Kilder om ejendomsforhold i Dansk Vestindien

I Dansk Vestindien var det meste af jorden og andet af værdi ejet af en lille overklasse, som i Dansk Vestindien bestod fortrinsvis af plantageejere og købmænd.

Resten af befolkningen ejede ikke meget og slaverne endnu mindre. Den største forskel til danske forhold var, at man i slavetiden også kunne eje mennesker og dermed også testamentere dem til sine arvinger eller optage lån imod pant i deres værdi, på samme måde som med anden ejendom.

Det betyder at ejendomsforhold bredt set, kan spores i flere forskellige kildetyper. I denne vejledning finder de de mest relevante kilder om ejendomsforhold, men du kan danne dig et overblik over arkivalier fra Dansk Vestindien i registraturen:

Landslister (fra 1755 kaldet Matrikler) var årlige selvangivelser fra øernes ejendomsbesiddere til beregning af person- og jordskat. De kan hjælpe dig med at undersøge ejendomsforhold for ejendomme i byen eller på landet i et givent år. De angiver også antallet af personer, som boede på ejendommen: mænd, kvinder, børn, ansatte og slaver.

Frie personer er oftest angivet med navn og måske med andre personoplysninger. Slavernes navne angives ikke (disse kan findes i matrikeloplysningsskemaer/slavelister). For plantagerne angives også beliggenheden, størrelsen og type af afgrøder og produktion.

Landslisterne og matriklerne er arkiveret hver for sig. Begge er organiseret geografisk efter ø og derefter kronologisk. Følgende årgange er bevaret:

Landslister:

• • Thomas: 1688-1694, 1697-1749, 1751-1752, 1754.
  • Jan: 1728-1739.
  • Croix: 1742-1754.

Matrikler:

• • • Thomas: 1755-1915.
    • Jan: 1755-1915.
    • Croix: 1758-1775, 1780-1783, 1786-1806, 1814-1915.

Under hvert år er landslisterne og matriklerne inddelt geografisk efter hhv. kvarterer (landdistrikter) og byer. Under hvert geografisk område er rækkefølgen forskellig, f.eks. fra øst til vest eller fra vest til øst, men rækkefølgen er normalt den samme i lange perioder. Fra omkring 1718 er landslisterne udstyret med et alfabetisk register ordnet efter ejerens fornavn – i matriklerne er det efter ejerens efternavn. Fra omkring 1800 er plantagerne i det enkelte kvarter listet under deres ejers navn.

Derefter optræder også plantagens navn sammen med ejerens navn. Bemærk, at nogle plantager ændrer navn, nye oprettes, og nogle forsvinder ved sammenlægning og udparcellering.

Landslisterne er ført på hollandsk (latinsk skrift) eller dansk (gotisk skrift), mens matriklerne er ført på dansk (gotisk skrift).

Skifterne var de juridiske dokumenter, der blev udarbejdet, når en fri person på øerne døde. I skifterne finder du oplysninger om den afdødes ejendom og arvinger.

Oplysningerne om ejendom kan være meget detaljerede. De kan omfatte alt fra hele plantager med slaver og bygninger ned til potter og pander.

De vestindiske skifter er ikke lette at arbejde med. De består af forskellige typer skiftearkivalier, som blev skrevet på forskellige tidspunkter i løbet af behandlingen af en skiftesag. Samtidig ændrer de sig over tid.

Skiftearkivalierne fra tiden før 1755 er arkiveret under Vestindisk-Guineisk Kompagni. Skiftearkivalierne fra tiden efter 1755 er som udgangspunkt arkiveret under fogeden, som bl.a. varetog retshåndhævelsen i et bestemt geografisk område (St. Thomas og St. Croix: byfogederne, St. Jan: landfogeden).

Desuden er enkelte særlige skiftesager arkiveret under Den vestindiske Regering. De to tidsperioder – før og efter 1755 – overlapper til tider og derfor er opdelingen ikke helt konsekvent. Man bør altså orientere sig i begge grupper, for at finde de ønskede skifter.

Skiftearkivalier før 1755 er ikke inddelt efter typer af skiftearkivalier, men kun efter om afdøde var hhv. ansat i kompagniet eller borger og dernæst kronologisk.

Skiftearkivalier efter 1755 er nedenfor inddelt i de tre vigtigste grupper af skiftearkivalier i prioriteret rækkefølge samt en fjerde gruppe, som også kan være anvendelig. Disse fire grupper er først inddelt geografisk efter ø og dernæst kronologisk.

Inddelingen i arkivalietyper efter 1755:

1. Registrerings- og vurderingsprotokoller

Du bør begynde med at undersøge disse protokoller. De registrerer begyndelsen på en skiftesag, dvs. dødsfaldet og værdier i afdødes bo. Ud over den kronologiske rækkefølge af sagerne har nogle protokoller et alfabetisk register på afdødes navn. Hver skiftesag blev tildelt et nummer, som går igen i de arkivalietyper, som beskrives nedenfor.

2. Skifteretssessionsprotokoller

Disse protokoller registrerer de enkelte retsmøder i skiftebehandlingen i kronologisk rækkefølge. På retsmøderne behandlede man betaling af gæld i boet og inddrivelse af tilgodehavender

3. Skiftebrevsprotokoller

Skiftebrevet var det afsluttende dokument i skiftebehandlingen. Det dokumenterer boets opgørelse og fordeling blandt arvingerne.

4. Skiftesager på enkeltpersoner

Denne gruppe indeholder dokumenter, der blev fremlagt eller benyttet under skiftesagens behandling. F.eks. regninger, lånebeviser og skøder. Modsat de tre ovenstående protokoller er skiftesagerne på enkeltpersoner ordnet i fire undergrupper, hvoraf undergruppe I, III og IV er alfabetisk ordnet efter afdødes efternavn. Undergruppe II er ikke ordnet.

I pantebøgerne finder du oplysninger om belåning af ejendom på øerne. De giver dig et indblik i, hvad en person ejede i løbet af sit liv. Den belånte ejendom kan være alt fra hele plantager og skibe til enkelte slaver. Slaver blev betragtet som ejendom og kunne dermed belånes.

Der findes to typer pantearkivalier, som begge er kronologisk opbygget:

• Panteprotokoller (-bøger)
• Tinglysningsbøger

For nogle af dem er bevaret alfabetiske registre, ordnet efter personnavn og/eller stednavn.

Pantearkivalierne i Rigsarkivet er ikke komplette. Dels fordi en del af materialet findes i US National Archives i Washington DC og Recorder of Deeds Office på US Virgin Islands. Dels fordi meget af materialet fra Frederiksted brændte under arbejderoprøret i 1878.

Materialet er i Rigsarkivet arkiveret under to forskellige myndigheder. For St. Croix findes der panteprotokoller under Christansted byfoged. For St. Thomas og St. Jan findes der tinglæsningsbøger under Landsoverretten for de Vestindiske Øer.