‘Politiprotokollen’. Protokollerne er ført kronologisk efter tingdag.
- Undersøg, om der er navneregistre til de nævnte protokoller.
På nettet eller på læsesalen?
Mange tingbøger, justitsprotokoller og politiprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Søg efter arkivalier via Daisy
Sådan finder du en faderskabssag ved amtet
Faderskabssager blev i reglen ført i det amt, hvor faren boede. Kender du ikke navnet på faren, er det oplagt at starte i det amt, hvor moren boede.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx amt (fx Aarhus Amt)
Arkivserie:
- Alimentationsprotokol
- Almindelig Journal evt. blot Journal
- Journalsager evt. Alimentationssager
Fremgangsmåde
- Slå op i Daisy med det relevante amt som arkivskaber.
- Tip til din søgning: Hvis du ikke kender navnet på amtet, kan du slå det op på det historisk administrative kort DigDag.
- Gå ned i listen over arkivskabere og vælg amtet, fx Aarhus Amt.
- Findes der en ‘Alimentationsprotokol’, benyttes denne for at finde faderskabssagens journalnummer. Findes der ingen alimentationsprotokol, skal amtets almindelige journal benyttes.
- Med sagens journalnummer bestilles journalsagen i Daisy til benyttelse på læsesalen.
På nettet eller på læsesalen?
Mange amtsjournaler og alimentationsprotokoller er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Journalsagerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i Daisy.
En faderskabssag startede hos politiet, enten som en anmeldelse fra moren eller som en vedgåelse af faderskabet af faren. Var der uenighed om faderskabet, blev det afgjort ved civilretten. Fastsættelsen af børnebidraget (Alimentationssagen) findes i amtets arkiv.
Du kan med fordel starte i omvendt rækkefølge, dvs. først undersøge amtsarkiverne (her er ofte de bedste søgemidler, og alimentationssagen indeholder ofte også faderskabssagen). Finder du ikke sagen i amtsarkivet, kan du prøve ved retten. Hvis også dette mislykkes, kan du forsøge dig ved politiet.
Sådan finder du en faderskabssag ved amtet
Faderskabssager blev i reglen ført i det amt, hvor faren boede. Kender du ikke farens navn og bopæl, er det oplagt at starte med det amt, hvor moren boede.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx amt (fx Aarhus Amt)
Arkivserie:
- Alimentationsprotokol
- Almindelig Journal, evt. blot Journal
- Journalsager eller Alimentationssager
Fremgangsmåde
- Slå op i Daisy med det relevante amt som arkivskaber
- Tip til din søgning: Hvis du ikke kender navnet på amtet, kan du slå navnet op på det historisk administrative kort DigDag.
- Findes der en ‘Alimentationsprotokol’, benyttes denne for at finde faderskabssagens journalnummer. Findes der ingen alimentationsprotokol, skal amtets almindelige journal benyttes.
- Med sagens journalnummer bestilles journalsagen i Daisy til benyttelse på læsesalen.
På nettet eller på læsesalen?
De ældre dele af amtsjournalerne og alimentationsprotokollerne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Søg efter arkivalier via Daisy
Sådan finder du en faderskabssag ved civilretten
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx Ret, Civilretten
Arkivserie:
- Sagliste for Civilretten, evt. sagliste for faderskabssager
- Dombog for Civilretten, evt. dombog for faderskabssager
Fremgangsmåde
- Find ud af, hvilken retskreds faren eller moren hørte under. Er retskredsene ikke den samme, vil der typisk være afhøring af hhv. moren og faren i hver sin retskreds og med henvisning.
- Tip til din søgning: Hvis du ikke kender navnet på retskredsen, kan du slå navnet op på det historisk administrative kort DigDag.
- Slå op i Civilrettens sagliste. Disse er ført kronologisk og skal blades igennem. En faderskabssag kunne principielt blive anlagt før fødslen, men blev typisk anlagt inden for et år eller to efter fødslen. Her vil der være en henvisning til sagen og til hvor og hvornår, der faldt afgørelse i sagen.
- Bestil dombogen, der dækker den periode dommen faldt, og læs dommen.
