Spørgeskemaundersøgelser om EF/EU afstemninger 1992-2000
Spørgeskemaundersøgelser om EF/EU afstemninger 1992-2000
Rigsarkivet har indsamlet data og forskningsundersøgelser op gennem 1990'erne om bl.a. folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten i 1992 og Edinburgh aftalen i 1993, som belyser de politiske strømninger omkring EU.
Om data
Her er udvalgt 10 datasæt, som er interessante i forbindelse med tidligere afstemninger om EU. De kan bruges til fx at belyse, hvor meget forsvars- og sikkerhedspolitik fyldte i 1990’erne. Sluttede det med den kolde krigs afslutning? Hvor meget har forbehold fyldt gennem tiden, og hvor tæt har danskerne egentlig været på at sige ja til det fulde samarbejde? Dyk ned i data og find svaret.
Sådan får du fat i data
Klik på det datasæt du ønsker, så kommer du videre til Rigsarkivets database, hvor du enten kan downloade eller søge om adgang til data.
De fleste datasæt på listen er frit tilgængelige, mange af disse kan du downloade med det samme, og ellers kan du søge om adgang til dem. Nogle kræver, at den afleverende forsker/myndighed giver tilladelse inden udlevering, og det kan derfor tage noget tid, inden du får datasættet.
Hvis du har spørgsmål til indhold i data eller adgang, så skriv til DATA@rigsarkivet.dk.
Læs om de udvalgte datasæt
Datasættet belyser bl.a. de vigtigste grunde til at:
- stemme ja eller nej til unionen
- grunde til ikke at stemme
- interesse for politik (udenrigspolitik, kommunalpolitik, indenrigspolitik)
- informationskilder til oplysning om unionstraktaten
- om respondenten har diskuteret EF med familie, venner eller kolleger i den seneste tid
- holdning til en fælles centralbank og en fælles mønt i en økonomisk og monetær union
- holdning til EF som politisk union med ansvar for udenrigspolitik over for lande uden for EF samt en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
- holdning til at Europaparlamentet sammen med Ministerrådet skal have ret til at lovgive i EF
- holdning til at EF aktivt skal sørge for, at arbejdsmiljø og andre arbejdsvilkår bliver forbedret i medlemslandene
- holdning til en række opfattelser af EF-samarbejdet
- holdning til mere kontrol med politiets metoder
Datasættet undersøger bl.a. holdningen til en række påstande:
- om unionen, som en økonomisk og monetær union, skal have en fælles centralbank med nationalbankernes ledere som direktion
- om en fælles mønt inden for den økonomiske og monetære union skal afløse de nationale valutaer i medlemsstaterne i løbet af fem til seks år
- om EF, som politisk union, skal være ansvarlig for udenrigspolitik over for lande uden for EF
- om EF, som politisk union, skal være ansvarlig for en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Bestil Gallups CATI-målinger omkring unionsafstemningen 1992
Datasættet undersøger, hvilke årsager danskerne selv gav i forhold til, hvad de havde stemt og giver svar på deres holdninger, værdier og meninger om udvalgte EF tematikker:
- suverænitetsafgivelse
- ønskes en fælles valuta
- holdning til forsvarssamarbejde
- holdning til det danske bidrag til EU
- holdning til fælles udenrigspolitik
- det indre marked
- fælles statsborgerskab
Bestil Folkeafstemningen om Maastricht-aftalen, 2. juni 1992
Datasættet behandler holdninger til en række opfattelser af EF-samarbejdet:
- Danmark bør melde sig ud af EF
- i EF-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EF-beslutninger
- de enkelte EF-lande bør i stigende grad overlade beslutningerne til EF og indordne sig under fællesskabet
- EF bør med tiden udvikle sig til Europas Forenede Stater med en fælles europæisk regering
- stemmeafgivelse ved folkeafstemningen den 2. juni
- vigtigste grunde til at stemme ja hhv. nej
- om det hidtidige samarbejde med EF-landene kan fortsætte
- om Danmark kan fortsætte med at være medlem af EF
- for eller imod dansk tilslutning til EF ved en hypotetisk folkeafstemning i dag
- for eller imod dansk udmeldelse af EF ved en hypotetisk folkeafstemning i dag
- om det politiske eller det økonomiske samarbejde i EF på længere sigt vil få størst betydning for Danmark
- holdning til en fortsat udvidelse af det økonomiske samarbejde i en økonomisk union
- holdning til en fortsat udvidelse af det politiske samarbejde i en politisk union
- hvilke af en række politiske spørgsmål er vigtigst for Danmark (forureningen/miljøet, arbejdsløsheden, økonomien/betalingsbalancen, sociale- og forsorgsspørgsmål, skattetrykket, boligproblemer, sundhedsvæsenet, sikkerhedspolitikken, det indre marked i EF, flygtningespørgsmålet)
Bestil Gallup interviews og enquete efter unionsafstemningen 1992
Datasættet undersøgte danskernes holdning til en række bestemmelser i Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen:
- ønskes en økonomisk og monetær union med en fælles valuta
- EF som ansvarlig for udenrigspolitik over for lande uden for EF
- fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
- Europaparlamentets ret til at lovgive
- at EF aktivt skal sørge for, at arbejdsmiljø og andre arbejdsvilkår bliver forbedret i medlemslandene
- tilfredshed med Edinburgh-undtagelserne (fælles valuta, forsvarssamarbejdet)
- om respondenten havde stemt ja i 1992, hvis han/hun havde vidst, at det ville ende med et nej
Datasættet behandler skiftet fra nej i 1992 til ja i 1993. Det belyser emner som:
- på hvilken måde var situationen anderledes i 1993?
