Find en person fra Dansk Vestindien

Slaver, ‘frikulørte’ og landarbejdere

Den største gruppe i Dansk Vestindiens befolkning var slaverne og senere de frie arbejdere. Arkiverne indeholder færre oplysninger om dem end om mange andre grupper i samfundet, men ønsker man at finde en bestemt slave eller landarbejder, er folketællinger, kirkebøger, menighedsindberetninger og slavelister et godt sted at starte. De indeholder de mest basale personoplysninger, fx navn, bopæl, alder, civilstatus og tilknytning til kirkesamfund.

Derudover fandtes der i slavetiden en mellemgruppe, nemlig den frie farvede befolkning – kaldet ‘de frikulørte’. Den bestod både af tidligere slaver, som havde købt sig selv fri eller var blevet frigivet, og af farvede som var født frie. Personoplysninger om dem findes også i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger, men derudover også i særlige fortegnelser over frikulørte, hvor deres status som frie er dokumenteret.

Civile europæere

Den næststørste gruppe i kolonisamfundet var den frie, civile, europæiske befolkning, dvs. plantageejere, købmænd og ansatte i koloniens administration samt deres familier. Personoplysninger om dem skal også søges i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger.

Militært personale

Endelig udgør det militære personale en mindre og særlig del af den europæiske befolkning. Dem findes der mange personoplysninger om i Zahlruller, mandskabslister og lister over anhvervede rekrutter, mens der står mindre i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger.

Folketællingerne kan hjælpe dig med at finde ud af personens:

• alder
• civilstand, titel, status i husstanden
• erhverv
• fødested
• religion
• adresse på et givent tidspunkt

Folketællingerne fra før 1848 fortæller også, om en person var slave eller fri, og om personens fysiske helbred og moralske karakter. Der blev foretaget 12 folketællinger, og hver af dem giver et øjebliksbillede af husstandene i kolonien i det givne år

Der findes folketællinger for følgende år: 1835, 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901 og 1911. Dog er tællingerne for 1835 og 1890 ikke fuldstændige.

Tællingerne er overordnet organiseret efter hver af de tre øer og under hver ø er de organiseret efter by og landdistrikt. Nogle af tællingerne fra før 1848 er derudover underopdelt efter frie og slaver. Tællingerne er skrevet på dansk (gotisk) eller på engelsk (latinsk).

Byerne

Tællinger er inddelt efter gadenavn og ordnet efter husnummer.

Landdistrikter

Tællinger er inddelt efter kvarterer (distrikter) og herunder efter plantagens navn:

Kvarterer i landdistrikterne

• St. Croix: Kompagniets kvarter, Dronningens kvarter, Kongens kvarter, Prinsens kvarter, Westende kvarter, Ostende kvarter A, Ostende kvarter B, Nordside kvarter A, Nordside kvarter B.

Se kort over St. Croix med kvarterer

• St. Thomas: Oost Ende kvarter, Røde Huck kvarter, Frenchmans Bay kvarter, Nye kvarter, Store Nord Side kvarter, Lille Nord Side kvarter, Syd Side kvarter, Vestende kvarter.
• St. Jan: Cruz Bay kvarter, Maho Bay kvarter, Reef Bay kvarter, Coral Bay kvarter, Oost Ende kvarter

Se kort over St. Jans kvarterer

Kirkebøgerne er vigtige kilder til viden om liv, død, tro og personlige relationer i kolonien. Her finder du ikke blot oplysninger om dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og begravelser, men ofte også om familierelationer, status som slave eller fri, alder og erhverv.

Hvad kan du se i kirkebøgerne

Dåb

I dåbsoptegnellserne finder du dåbsdato, den døbtes navn, forældres navne, om vedkommende var slave eller fri samt navne på gudmødre og –fædre.

Konfirmation

I konfirmationsoptegnelserne kan du se konfirmationsdato og konfirmandens navn. Ofte var der tale om voksne slaver i tyverne.

Vielse

I vielsesoptegnelserne finder du vielsesdatoen, parrets status som slaver eller frie og vidnernes navne. Ægteskab på tværs af kristne menigheder var ikke ualmindelige. I den sidste periode inden 1848 blev nogle slaver også gift med frie personer.

Begravelse

I begravelsesoptegnelserne finder du begravelsesdatoen, personens status som slave eller fri samt alder og erhverv.

