Arkivalier om Dansk Vestindien

Rigsarkivet har mange arkivgrupper og dokumenter, der har relevans for Dansk Vestindiens historie. Der er dels de dokumenter fra de myndigheder, som særligt havde det som opgave at administrere forholdene på øerne og som sad centralt i København (centraladministrationen). Men der er også dokumenter fra de lokale myndigheder på øerne (lokaladministrationen).

Langt det meste af dette materiale har Rigsarkivet digitaliseret og gjort tilgængeligt online. Materialet udgør ca. 5 millioner digitale billeder af arkivaliesider. Kun de dokumenter, der har været i for dårlig stand til at kunne tåle scanningsprocessen er udeladt. De udgør kun ca. 0,5 % af de 5 millioner billedfiler.

Dan dig et overblik her: A Guide to Sources for the History of the Danish West Indies (U. S. Virgin Islands), 1671-1917 , eller brug den søgbare registratur over alle digitaliserede arkivalier fra lokale danske myndigheder i Dansk Vestindien:

Udover de digitaliserede arkivalier fra den centrale og lokale koloniadministration findes der også relevante arkivgrupper i andre myndigheders arkiver, som også befinder sig i Rigsarkivet.

Det skyldes, at Danmark var kolonimagt i 250 år og at forvaltningen af kolonierne i løbet af den lange periode uundgåeligt har afsat sig spor i de fleste hjemlige myndigheders administration. For eksempel findes der relevante sager spredt rundt i Danske Kancellis arkiv, som vedrører f.eks. sundhedsvæsen, skolevæsen og meget andet.

Der findes ikke nogen fuldstændig opgørelse over, hvor mange arkivalier om Dansk Vestindien som findes i andre myndigheders arkiver, da det ville kræve en gennemgang af det meste af Rigsarkivets samling fra en tidsperiode på ca. 250 år. Det svarer til en gennemgang af omkring 70.000 hyldemeter arkivalier. Med andre ord ville der være tale om en ganske betydelig opgave. Da disse arkivalier altså ikke er digitaliseret sammen med arkivalierne fra koloniadministrationen, skal man søge dem via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy. Derfor vil de hovedsageligt være mulige at fremsøge for et dansktalende publikum.

Gå til arkivdatabasen Daisy.

Efter salget af Dansk Vestindien til USA blev dokumenterne fra den danske kolonitid fordelt mellem Danmark og USA. Man havde vedtaget, at de dokumenter, der var fortsat var aktuelle for administrationen af øerne skulle overdrages til USA. Dette inkluderede offentlige arkiver, protokoller, papirer eller dokumenter, som vedrører overdragelsen eller de rettigheder og den ejendom, som tilhører de overdragne øers indbyggere. Det samme gjaldt materiale, som dokumenterede indbyggernes aktuelle rettigheder, for eksempel ejendomsrettigheder.

Dokumenter, der ikke længere var aktuelle, kunne Danmark beholde. Amerikanerne rejste heller ikke noget krav om at få overdraget materiale, der på det tidspunkt befandt sig i Danmark.

Den danske landsarkivar, Georg Saxild, rejste i 1919 til øerne. Her blev det klart, at Danmarks andel af dokumenterne var langt den største. En stor mængde blev sendt med skib til Danmark, men Saxild vurderede, at det hverken var muligt eller ønskeligt at sende alle dokumenterne hjem. Han måtte derfor efterlade en betydelig del på øerne. Størsteparten af disse blev i 1936-37 overført til National Archives i Washington D.C.