Kilder om handel og søfart i Dansk Vestindien

Søfarten gjorde det muligt at hente slaver som arbejdskraft i én verdensdel (Afrika), producere eftertragtede kolonivarer i en anden verdensdel (Vestindien, Sydamerika) og forbruge dem i en tredje verdensdel (Europa).

St. Thomas var fra begyndelsen centrum for søfart og handel. Det skyldtes, at øens store naturhavn er en af de bedste i den nordlige del af det Caribiske hav. Byen udviklede sig til et regionalt centrum for langdistancehandel, fragt, persontransport, finansielle og praktiske ydelser til skibsfart og handel samt til et knudepunkt for post- og telegrafvæsen.

De udvalgte kildegrupper nedenfor viser forskellige facetter af handel og søfart. I registraturen kan du kan danne dig et overblik over alle digitaliserede arkivalier fra lokale danske myndigheder i Dansk Vestindien:

Når et af Vestindisk-Guineisk Kompagnis store handelsskibe sejlede fra Danmark til Vestindien i perioden 1671-1754, medbragte det en række dokumenter, som kan give dig indblik i livet ombord. Fx hvor skibet skulle hen, hvem der var ombord (søfolk og passagerer), hvad de spiste, varer i lasten, proviantering undervejs, havari, forlis osv.

Dokumenterne fra fra Vestindisk-Guineisk Kompagnis skibsekspeditioner er samlet i omslag (også kaldet læg) efter skibets navn og året for det pågældende togt.

Dernæst er omslagene ordnet kronologisk, og der er flere omslag i hver æske. Omslag mærket med (V) viser togter som gik til Vestindien, mens omslag mærket med (G) viser togter til Guinea. Dog sejlede skibe til Guinea næsten altid hjem via Vestindien.

Omslagene indeholder en broget og varieret samling af dokumenter, fx søpas, instruktioner, spisetakster, mandskabsruller, fakturaer og varefortegnelser. Dokumenterne er oftest skrevet på dansk (gotisk), tysk (gotisk) eller hollandsk (latinsk).

På kompagniskibene førte skibets officerer hver deres bøger, som indeholder oplysninger om forskellige emner. Alle rejserne gik ad trekantruten fra København til Guldkysten og videre til Vestindien og hjem til Danmark.

Kaptajns og styrmænds skibsjournaler

Her finder du nautiske og navigationsmæssige oplysninger om fx vindforhold, vejret og sejlruter.

Skibsassistenten førte skibsprotokollen

I Skibsprotokollen findes oplysninger om fra og om den daglige drift af skibet og ekspeditionen, blandt andet:

• • Brevkopier
  • Gagebog med regnskab over hver mands hyre
  • Konsumtionsbogen med regnskab over inventar, proviant og handelsvarer
  • Negotiebogen, med regnskab over handelen

Skibslægen førte sygejournalen

I sygejorunalen finder du oversigter over patienter ombord og deres behandling.

Bøgerne er organiseret efter type og dernæst ordnet efter skibets navn og dets rejser i kronologisk rækkefølge. Dokumenterne er oftest skrevet på dansk (gotisk), enkelte er dog på tysk (gotisk).

Protokoller over indkomne og udgående fartøjer blev ført af havnemesteren i Charlotte Amalie på St. Thomas i perioden 1821-1865. De giver et billede af den trafik af handelsskibe, som sejlede til St. Thomas i øens store tid som handelsknudepunkt.

De kan bl.a. hjælpe dig med at finde ud af, hvor skibene kom fra, deres antal, hvilken nationalitet de havde, hvor store de var, og hvad lasten bestod af.

Protokollerne fra efter 1865 findes i National Archives i Washington DC. (for indkomne fartøjer findes de fra 1865-1918 og for udgående fartøjer finde de fra 1865-1922).

De to serier af protokoller over indkomne og udgående fartøjer er organiseret kronologisk. Hver protokol er også opbygget kronologisk. De er ført på dansk (gotisk).

Købmandsbøgerne blev ført af Vestindisk-Guineisk Kompagnis købmand på St. Thomas i perioden 1734-1755.

De indeholder oplysninger om, de varer købmanden solgte til og købte fra hvilke plantageejere og andre borgere på øen.

Købmandsbøgerne kan hjælpe dig med at få et indblik i hvilke varer, der blev brugt til plantagernes drift og til privat forbrug. Varesortimentet spænder vidt, fra lærred til slavernes tøj til luksusvarer som porcelæn og te.

Serien af købmandsbøger er organiseret kronologisk. Hvert bind er inddelt i forskellige typer varer med én regning for hver type. Hver regning er ført kronologisk og med debet og kredit. De fleste bind er forsynet med et alfabetisk vareindeks. Bøgerne er ført på dansk (gotisk).

Vestindisk-guineisk Kompagnis bogholder førte detaljeret regnskab over, hvilke hjembragte varer der blev solgt på kompagniets auktioner i København, og hvem der købte dem og til hvilke priser.

Hver enkelt tønde råsukker, hver balle bomuld, hver rulle tobak, hver sæk kaffebønner og hver elefanttand er opregnet.

Auktionsprotokollerne er renskrifter af kladdenoteringer, ført under selve auktionerne i København.

Auktionerne er indført i kronologisk orden, og hver auktion er inddelt efter varesorter. Desuden findes i mange tilfælde opgørelse over hver enkelt købers samlede køb på auktionen. Protokollerne er ført på dansk (gotisk).

Borgerbrevet var bevis på, at en person havde fået borgerskab i kolonien Dansk Vestindien. Med borgerskabet fulgte visse privilegier og rettigheder, herunder ret til at drive erhverv i kolonien og pligt til at fungere i forskellige offentlige hverv, fx militsen og brandkorpset.

Borgerbrevsprotokollerne indeholder oplysninger om:

• Navnet på borgeren
• Hvornår og hvor vedkommende var født
• Hvilket erhverv vedkommende ernærede sig ved

De kan dermed give dig indblik i, hvilke erhverv der fandtes i kolonien på et givent tidspunkt og hvor de erhvervsdrivende kom fra. Oftest er der tale om håndværkere, detailhandlere og andre mindre næringsdrivende, mange af dem med tilknytning til handel og søfart, fx købmænd, skippere, styrmænd osv.

Serien af borgerbrevsprotokoller er organiseret kronologisk. Hvert bind i serien er også bygget op kronologisk, men forsynet med et alfabetisk navneindeks ordnet på efternavn.

Dog skal det bemærkes, at det første bind i serien, som dækker perioden 1755-1788, ikke indeholder oplysninger om erhverv.

Bevillingsprotokollerne for romboder og værtshuse indeholder information om, hvem der i perioden 1834-1903 havde bevilling til at drive denne særlige slags detailhandel på Thomas, og hvem der havde lov til at have offentlig billardsalon.

Nogle gange optræder også information om, hvor romboden, værtshuset eller billardsalonen lå. Bevillingsprotokollerne kan give dig indblik i, hvor mange værtshuse der betjente de mange sømænd, skippere og handelsfolk i den travle verdenshavn på St. Thomas, og om hvem der ejede beværtningerne og hvor de lå.

Serien af bevillingsprotokoller er organiseret kronologisk, mens hvert bind er opbygget alfabetisk på bevillingshaverens efternavn.