- Vær opmærksom på, at ved visse retter er faderskabssagerne ført i specielle rækker. Hvor dette er tilfældet, skal disse benyttes.
På nettet eller på læsesalen?
De fleste saglister og dombøger er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Sådan finder du en faderskabssag ved politiet
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx Politi
Arkivserie:
- Politiprotokol
- Politiprotokol for faderskabssager, evt. faderskabsprotokol
Fremgangsmåde
- Find det politimesterembede, hvor moren boede.
- Tip til din søgning: Hvis du ikke kender navnet på politikredsen, kan du slå navnet op på det historisk administrative kort DigDag.
- Find politiprotokollen, der er ført kronologisk, og slå op omkring tidspunktet for fødslen. Vær opmærksom på, at der ofte er flere parallelle politiprotokoller og/eller politiprotokoller dedikeret til faderskabssager.
- Af politiprotokollen vil det fremgå, om faderskabet blev vedgået, eller om der blev rejst sag.
På nettet eller på læsesalen?
Politiprotokollerne er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
En faderskabssag startede hos politiet. Enten med en anmeldelse fra moren eller en vedgåelse af faderskabet af faren. Herfra blev Statsamtet underrettet, der oprettede en faderskabssag eller bidragssag. Var der uenighed om faderskabet, blev det afgjort ved retten.
Bemærk, at faderskabssager fra statsamterne er 01-bevarede fra 1993 og frem. Dvs. at du kun kan finde en faderskabssag, hvis en af parterne er født den 1. i en måned. Øvrige faderskabssager er kasseret. Dette gælder dog ikke domme vedr. faderskab, der blev afgjort ved civilretten.
Den hurtigste vej til en faderskabssag er gennem Statsamtets arkiv. Herfra vil der være henvisninger til hhv. politiprotokol og en eventuel dom/retssag.
Sådan finder du en faderskabssag ved statsamtet
Faderskabssager blev i reglen oprettet ved det statsamt, hvori faren boede. Kender du ikke farens navn eller opholdssted, er det oplagt at starte ved det statsamt, hvor moren boede. Her vil der typisk være en korrespondancesag.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx Statsamt (fx Sønderjyllands Statsamt)
Arkivserie:
- Navnekartotek
- Journalsager
Fremgangsmåde
- Slå op i Daisy med det relevante statsamt som arkivskaber og med ‘navnekartotek’ som arkivserie.
- Tip til din søgning: Er du i tvivl om hvilket statsamt, det drejer sig om, kan du slå amtets navn op på det historisk administrative kort DigDag.
- Slå morens (eller farens) navn op. På kortet vil der være en henvisning til faderskabssagen (journalgruppe 34).
- Fremfind den rigtige arkivæske, der indeholder faderskabssagen, og bestil den.
På nettet eller på læsesalen?
Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Sådan finder du en faderskabssag ved civilretten
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Xx Ret, Civilretten
Arkivserie:
- Sagliste for Civilretten
- Dombog for Civilretten
Fremgangsmåde
- Hvis du har en reference til dommen, kan du gå direkte til Dombogen.
- Hvis du ikke har en reference, skal du slå op i Civilrettens sagliste. Disse er ført kronologisk og skal blades igennem. Her vil der være en henvisning til sagen og til hvor og hvornår, der faldt afgørelse i sagen.
- Tip til din søgning: Er du i tvivl om hvilken retskreds, det drejer sig om, kan du slå amtets navn op på det historisk administrative kort DigDag.
- Bestil dombogen, der dækker den periode dommen faldt, og læs dommen.
På nettet eller på læsesalen?
Retternes saglister og dombøger er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Københavns Overpræsidium
Arkivserie:
- Navneregister til OJ-journal
- OJ-journal
- OJ-sager
- AJ-register
- AJ-journal
- AJ-sager
- Generalkartotek, mænd (1927-1992)
- Generalkartotek, kvinder (1947-1992)
- FJ-journal
- FJ-sager
- Register til FJ-journal
- Navneregister til BJ-journal
- BJ-journal
- BJ-sager
Fremgangsmåde
Før 1858
- Alimentationssagerne blev behandlet af Københavns Rådstue. Rådstuens arkiv befinder sig på Københavns Stadsarkiv.
