Adoptionssager – Kom godt i gang!

Adoptionssager – Kom godt i gang!

Adoptionsager findes hos Rigsarkivet uanset hvilken myndighed, der har behandlet sagen. Rigsarkivet har sager, der er ældre end 20 år.

alt

Det skal du vide for at finde en adoption

1.

Adoptivforældre

Hvad hed adoptivforældrene?

2.

Tidspunkt

Hvilket år skete adoptionen?

3.

Bopæl

I hvilket amt boede adoptivforældrene på tidspunktet for adoptionen?

De oplysninger finder du i adoptionssager

  • Oplysninger om adoptivbarnet
  • Oplysninger adoptivforældrene
  • Oplysninger om den biologiske mor og evt. den biologiske far
  • Betingelserne i forbindelse med adoptionen

Her skal du søge

Adoptionssager er gennem tiden blevet behandlet af forskellige myndigheder (arkivskabere).

Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde en sag.

Bemærk, at der gælder særlige forhold for København og for Sønderjylland.

Åbn vejledninger

Sådan finder du en adoption i Danske Kancelli

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Hvis sagen er fra Sjælland: Danske Kancelli 2. Departement
  • Hvis sagen er fra Fyn/Jylland: Danske Kancelli 5. Departement

Arkivserie:

  • Registrant
  • Registrantsager

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde adoptivforældrenes navne i arkivserien ‘Registrant’ for det år, hvor adoptionen fandt sted. Registranten vil give dig adoptionssagens nummer.
  2. I arkivserien ‘Registrantsager’ skal du bestille den pakke, der rummer adoptionssagens nummer.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du søger efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en adoption i Justitsministeriets arkiv

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor.
  • Dog 1907-1914: Justitsministeriet 2. Ekspeditionskontor.

Arkivserie:

  • Registrant
  • Journalregister
  • Journalsager

Fremgangsmåde

Kender du datoen?

  1. Start med at kigge i arkivserien ‘Registrant’, som er kronologisk ordnet og er forsynet med et alfabetisk register.
  2. Her finder du sagens nummer.

Kender du ikke datoen?

  1. Start med at kigge i ‘Journalregister’, hvor du skal finde adoptivforældrenes navne.
  2. Her finder du sagens nummer.

Bestil selve sagen

  1. I arkivserien ‘Journalsager’ skal du bestille pakken, der rummer adoptionssagens nummer.

På nettet eller på læsesalen?

Registranter og journaler med registre er skannet til og med 1921. Vi anbefaler, at du søger efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline. Det materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

I denne periode skulle amterne sende de fleste af en adoptionssags dokumenter (ansøgning og bilag) til Justitsministeriet til revision af regnskab og kontrol af sagsbehandlingen hos amtet. Justitsministeriet beholdt sagernes dokumenter, hvorfor man hos amtet ofte kun finder kladden til adoptionsbevillingen. I særlige problemsager har Justitsministeriet dog selv behandlet sagen uden om amtet.

Du har tre muligheder:

  1. Find kladden til adoptionsbevillingen i amtets arkiv
  2. Find sagens dokumenter i Justitsministeriets Blanketregnskaber
  3. Find, hvis det er en problemsag, sagen i Justitsministeriets Journalsager

Bemærk, at du kan blive nødt til at lede flere steder, da du ikke på forhånd kan vide, hvor sagen ligger.

Sådan finder du en kladde til en adoptionsbevilling i amtets arkiv

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Navn på det amt, hvor adoptivforældrene boede (fx Holbæk amt)

Arkivserie:

  • I amterne er der stor forskel på, hvad man har kaldt de arkivserier, du skal bruge som indgang til at finde sagens nummer: Navneregister, Journalregister, Register, Navnekartotek, Journal, Protokol over kgl. bevillinger m.fl.
  • Selve sagen findes i serien Journalsager.

Fremgangsmåde

  1. Start med et ‘Navneregister’, hvor du skal finde adoptivforældrenes navne. Her finder du sagens nummer. Er der intet navneregister til journalen, kan du blive nødt til at gennemgå selve journalen, dvs. bladre journalgruppen for adoptioner igennem.
  2. Når du kender sagens nummer, kan du finde adoptionssagen i arkivserien ‘Journalsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Nogle amters registre og journaler er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du søger efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline. Det materiale, der ikke er skannet, skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en sags dokumenter i Justitsministeriets arkiv

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor

Arkivserie:

  • Blanketregnskaber
  • Bilag til blanketregnskaber

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde adoptionssagens nummer og dato i arkivserien ‘Blanketregnskaber’. Blanketregnskaberne ligger efter år, amt og herunder kvartalsvis.
  2. Når du har fundet sagsnummeret og datoen, kan du finde adoptionssagen i arkivserien ‘Bilag til blanketregnskaber’.

