Myndighedsservice: enkeltopslag i data
Myndighedsservice: enkeltopslag i data
Bestil enkeltopslag i data, I som myndighed eller privat organisation har afleveret til Rigsarkivet.
Enkeltopslag
Hvem kan få lavet enkeltopslag?
Fastansatte medarbejdere i myndigheder kan bestille enkeltopslag i data, som myndigheden selv har afleveret til Rigsarkivet.
Hvordan bestiller jeg opslag i data?
Bestil enten via Rigsarkivets søgekatalog, digidata.rigsarkivet.dk, eller få hjælp af en arkivar ved at skrive til data@rigsarkivet.dk.
Hvor lang er ekspeditionstiden?
Hvis I har indgået aftale om myndighedsservice, tager det 2-4 dage. Hvis data ikke er allerede er gjort søgbar, kan der gå 8-12 uger.
Medarbejdere kan bestille enkeltopslag
Medarbejdere hos myndigheder som ministerier, styrelser, kommuner, regioner og andre kan nemt få adgang til digitale data, som de har afleveret til Rigsarkivet.
Det er dog en forudsætning, at det er en af myndighedens fastansatte medarbejdere, der henvender sig til Rigsarkivet, da vi ofte vil vende tilbage med opklarende spørgsmål eller vi åbner en dialog i forbindelse med opslaget.
Med en aftale om myndighedsservice får I kort ekspeditionstid
Som myndighed har I mulighed for at indgå en aftale med Rigsarkivet om myndighedsservice. Alle myndigheder kan få foretaget enkeltopslag i deres afleverede data, men har I en aftale om myndighedsservice vil ekspeditionstiden være væsentligt kortere.
Når vi indgår en aftale om myndighedsservice med jer, vil Rigsarkivet gøre de relevante systemer søgbare. Det betyder at systemerne er klar til lave enkeltopslag, når I bestiller og I vil som regel modtage jeres bestilling inden for få dage.
Hvis I ikke har en aftale om myndighedsservice, kan I stadig få foretaget enkeltopslag i jeres afleverede data, men I må forvente længere ekspeditionstid på ca. 8-10 uger, hvis data ikke er gjort søgbare på forhånd.
Sådan bestiller I enkeltopslag
Rigsarkivet tilbyder adgang til jeres afleverede data via enkeltopslag, som bliver foretaget af en arkivar.
Bestil enkeltopslag via Digidata
- Gå til Digidata.rigsarkivet.dk.
- Fremsøg det relevante system eller arkiveringsversionen
- Klik på knappen ”Søg om adgang”
- Udfyld blanketten og send bestilling
Få hjælp til at bestille opslag via Digidata
Hvis du ikke kan finde det system eller den data du leder efter i Digidata, så kontakt os på data@rigsarkivet.dk.
Vi hjælper dig med din søgning, så du selv kan udfylde blanketten.
Skriv relevante oplysninger, når du bestiller
Når du giver os relevante oplysninger i bestillingen, kan vi ekspedere sagen hurtigere og nemmere.
Når vi laver et enkeltopslag kan vi bl.a. søge på:
- Sagsnummer
- Sagstitel
- Dokumenttitel
- Dato
- CPR-nummer
Kender du en eller flere af disse oplysninger, opfordrer vi til at du inkluderer dem, når du bestiller enkeltopslag. Arkivaren afsætter ca. en time til hver bestilling af enkeltopslag. Hvis det ikke er muligt at finde de ønskede oplysninger inden for den tidsramme, har I mulighed for i stedet at købe en arkivundersøgelse.
I skal ofte søge adgang i forbindelse med bestilling
I mange tilfælde skal I søge adgangstilladelse i forbindelse med at i bestiller enkeltopslag i data. Reglerne for jeres adgang reguleres i Arkivloven.
Søg om adgang i samme blanket, som I bruger til at bestille enkeltopslag. Vær opmærksom på at ekspeditionstiden er længere når I bestiller enkeltopslag, der kræver adgangstilladelse og evt. høring og samtykke hos Datatilsynet.
I skal søge adgang når:
- Data indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
- Data er nyere end 20 år.
Datatilsynet skal desuden ofte give samtykke til jeres adgang til data. Rigsarkivet sørger for høring hos Datatilsynet, men det kan betyde en forlænget ekspeditionstid på jeres bestilling.
I behøver ikke søge adgang når:
- Data ikke indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
- Data er fra arkiveringsversioner, der tilhører myndighedens nuværende ressortområde og som allerede er oparbejdet i Rigsarkivets interne systemer
- Data bestilles i anonymiseret form
Kontakt os for vejledning
Vi sidder klar til at hjælpe! Skriv til os, hvis I er tvivl om noget eller I har brug for vejledning om:
- hvordan I får adgang til data
- I hvilke tilfælde I skal søge om søge om adgang efter arkivlovens §34, i forbindelse med bestilling af enkeltopslag
- Hvordan I kan finde data til dokumentation og analyse
Skriv til os på data@rigsarkivet.dk
Relateret information
Myndighedslån: Lån jeres papirarkivalier
Hjemlån papirarkivalier, I som myndighed har afleveret til Rigsarkivet.
Forskerservice
Er du forsker, kan du få hjælp til at identificere eller anvende data fra Rigsarkivets samlinger.
Myndighedsdata: digitalt skabte data
Læs om digitalt skabte data, og hvordan du søger og downloader data.