Flere kirkesamfund

I den danske koloni i Vestindien var der ikke én statskirke, men flere store kirkesamfund. Rigsarkivet har kirkebøger fra fire af dem:

• Den danske evangeliske menighed
• Den lutherske Missionsmenighed
• Den engelske luthersk-evangeliske menighed
• Den hollandsk-reformerte menighed

Der findes kirkebøger for perioden 1691-1920, men mange er gået tabt, og de findes derfor ikke for alle samfund for hele denne periode. Bøgerne er ført på dansk (gotisk eller latinsk), tysk (gotisk), hollandsk (latinsk) eller engelsk (latinsk)

Rigsarkivets samling af kirkebøger er organiseret efter de fire kirkesamfund og herunder geografisk efter ø. Kirkebøgernes opbygning er vidt forskellig alt efter tidspunkt og kirkesamfund. Nogle er ført kronologisk med kolonner til hver kirkelig handling, mens andre er struktureret efter hver handling: dåb, konfirmation, vielse og begravelser.

Menighedsindberetningerne kan supplere den viden, som du finder i kirkebøgerne. Det var indberetninger til lokaladministrationen fra trossamfundene på øerne.

Indberetningerne er uddrag af trossamfundenes kirkebøger og kan derfor dække eventuelle huller der. Indberetningerne findes for perioden 1805-1918. Samtidig dækker indberetningerne også den romersk-katolske kirke, som der ikke findes kirkebøger fra i Rigsarkivets samling. Der er således menighedsindberetninger fra fem kirkesamfund:

• Den danske luthersk-evangeliske
• Den engelske (anglikanske) luthersk-evangeliske
• Den hollandske-reformerte
• Den lutherske
• Den romersk-katolske

Indberetningerne er skrevet på dansk (gotisk eller latinsk), tysk (gotisk) eller engelsk (latinsk).

Alt efter hvilken type indberetning der er tale om, kan du finde forskellgie oplysninger i dokumenterne.

Indberetningernes oplysninger

• Dåb: Angiver faderens og moderens navne, bopæl, religion og navne på gudmødre og –fædre.
• Konfirmation: Angiver navn, alder og bopæl.
• Vielse: Angiver brudens og gommens navne, samt vidner ved vielsen.
• Begravelse: Angiver bopæl, dødsårsag og civilstand, samt om personen var slave eller fri, og hvem den eventuelle slaveejer var.

Menighedsindberetningerne er overordnet organiseret efter begivenheder (dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og begravelser). Herunder er de først organiseret kronologisk i intervaller af varierende længde (fra 5 til 40 år), dernæst geografisk efter ø og endelig efter kirkesamfund.

Enhver fri borger i kolonien skulle hvert år udarbejde en liste over de personer, der opholdt sig på hans eller hendes ejendom, både frie og slaver. Du kan bruge disse lister til at søge viden om de enkelte slaver og deres livsvilkår og om livet på landet og i byen og livet på store og små plantager. Slavelisterne er vidt forskellige, men angiver ofte slavens:

• Navn, køn, alder og fødested.
• Arbejdsfunktion (”markslave”, ”husslave”).
• Fysiske
• Slavestatus (fuldt arbejdsdygtig, delvis uarbejdsdygtig eller nytilkommen voksen samt halvvoksen eller barn).

Slaver er normalt kun anført med ét fornavn, men kan være anført med to (”Jack James”) eller et fornavn og et tilnavn (”John Bomba”).

Listerne blev udarbejdet årligt i perioden 1772-1821. De er vidt forskellige – fra fortrykte skemaer over håndskrevne skemaer til lister i løbende tekst. De er skrevet på dansk (gotisk skrift) eller engelsk eller hollandsk (begge latinsk skrift).

Listerne dækker primært St. Croix. Kun få er bevaret fra St. Thomas og St. Jan. Samlingen af slavelister er organiseret efter land og by. Herunder:

• For by: Inddelt kronologisk og herunder alfabetisk efter slaveejerens navn
• For land: Inddelt kronologisk og herunder efter kvarter (distrikt).

Hvis en person er forsvundet fra én slaveliste til den næste, kan det skyldes, at personen er blevet solgt eller er død – eller at han eller hun er blevet frikøbt. Sidstnævnte kan du undersøge via fortegnelserne over frikulørte (også kaldet de frie farvede).

Fortegnelserne er en slags folketællinger over frie afrocaribiske mænd, kvinder og børn i Christiansteds jurisdiktion på St. Croix (dvs. Kompagniets, Dronningens og Kongens kvarter samt Ostende kvarter A og B). Fortegnelserne kan give dig viden om frikøbte og frifødte personer og om det liv, de levede. De angiver bl.a. navn, alder, fødested, evt. slaveejer, der havde frigivet personen, antal år personen havde boet i Christiansted, erhverv og religion.