1858-1872
- Søg alimentationssagerne i arkivskaber: Københavns Overpræsidium, arkivserier: ‘Navneregister til OJ-Journal’, ‘OJ-journal’ og ‘OJ-sager’.
1873-1973
- Søg alimentationssagerne i arkivskaber: Københavns Overpræsidium.
- Slå op i arkivserien ‘AJ-register’. Registeret indeholder farens navn og som regel også morens navn. Fra 1927 kan mændenes navne slås op i ‘Generalkartotek, mænd’. Fra 1947 kan mødrene slås op i ‘Generalkartotek, kvinder’. Kartotekerne henviser til alle sager, som personen havde ved Overpræsidiet. Faderskabssagerne er i ‘AJ-journal’ og ‘AJ-sager’.
- Bemærk, at 1938-1952 førtes faderskabssager vedrørende børn født i København i arkivserierne ‘FJ-journal’ og ‘FJ-sager’. Frem til 1947, hvor generalkartotek, kvinder oprettedes, kan mødre søges i ‘Navneregister til FJ-journal’.
- 1891-1962 førtes en særlig journal for problemer med bidragsopkrævning: ‘Navneregister til BJ-journal’, ‘BJ-journal’ og ‘BJ-sager’. BJ-sagerne er dog for en betydelig del lagt på den tilsvarende AJ-sag, og fra 1945 er BJ-sagerne kasserede.
1974-2006
- Søg faderskabssagerne i arkivskaber: Københavns Overpræsidium.
- 1974-1991: Slå op på farens eller morens navn i ‘Generalkartotek, mænd’ og ‘Generalkartotek, kvinder’. Registrene henviser med journalnummer til ‘Familieretssager FA’ og ‘Familieretssager FL’.
- 1992-2006: Søg alimentationssagerne i ‘EDB-journal’ og ‘Journalsager’.
På nettet eller på læsesalen?
Registre og journaler OJ, AJ og BJ er skannet frem til 1936 og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Fremgangsmåde
Før 1867
Der er bevaret meget få faderskabssager fra Sønderjylland fra tiden før 1867. Der findes enkelte sager i de sønderjyske amtsarkiver under fattigsager. Ved retten (dvs. ved by- eller herredsfogeden eller birkedommeren) vil der som i det øvrige land kunne findes faderskabssager.
1867-1920
Faderskabssager fra den preussiske tid skal findes i de nordslesvigske amtsretsarkiver under ‘formyndersager’.
Efter 1920
Som i det øvrige land.
På nettet eller i læsesalen?
Retsprotokoller frem til ca. 1860 er skannet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Når barnefaderen var tysk eller allieret soldat
Der blev født mange børn som resultat af forhold mellem danske kvinder og tyske eller allierede soldater i perioden 1940-1951.
Du kan finde faderskabssagerne i arkivserien ‘Journalsager’ under Justitsministeriets 1. Kontor.
Klik nedenfor på et emne og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.
Åbn vejledninger
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Justitsministeriet, 1. Kontor
Arkivserie:
- Journalregister
- Journal
- Journalsager
Fremgangsmåde
Sager til og med 1941
- Slå op i ‘Journalregister’ på morens eller farens navn og find sagens nummer.
- Find derefter sagen i ‘Journal’ og ‘Journalsager’.
Sager 1942-1951
- Slå op i ‘Journalregister’ og find navneregister for sager med fast nummer 161.
- Søg efter moren eller farens navn og find sagens nummer.
- Tip til din søgning: Alle sager fra 1945 og frem skal findes i journalen fra 1945.
- Find derefter sagen i ‘Journal’ og ‘Journalsager’.
På nettet eller på læsesalen?
Dele af journalregistret og journalerne fra Justitsministeriets, 1. Kontor er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.
Her søger du i Daisy
Arkivskaber:
- Justitsministeriet, 1. Kontor
Arkivserie:
- Journalregister
- Journal
- Journalsager
Fremgangsmåde
Sager 1946-1948
- Slå op i ‘Journalregister’ og find navneregisteret over sager med fast nummer 158.
- Søg efter moren eller farens navn
- Find derefter sagen i ‘Journal’ og ‘Journalsager’.