På nettet eller på læsesalen?

Blanketregnskaber 1923-1947 og tilhørende Register til blanketregnskaber er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Resten af materialet skal bestilles i arkivdatabasen Daisy til læsesalen.

Gå til temaet Justitsministeriet på Arkivalieronline

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en “problemsag” i Justitsministeriets arkiv

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Justitsministeriet 1. Ekspeditionskontor

Arkivserie:

  • Registrant
  • Journalsager

Fremgangsmåde

  1. I særlige tilfælde behandlede Justitsministeriet selv adoptionssagen. I disse tilfælde kan du finde sagens bevillingsnummer ved at bestille Justitsministeriets ’Register til registrant’ og ‘Registrant’.
  2. Når du har fundet bevillingsnummeret kan du finde sagen i arkivserien ‘Journalsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en adoption i amtet (indtil 1970) / statsamtet (efter 1970)

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Navn på det amt / statsamt, hvor adoptivforældrene boede (fx Holbæk Amt / Viborg Statsamt)

Arkivserie:

  • I (stats)amterne er der forskel på, hvad man har kaldt de arkivserier, du skal bruge som indgang (søgemiddel) til at finde sagens nummer: Navneregister, Journalregister, Register, Navnekartotek, Journal m.fl.
  • Tip til din søgning: Fra 1960 journaliserer alle amter på samme måde, hvor alle emner får et fast nummer. Adoptionssager får fastnummer 36. Fx vil en adoptionssag fra 1975 med journalnummer 344 være registreret således 1975 – 36 – 344.
  • Sagerne findes i serien Journalsager.

Fremgangsmåde

  1. Start med arkivserierne ‘Navneregister’ eller ‘Journal’, hvor du skal slå op under adoptivforældrenes navne. Her finder du sagens nummer.
  2. Når du kender sagens nummer, kan du finde adoptionssagen i arkivserien ‘Journalsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Særlige forhold i København

Fra 1858 var det Københavns Overpræsidium, der, som amterne uden for København, tog sig af de familieretslige forhold. Indtil da behandlede Magistraten i København mange familieretslige sager for københavnerne. Magistratens arkiv findes på Københavns Stadsarkiv.

Gå til Københavns Stadsarkivs hjemmeside

Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde en sag.

Åbn vejledninger

Se den generelle vejledning ovenfor.

I denne periode skulle Københavns Overpræsidium sende de fleste af en adoptionssags dokumenter (ansøgning og bilag) til Justitsministeriet til revision af regnskab og kontrol af sagsbehandling, efter Overpræsidiet selv havde givet bevillingen.

Justitsministeriet beholdt sagernes dokumenter, og hos Københavns Overpræsidium kan man kun finde kladden til adoptionsbevillingen.

For at finde sagen hos Justitsministeriet se den generelle vejledning ovenfor.

Sådan finder du en kladde til en adoption i Københavns Overpræsidium

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Københavns Overpræsidium

Arkivserie:

  • OJ-register
  • Generalkartotek mænd
  • OJ-Journal
  • OJ-sager

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde adoptivforældrenes navne i ‘OJ-registeret’. Registeret vil give dig sagens journalnummer.
  2. For sager efter 1927 kan du med fordel benytte ‘Generalkartotek mænd’ i stedet for, da det vil give dig sagens nyeste nummer.
  3. Bestil den ‘OJ-journal’ der dækker journalnummeret. Hvis journalen giver et nyt journalnummer, skal du følge dette. Hvis journalen ikke giver et nyt nummer, så gå videre til næste trin.
  4. Når du har fundet sagens nyeste nummer, kan du finde kladden til adoptionsbevillingen i ‘OJ-sager’.

På nettet eller på læsesalen?