- hvordan var mediernes dækning af debatten i tiden op til afstemningen
- hvordan reagerede vælgerne på debatten?
- hvilke konsekvenser fik debatten og folkeafstemningen?
- var der sket en udvikling i tillid og mistillid?
Datasættet indeholder spørgsmål som:
- vigtigste grunde til at stemme ja, hhv. nej
- om respondenten var stærkt overbevist ja-siger/nej-siger eller ikke særlig overbevist
- hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen den 2. juni 1992
- grunde til at respondenten ændrede stemme fra 1992 til 1993
- interesse for politik og for europæisk politik
- vigtigste politiske spørgsmål (forurening/miljø; arbejdsløsheden; økonomien og betalingsbalancen; sociale- og forsorgsspørgsmål; skattetrykket; boligproblemer; sundhedsvæsenet; sikkerhedspolitikken, EF’s Indre Marked; flygtningespørgsmålet)
- holdning til en række opfattelser af EF-samarbejdet
- Danmark bør melde sig ud af EF
- i EF-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EF-beslutninger
- de enkelte EF-lande bør i stigende grad overlade beslutningerne til EF og indordne sig under fællesskabet
- EF bør med tiden udvikle sig til Europas Forenede Stater med en fælles europæisk regering
- EF skal være ansvarlig for udenrigspolitik over for lande uden for EF
- fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Bestil Gallup interviews og enquete efter unionsafstemningen 1993
Datasættet undersøger, hvilke årsager danskerne selv gav ift. hvad de stemte.
- hvad var deres holdninger, værdier og meninger om udvalgte EF tematikker
- opfattelse af EU samarbejdet
- visioner i forhold til EU’s fremtid
- stemmeplacering ved tidligere EU afstemninger
- stemmeplacering ved seneste folketingsvalg
- stemmeintention hvis valg i morgen
- partipræference samt en række baggrundsvariable
Bestil Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten 28. maj 1998
Datasættet undersøger, hvilke årsager danskerne selv angav i forhold til, hvad de stemte, og hvad var deres holdninger, værdier og meninger om udvalgte EF tematikker:
- hvad stemte man: ja/nej
- hvornår var beslutningstidspunktet
- grunden til at man stemte, som man gjorde
- var der tvivl
- hvad man stemte ved afstemningen i 1998 Amsterdam-traktaten
- grund til man (måske) stemte anderledes
- hvordan man forholder sig til eventuel udmeldelse af EU
- opfattelse af EU-samarbejdet
- generel interesse for politik og europæisk politik
Datasættet indeholder et helt unikt initiativ, som Huset Mandag Morgen, Danmarks Radio og Syddansk Universitet i Odense gennemførte. Det var et helt nyt, landsdækkende demokratisk eksperiment: Danmarks første nationale folkehøring. Emnet var Danmarks medlemskab af euroen – temaet for folkeafstemningen den 28. september 2000.
Folkehøringen samlede flere hundrede borgere i Odense. Forsamlingen udgør et slags “mini-Danmark”, der bedst muligt afspejler sammensætningen af vælgerne. Alle deltagere er personligt inviteret.
