Kilder om kolonistyre i Dansk Vestindien

Kildegrupperne her er udvalgt som eksempler på de områder, hvor kolonimagten bestemte over livet i kolonien. Men man finder selvfølgelig kilder om kolonimagt i de fleste kilder fra perioden. I registraturen kan du kan danne dig et overblik over alle digitaliserede arkivalier fra lokale danske myndigheder i Dansk Vestindien:

En plakatbog er en samling af lokallovgivning. Navnet skyldes, at lokallovgivning blev kundgjort for offentligheden bl.a. via plakater på offentlige steder.

Plakatbøgerne kan hjælpe dig med at undersøge lokal lovgivning i den danske koloni for et bestemt emne på et givent tidspunkt i perioden ca. 1733-1882.

Udover lokal lovgivning fandtes også central lovgivning udstedt af centralmagten i København. De to typer lovgivning supplerede hinanden, men plakaterne er normalt de mest detaljerede omkring lokale forhold.

Hver af de i alt otte plakatbøger er opbygget kronologisk, men der er store overlap i tidsperioder, og den samme lovgivning kan derfor optræde i flere bøger. Det er heller ikke sikkert, at en plakatbog indeholder al lovgivning fra den periode, som den angiver at dække.

For at finde al lokallovgivning om et bestemt emne i en given periode, må man undersøge alle otte plakatbøger. Nogle af plakatbøgerne har bagerst et alfabetisk ordnet sagregister, som gør det muligt at finde plakater om et bestemt emne, selv om man ikke på forhånd ved, hvornår de er udstedt. Det gælder fx løbenr. 2.1.4, 2.1.5 og 2.1.6. Samme sted kan også være et kronologisk register. Indtil omkring år 1800 er bøgerne ført på enten dansk (gotisk) eller hollandsk (latinsk), efter 1800 på dansk (gotisk) eller engelsk (latinsk).

Politijournaler og politiretsprotokoller er to forskellige, men relaterede, typer arkivalier fra politimyndighederne i kolonien. Politijournalerne er en slags dagsrapport, som opregner alle hændelser på et politikontor – fx slaver, der klagede over dårlig behandling eller rapporter om værtshusslagsmål eller om døde hunde et sted i byen. Politijournalerne kan hjælpe dig med at få indblik i dagliglivet, især i byerne, og i hvad folk i almindelighed mente var ulovligt, eller noget myndighederne måtte gribe ind overfor.

Politiretsprotokollerne er næste trin i retsprocessen. De er referater af, hvad der blev sagt i politiretten under forhør. Politiretsprotokollerne kan hjælpe dig med at få indblik i, hvad både frie og slaver sagde, når de var anklaget eller vidnede i en retssag. De viser også, hvordan den lokale og centrale lovgivning blev fortolket og udfoldet. Fx kunne en sag om mishandling, som slaver havde indberettet til politikontoret og fået registreret i politijournalen, blive til en sag i politiretten.

Politijournalerne og politiretsprotokollerne er organiseret hver for sig, men på samme måde. De er organiseret geografisk efter ø og dernæst kronologisk. Hver enkelt politijournal og politiretsprotokol er også ført Desuden har hver sag i politiretsprotokollen et sagsnummer, som gør det muligt at følge sagen, når forhørene strækker sig over længere tidsrum. Protokollerne er ført på dansk (gotisk eller latinsk).

Politimyndigheden sorterede under by- eller landfogeden, og derfor er både politijournaler og politiretsprotokoller normalt arkiveret under denne myndighed. Undtagelsen er politiretsprotokollerne fra Frederiksted, som gik til ved ødelæggelsen af politikontoret i byen under oprøret i 1848. Dog findes ugentlige udskrifter af politijournalen for Frederiksted for årene efter 1827 bevaret i arkivet for Den Vestindiske Regering.

Militæret havde sin egen domstol. Sager ved denne domstol blev refereret i justitsprotokollerne for de militære jurisdiktioner på hhv. St. Thomas og St. Croix (Christiansted og Frederiksted). Derfor kan justitsprotokollerne give dig et indblik i, hvilke forseelser folk ansat i militæret begik, og dermed også hvilke problemer der prægede deres hverdag. Protokollerne indeholder også de afsagte domme og strafudmålingen.

Justitsprotokollerne er organiseret geografisk efter ø og by og dernæst Hver protokol er ført kronologisk og på dansk (gotisk eller latinsk).

Medicinalberetningerne er årlige indberetninger fra den kongelige distriktslæge (landfysikus) og fra alle læger i kolonien til Sundhedskollegiet (Sundhedsstyrelsen) i København.

Beretningerne kan give dig indblik i sygdom, sundhed og sundhedssystemet. Fx hvilke sygdomme, der florerede på øerne blandt både slaver og frie, og hvad man gjorde for at bekæmpe dem, de militære og privatpraktiserende læger, hospitalerne, jordemodervæsenet, apotekerne, vaccinationen mod kopper og karantænesystemet i havnene.

Medicinalberetningerne er organiseret kronologisk efter år og derefter geografisk efter ø. Hver indberetning indeholder en overordnet indberetning fra landfysikus og som bilag hertil rapporter fra alle læger på øerne, privatpraktiserende såvel som militære. Beretningerne er enten ført på dansk (gotisk eller latinsk) eller engelsk (latinsk).

Sager vedrørende skoler kan give dig indblik i skolegangen for børn på landet og i byen i perioden fra slaveriets ophævelse i 1848 til salget af øerne til USA i 1917. Sagerne består af forskellige typer materiale, bl.a. rapporter fra skoleinspektører, indberetninger fra lokale skolekommissioner, materiale om arbejdet med den lokale skolelovgivning og administrative sager mellem skolerne og den vestindiske regering.

Informationerne spænder vidt fra antallet af børn i klasserne over læse- og timeplaner til landarbejdermødre, som ikke sørgede for at deres børn kom i landskolen. Sagerne er skrevet på dansk (gotisk eller latinsk) og engelsk (latinsk).

Sagerne vedrørende skolevæsenet er organiseret geografisk under hhv. St. Croix og St. Thomas med St. Jan og dernæst kronologisk. Indholdet af hver æske er ikke indbundet, men løst ordnet i læg efter sagsområder.

Hver sag er udstyret med et sagsnummer, som henviser til den vestindiske regerings referatprotokol A og sagerne til denne protokol. Dvs., at der kan findes yderligere informationer om de samme sager i disse protokoller.