OJ-registeret og OJ-journalen er skannet til og med 1935 og kan ses på Arkivalieronline. Resten af materialet skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Gå til temaet Københavns Overpræsidium, Familieretlige sager på Arkivalieronline

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en adoption i Københavns Overpræsidium

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Københavns Overpræsidium

Arkivserie:

  • Bilag til blanketregnskaber

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde adoptionsbevillingens dato i kirkebogen.
  2. Når du har adoptionsbevillingens dato og adoptivforældrenes navne, kan du søge om tilladelse til at se adoptionssagen (se afsnittet “Det må du se” nedenfor).
  3. Hvis du får tilladelse, kan du bestille den relevante pakke i arkivserien ‘Bilag til blanketregnskaber’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal ses på læsesalen. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en adoption i Københavns Overpræsidium

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Københavns Overpræsidium

Arkivserie:

  • OJ-register
  • Generalkartotek mænd
  • OJ-journal
  • OJ-sager

Fremgangsmåde

  1. Start med at søge efter adoptivfaderens navn i arkivserierne ‘Generalkartotek mænd’. Her finder du sagens nummer. ‘Generalkartoteket’ giver dig sagens nyeste nummer, hvis sagen har været fremvist.
  2. Når du har adoptionssagens nummer, kan du søge om tilladelse til at se adoptionssagen (se afsnittet “Det må du se” nedenfor). Bemærk, at Rigsarkivet endnu ikke har modtaget sager nyere end 1989.
  3. Hvis du får tilladelse, kan du bestille den relevante pakke i arkivserien ‘OJ-sager’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal ses på læsesalen. Du skal bestille materialet i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Særlige forhold i Sønderjylland

Sønderjylland var i perioden 1864/1867-1920 underlagt preussisk administration. Rigsarkivet har arkivalier fra denne periode, der vedrører de nuværende danske områder, mens resten befinder sig på Landesarchiv Schleswig-Holstein i Slesvig.

Klik nedenfor på en periode og se, hvad du skal gøre for at finde en sag.

Åbn vejledninger

I denne periode kan du finde adoptioner fra Sønderjylland i centraladministrationens arkiv, når adoptionen blev bevilget af kongen, eller i amtsarkiverne.

Bemærk, at de sønderjyske amtmænd havde flere mæglende og udøvende funktioner end de kongerigske amtmænd.

Sager om adoption givet ved kongelig bevilling i Sønderjylland, blev givet af Tyske Kancelli 1670 – 1789. Du kan søge under fire perioder under Tyske Kancelli:

  1. 1670-1730
  2. 1730-1789
  3. 1783-1848
  4. 1851-1864

Sådan finder du en adoption i Tyske Kancelli 1670-1730

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Tyske Kancelli Indenrigske Afdeling

Arkivserie:

  • Register til patenten
  • Patenten
  • Koncepter og indlæg til patenten

Fremgangsmåde

  1. Start i ‘Register til patenten’ som er ført kronologisk. Registeret henviser til det relevante sidetal i ‘Patenten’, som er en kopibog over åbne breve.
  2. Hvis der er bevaret sager, kan de findes i ‘Koncepter og indlæg til patenten’.

På nettet eller på læsesalen?

Alt materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Du kan gå direkte til Arkivalieronline, eller du kan søge efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline.

Gå til temaet Tyske Kancelli – indenrigske afdeling på Arkivalieronline

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en adoption i Tyske Kancelli 1730-1789

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Tyske Kancelli Indenrigske Afdeling

Arkivserie:

  • Register til patenten extracten
  • Patenten extracten
  • Koncepter og indlæg lagt efter patenten extracten

Fremgangsmåde

  1. Start i ‘Register til patenten extracten’, som er ført alfabetisk. Registeret vil give dig sidenummeret til ‘Patenten extracten’, som er en kopibog over åbne breve.
  2. Hvis der er bevaret sager, kan de findes i ‘Koncepter og indlæg lagt efter patenten extracten’.

På nettet eller på læsesalen?

Alt materialet er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Du kan gå direkte til Arkivalieronline, eller du kan søge efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline.

Gå til temaet Tyske Kancelli – indenrigske afdeling på Arkivalieronline

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en adoption i Tyske Kancelli 1783-1848

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Tyske Kancelli Indenrigske Afdeling

Arkivserie:

  • Ægteskabssager vedr. skilsmisse, adoption og bevilling på navneforandring

Fremgangsmåde

  1. I denne periode er der kun bevaret en enkelt pakke om adoptioner, nemlig ‘Ægteskabssager vedr. skilsmisse, adoption og bevilling på navneforandring’, dækkende perioden 1783 – 1844.
  2. Søg arkivserien frem i Daisy og få et link til den skannede indhold.