Sager efter 1948
- Slå op i ‘Journalregister’.
- Søg efter moren eller farens navn.
- Find derefter sagen i ‘Journal’ og ‘Journalsager’.
På nettet eller på læsesalen?
Journalregistre, journaler og journalsager er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.
Tips til din søgning
Start i kirkebogen
Start eventuelt med at undersøge kirkebogen, da navnet på den udlagte barnefader ofte står nævnt heri.
Du kan derefter undersøge, om der har været rejst en faderskabssag i amtet. Af sagen vil det fremgå, om faderskabet var erkendt af barnefaderen eller afgjort ved dom. Hvis faderskabet var afgjort ved dom, kan du finde sagen i den retskreds, hvor barnefaderen boede.
Gå til kirkebøgerne på Arkivalieronline
Kender du ikke barnefaderens navn?
Ofte kender man ikke barnefarens navn og opholdssted. I de tilfælde kan du prøve at søge oplysninger via alternative indgange.
Alimentationsprotokoller (inddrivelsesprotokoller)
En mulig indgang er de såkaldte alimentationsprotokoller (inddrivelsesprotokoller), der findes dels i kommunearkiver, dels i politiarkiver, før 1919 hos by- eller herredsfogeden eller birkedommeren. I modsætning til alimentationssager, der blev afgjort i det amt, hvor faren boede, blev disse protokoller ført i morens bopælskommune/politikreds.
Efter 1933 overgik inddrivelsesopgaven til kommunen, men politiet fortsatte med bistand i de tilfælde, hvor faren nægtede at betale eller var forsvundet. Protokollerne er ført kronologisk og med udgangspunkt i faren (ofte med et navneregister), men ved gennembladring vil du kunne finde moren/barnet og dermed faren og dennes opholdssted. Ofte er der tilhørende sager.
Bemærk, at der ikke er bevaret inddrivelsesprotokoller fra de ovennævnte arkivskabere.
Du kan søge efter alimentationsprotokoller i arkivdatabasen Daisy.
Søg efter arkivalier via Daisy
Mødrehjælpens arkiv
En anden mulighed (1939-1976) er at benytte Mødrehjælpens arkiv. Her er der bevaret mange sager om hjælp i forbindelse med en forestående faderskabssag (de såkaldte hvide sager). Disse sager indeholder ofte oplysninger om barnefaderen og dennes bopæl.
I arkivdatabasen Daisy kan du se, hvilke mødrehjælpsinstitutioner vi har modtaget materiale fra.
Det må du se
Faderskabssager/alimentationssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Hvis du ønsker at se din egen faderskabssag, har du mulighed for at bestille sagen som oplysninger om dig selv. Du har som hovedregel ret til at se oplysninger om dig selv i Rigsarkivet.
Mere om faderskabssager
Faderskabets betydning har ændret sig gennem tiden. Frem til 1763 var barnefaderen fri for forpligtigelser, hvis han havde betalt bøden for lejermålet (samleje uden for ægteskab).
Ved forordning af 14. okt. 1763 kunne manden, hvis han anerkendte faderskabet pålægges at betale alimentationsbidrag (bidrag til barnets underhold) indtil barnets 10. år. Dette ændredes i 1839 til 14. år og i 1888 til 18 år. Nu er grænsen 24 år, hvis barnet er under uddannelse.
Fra 1888 garanterede Staten for betalingen af bidraget.
Med lov nr. 73 af 21. april 1892 blev det bestemt, at alle faderskabssager, også rent private aftaler, skulle godkendes af amtet.
Der var oprindelig ingen pligt til at angive faren, men i 1908 ændredes lovgivningen, således at oplysninger om faren var en forudsætning for offentlig hjælp. Dette blev ændret i 1937, hvorefter faderskabet skulle søges fastslået, da barnet nu fik arveret efter faren og dennes slægt.
Flere muligheder
Adoptionssager – Kom godt i gang!
Adoptionsager findes hos Rigsarkivet uanset hvilken myndighed, der har behandlet sagen. Rigsarkivet har sager, der er ældre end 20 år.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Se oplysninger om dig selv
Du har ret til at få udleveret oplysninger om dig selv i Rigsarkivet. Bestil oplysninger her.