Fortegnelserne findes for årene 1744-1783, 1791, 1794-1798, 1800, 1802, 1805,

1811, 1816, 1826 og 1831. Efter 1834 blev frikulørte ikke længere registreret som en særlig gruppe, men henregnet til gruppen af frie sammen med den eurocaribiske befolkning.

Samlingen af fortegnelser over frikulørte er overordnet organiseret kronologisk. Herunder er hver fortegnelse kun ordnet efter løbenummer – ikke hverken geografisk eller alfabetisk efter personens navn. Fortegnelserne er affattet på dansk (gotisk) og engelsk (latinsk).

En zahlrulle er en årlig liste over soldater i den vestindiske hærstyrke. I zahlrullerne kan du finde oplysninger om hver soldats navn, rang, nummer i rullen og eventuelle begivenheder i årets løb, fx hvis personen blev forfremmet, tog sin afsked, blev afskediget, deserterede eller døde.

Zahlrullerne dækker perioden 1762-1770. Efter 1770 kaldtes de mandtalsruller. Samlingen af zahlruller er inddelt kronologisk. Hver rulle er desuden organiseret efter rang med officerer først. Zahlrullerne er skrevet på tysk (gotisk).

En mandtalsrulle er en årlig liste over soldater i den vestindiske hærstyrke. I mandtalsrullen finder du oplysninger om hver soldats navn, rang, nummer i rullen og eventuelle ændringer (fx hvis personen blev forfremmet, tog sin afsked, blev afskediget, deserterede eller døde).

Mandtalsrullerne dækker perioden 1771-1860. I perioden 1762-1770 kaldtes de zahlruller. Rigsarkivets samling af mandtalsruller er inddelt kronologisk. Hver rulle er desuden organiseret efter rang med officerer først. I 1770’erne blev mandtalsrullen primært ført på tysk (gotisk). Fra 1780 blev alle ført på dansk (gotisk).

Soldaterbøger er oversigter over soldater hvervet i Danmark til hærstyrken i den vestindiske koloni i perioden 1799-1916. De indeholder oplysninger for hver soldat, bl.a. navn, rang, dato for hvervning eller udsendelse, hvorvidt personen kom fra et dansk kompagni, hvilket skib personen sejlede med til Vestindien og hvornår og hvordan vedkommende forlod tjenesten igen.

Samlingen af disse bøger er organiseret kronologisk i to perioder: 1799-1872 og 1873-1916. Herunder er bøgerne ført alfabetisk efter soldatens efternavn. Da soldater ofte fik navnet på deres hjemegn som ekstra efternavn, er soldaterne ofte opført to gange: fx under efternavnet (”Andersen”) og under stednavnet (”Allindemagle”).

Liste over indbyggere i Dansk Vestindien ca. 1650-1825

Listen er samlet af slægtsforskeren Hugo Ryberg og redigeret af Rigmor de Vicq i 1945 (A list of The names of inhabitants: The Danish Westindian Islands (The VIRGIN ISLANDS) from 1650-ca. 1825).
Den indeholder en lang liste over personer, som fortrinsvis optræder i forskellige vestindiske arkivarlier på Rigsarkivet, men også i bøger om Dansk Vestindien og aviser fra øerne.

Listen er alfabetisk opstillet på efternavn, om end der er en del uregelmæssigheder, og den har indeks bagi (s. 602-682). Desværre er henvisningerne til hvilke arkivalier oplysningerne stammer fra ikke særlig præcise (se liste over anvendte kilder s. 594-601). Derfor kan listen kun bruges som inspiration og vejviser til søgning på Rigsarkivet, ikke som en kilde til helt troværdige oplysninger.

Gå til listen over indbyggere

Dansk-vestindiske og guineiske personalia og data

Dette er et alfabetisk kortkartotek over navne på personer, steder og skibe i Dansk Vestindien. Kartoteket er udarbejdet af forfatteren Kay Larsen og bærer titlen “Dansk-vestindiske og guineiske personalia og data“.

Det er udarbejdet i årene 1920-1929 og består af 8 æsker med håndskrevne kort, som befinder sig på Det kgl. Bibliotek. Kartoteket er indscannet og findes her tilgængeligt online. Desværre er henvisningerne til hvilke arkivalier oplysningerne stammer fra ikke særlig præcise. Derfor kan listen kun bruges som inspiration og vejviser til søgning på Rigsarkivet, ikke som en kilde til helt troværdige oplysninger.

Gå til kartoteket online