På nettet eller på læsesalen?

Alt materialet er skannet og tilgængeligt på Arkivalieronline. Du kan gå direkte til Arkivalieronline, eller du kan søge efter materialet via arkivdatabasen Daisy, hvor der linkes til Arkivalieronline.

Gå til Ægteskabssager vedr. skilsmisse, adoption og bevilling på navneforandring på Arkivalieronline

Søg efter arkivalier via Daisy

Sådan finder du en adoption i Tyske Kancelli 1851-1864

Man skal ikke forvente at finde mange adoptioner fra denne periode.

Ved systemskiftet i 1849 blev Kancelliet ophævet, og dets indenrigspolitiske opgaver blev derefter fra 1851 varetaget af Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig.

De sønderjyske amtsarkiver før 1867 er ikke bevaret i deres oprindelige orden. Derfor kan du også finde adoptioner under fattigsager eller formyndersager. Nedenstående gælder kun for de sønderjyske amter fra ca. 1850 og frem til 1864/67.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Navnet på det amt hvor adoptivforældrene boede (fx Tønder amt)

Arkivserie:

  • Adoptioner
  • Journalsager
  • Journalregister
  • Journal

Fremgangsmåde

  1. Start med at finde adoptivforældrenes navne i arkivserierne ‘Journalregister’ eller ’Journal’, hvor du finder adoptionens sagsnummer.
  2. Når du har adoptionens sagsnummer, kan du bestille selve adoptionssagen.
  3. Sager vedr. adoptioner i amternes arkiver kan være samlet i en særlig gruppe af sager kaldet ‘Adoptioner’, eller de kan ligge i rækken af ‘Journalsager’.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet. Registre og journaler skal bestilles til læsesalen i Aabenraa i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Sådan finder du en adoptionssag (tysk: Annahme an Kindesstatt) i amtsretten

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Navnet på den amtsret hvor adoptivforældrene boede (fx Haderslev Amtsret)

Arkivserie:

  • Familieret
  • Formynder

Fremgangsmåde

  1. Find den amtsret, hvor adoptivforældrene boede.
  2. Tip til din søgning: Se kort over de enkelte sognes tilhørsforhold til amtsretterne i Hans Schultz Hansen: Preussiske arkiver fra Nordslesvig 1867-1920 på Arkivalieronline.
  3. Søg efter enten ’Familieret’ eller ’Formynder’ under amtsretten.
  4. Arkivserierne er ordnet efter barnets navn. Bestil den pakke der dækker barnets navn.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy

Tips til din søgning

Start i kirkebogen

Start med at tjekke barnets fødselsindførsel i kirkebogen fra det sogn, hvor barnet blev født. Der vil ofte stå en notits om adoptionsbevillingens dato og sagsnummer. Det vil gøre det nemmere at finde sagen.

Gå til kirkebøgerne på Arkivalieronline

Kartotek over adoptioner

Ankestyrelsen har et kartotek over adoptioner. Kartoteket starter i 1887, og det er ordnet kronologisk efter adoptivbørnenes fødselsdato. Kartotekskortene indeholder også oplysninger om adoptivforældrenes navne og datoen på den kongelige bevilling samt sagens journalnummer. Selve sagen findes hos Rigsarkivet.

Du skal selv kontakte ankestyrelsen for at få journalnummeret på sagen.

Gå til Ankestyrelsens hjemmeside

Sagen kan være fremvist

Findes sagen ikke i pakken? Hvis sagen blev genoptaget senere eller adoptivforældrene fx blev skilt eller søgte om navneforandring, kunne sagen blive fremvist til et nyt journalnummer i det år, hvor sagen blev genoptaget. Hvis du ikke kender året, kan du følge fremvisningerne i arkivskaberens ‘Journal’ eller ‘Generalkartotek’.

Det må du se

Adoptionssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at se en adoptionssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om tilladelse.

Søg om tilladelse til at se en adoptionssag

Hvis du ønsker at se din egen adoptionssag, dvs. en sag, hvor du er part, har du også mulighed for at bestille en kopi af sagen som oplysninger om dig selv. Du har som hovedregel ret til at se oplysninger om dig selv i Rigsarkivet.

Bestil oplysninger om dig selv