Kilder om slaveri i Dansk Vestindien

Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i stort set alle arkivalier fra den tid. Det gør det vanskeligt at udvælge de vigtigste kildegrupper, fordi det afhænger af, hvilket aspekt af slaveriet man er interesseret i.

Kildegrupperne i denne vejledning er udvalgt for at vise bredden af emner relateret til slaveri. Men vær altså opmærksom på at der findes mange andre kildetyper, der indeholder oplysninger og perspektiver på slaveriet i Dansk Vestindien. I registraturen kan du kan danne dig et overblik over alle digitaliserede arkivalier fra lokale danske myndigheder i Dansk Vestindien:

Beregningerne består af skemaer ført under slaveauktioner. De indeholder bl.a. oplysninger om købernes navne, hvor mange slaver de købte, slavernes køn, alder (voksne eller børn), fysiske tilstand (raske eller syge) og pris. Beregningerne kan give dig et indblik i den slavehandel, der foregik, når Vestindisk-Guineisk Kompagnis skibe ankom fra Afrika til St. Thomas.

Beregningerne er organiseret kronologisk, men er ikke bevaret fra alle år i perioden 1724-1739.

Man kan heller ikke gå ud fra, at de registrerede slaver udgør alle de slaver som ankom til øerne i de pågældende år. Selv om Vestindisk-Guineisk Kompagni havde monopol på import af slaver, blev der også importeret slaver ulovligt. Disse slaver er ikke registreret her. Beregningerne er skrevet på dansk (gotisk).

Rapporterne kan hjælpe dig med at få indblik i hverdagens arbejde for de markslaver og håndværksslaver, som var ejet af Vestindisk-Guineisk Kompagni.

Rapporterne er skemaer med oplysning om markslavernes arbejde dag for dag på kompagniets plantager på St. Thomas og St. Croix, og om håndværksslavernes arbejde på kompagniets bygninger på St. Thomas. De oplyser bl.a. om, hvor mange slaver der udførte hvilke opgaver og hvor længe, hvad slaverne hed, samt fravær pga. sygdom eller flugt (maronage). Især håndværksslavernes arbejde er beskrevet meget præcist. Fx at to tømrerslaver brugte torsdag den 9. marts 1752 på at høvle brædder til gulvet i rustkammeret på Fort Christian i Charlotte Amalie.

Rapporterne er opdelt i to: markslaver og håndværksslaver. Hver rapport er ført kronologisk på dansk (gotisk).

Plantagerapporterne kan hjælpe dig med at få indblik i slavernes leveforhold på en række plantager på især St. Croix i perioden 1787-1847.

Der findes tre slags rapporter, som giver forskellige typer oplysninger:

Ugerapporter

Ugentlige indberetninger om arbejdsstyrken af slaver, det udførte arbejde, hvilke slaver der var syge og af hvad, hvilke slaver der var blevet straffet og for hvad, samt beholdningerne af fødevarer m. på hver plantage.

Politirapporter

Månedlige indberetninger om hvilke slaver der var blevet afstraffet, for hvad, og hvad straffen havde været.

Hospitalsrapporter

Månedlige indberetninger om hvilke slaver der var syge, hvornår, hvor længe og af hvad.

Plantagerapporterne stammer fra plantager, der skyldte penge til den danske stat, og havde til formål at give staten løbende information om driften. Når så mange plantager skyldte penge, skyldtes det, at den danske stat i 1786 overtog en række store lån, som plantageejere havde optaget i Nederlandene.

Samlingen af plantagerapporter er organiseret geografisk efter ø. Langt de fleste rapporter stammer dog fra St. Croix. Dernæst er rapporterne organiseret alfabetisk efter navnet på plantagen og endelig kronologisk.

Hver rapport består normalt af et fortrykt skema, som er udfyldt på dansk (gotisk), men nogle skemaer er helt håndskrevne. Rækken af skemaer for hver enkelt plantage dækker ikke hele perioden 1787-1847, men kortere perioder. Den bedst dækkede periode er 1830-40’erne.

Slavestatistikken fra 1804 kan hjælpe dig med at få overblik over slavebefolkningens sammensætning i året 1804. Statistikken indeholder oplysninger om køn, alder, civilstatus, fødested, erhverv, religion samt hvor mange slaver, der boede på hver plantage, hvor mange slavehuse der var, og hvor meget jord der var udlagt til dyrkning af fødevarer til slaverne. Statistikken dækker kun året 1804 og plantagerne på de tre øer. Byerne er ikke medtaget.

Efter at en 10-årig overgangsperiode op til afskaffelsen af den danske transatlantiske slavehandel var udløbet (1793-1803), mente mange plantageejere, at det fortsat ikke var muligt at opretholde slaveantallet uden import af nye slaver. Derfor blev der igangsat en spørgeskemaundersøgelse i 1804, som skulle gøre det klart, om der var behov for at forlænge overgangsperioden. Statistikken bygger på data fra denne undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen blev, at man valgte ikke at forlænge perioden.

Statistikken består af skemaer, som ligger sammen med andre dokumenter fra den såkaldte ”Kommission for Negerhandelens bedre Indretning”. Samlingen af skemaer er organiseret geografisk efter ø og dernæst efter kvarter. Tilsvarende er hvert enkelt skema organiseret geografisk efter kvarter, og herunder er hver plantage listet efter matrikelnummer. Der er også særlige skemaer, som opsummerer alle data fra hver ø og for kolonien som helhed. Skemaerne er skrevet på dansk (gotisk).

Fribrevene kan hjælpe dig med at finde ud af, om en slave i løbet af sit liv opnåede at få sin frihed, og hvornår det skete.

Fribrevet er enten en side med fortrykt tekst, hvori navn og tidspunkt for udstedelsen er udfyldt, eller det er helt håndskrevet. Brevet indeholder altid navnet på den frigivne og normalt også den tidligere ejers navn. Dertil kan der være oplysninger om f.eks. den frigivnes værdi, og hvem der betalte for frigivelsen, hvis det ikke var ejeren.

Fribrevet blev udstedt af guvernementet og skulle til enhver tid bæres af den frigivne som bevis på den frie status. Nogle af fribrevene ligger kun som kopier, da originalen jo blev udstedt til den frigivne. Rækkerne af fribreve er ikke fuldstændige, og man kan ikke regne med at finde navnene på alle frigivne slaver.

Samlingen af fribreve er organiseret geografisk efter ø og dernæst kronologisk. I den enkelte æske ligger fribrevene ofte ikke i ordnet rækkefølge, men i enkelte tilfælde er de ordnet alfabetisk eller kronologisk. Fribrevene er skrevet på dansk (gotisk) og engelsk (latinsk).

Justitsprotokollen kan give dig indblik i, hvad der skete under det afgørende oprør frem mod ophævelsen af slaveriet, og hvad den danske kolonimagt bagefter gjorde for at genoprette lov og orden. Den indeholder oplysninger om forhørene, sagens gang og de afsagte domme.

Protokollen stammer fra den standret (militær særdomstol), som blev nedsat efter det slaveoprør i 1848, som førte til ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien. Retten skulle dømme personer, som i forbindelse med oprøret havde overtrådt loven og forvoldt skade på personer og ejendom. Det var fortrinsvis tidligere slaver, som blev dømt.

Protokollen er organiseret kronologisk efter dato for forhørene, sagernes gang i retssalen og afsluttes med domsafsigelser. Den har ikke et register, men navne er understregede og derfor lettere at finde ved at skimme teksten. Protokollen er skrevet på dansk (gotisk).