Bestil data fra indtastede arkivalier
Bestil data fra indtastede arkivalier
Du kan bestille udtræk af data indtastet i Dansk Demografisk Database og Rigsarkivets Indtastningsportal.
Indtastede data skabt af frivillige
De indtastede datasæt er skabt af frivillige, og det er gratis at få uddrag af afskrifterne.
Historiske kilder er big data
Datasættene er forskningsressourcer for alle. For eksempel kan afskrifter af dødsattester belyse dødeligheden for bestemte befolkningsgrupper inden for et geografisk område. Eller indtastede fængselsstambøger kan være med til at kortlægge indsattes herkomst og forbrydelser gennem historien.
Bestil uddrag af data
Skriv til Rigsarkivet
Du kan bestille en kopi af data ved at skrive til Rigsarkivet.
Start med at finde ud af, hvilket datasæt du ønsker at modtage ved at besøge Rigsarkivets indtastningsportal eller Dansk Demografisk Database.
Hvis du søger uddrag af folketællinger eller kirkebøger er der særlige oplysninger, du skal give os. Læs mere herunder.
- E-mail:
crowd@rigsarkivet.dk
Oversigt over datasæt, som du kan få uddrag fra
Siden 1769 er der afholdt over 20 folketællinger i Danmark. Frivillige har indtil videre indtastet 9 af disse på Dansk Demografisk Database.
De øvrige er under indtastning. For den enkelte persons vedkommende vil man for alle folketællinger kunne finde oplysninger om: Navn, adresse, køn, alder, erhverv, ægteskabelig status samt stilling i husstanden. Fra 1845 registreredes også fødestedet, og fra 1855 religion.
Du kan se hvilke oplysninger de enkelte årgange indeholder i pdf’en “Hvilke oplysninger finder jeg i folketællingerne”.
Når du bestiller uddrag af data, skal du medsende oplysninger om:
- Dit navn
- Din stilling, afdeling, institution
- Projekttype, f.eks. kursus-opgave, BA-projekt, ph.d.-projekt (evt. finansieringsfond)
- Projekttitel og -beskrivelse, 5-10 linjer
- I emnefeltet i din mail til crowd@rigsarkivet.dk skrives: Uddrag fra DDD
Dødsattesterne går tilbage til 1829 og findes fra hele landet. Indholdet varierer over tid. De fleste dødsattester indeholder dog som minimum oplysning om den afdødes navn, dødsdag, dødssted og dødsårsag.
Der er indtastet over 170.000 dødsattester og indtastningen pågår stadig på Rigsarkivets indtastningsportal.
Fængslernes stambøger er righoldige på personoplysninger om de indsatte: Fangens alder, fødested, særlige kendetegn, den forbrydelse han er indsat for, hvilken dom han er idømt og ved hvilke(n) instans(er).
Stambøgerne er afskrevet for perioden 1853-1909 (Horsens) og 1861-1891 (Vridsløselille).
I 1876 blev der indstiftet en erindringsmedalje til krigsdeltagerne fra de slesvigske krige. Veteraner, der ønskede at modtage en medalje, skulle indsende en ansøgning til Krigsministeriet.
Ansøgningerne rummer oplysninger om veteranens navn, fødselsdato, år for krigsdeltagelse, afdeling, kompagni og nr., om vedkommende blev såret og ved hvilket lazaret han blev behandlet. Databasen rummer ca. 100.000 afskrevne erindringsmedaljeansøgninger.
I Sønderjylland har skelsættende historiske begivenheder som 1. og 2. slesvigske krig, 1. verdenskrig og Genforeningen gjort den enkeltes historie til et unikt stykke Danmarkshistorie.
Du har også mulighed for at få uddrag fra en række forskellige kilder der belyser den sønderjyske historie fx en oversigt over de sønderjyske krigsfanger i allieret krigsfangelejr fra 1. verdenskrig eller afskrevne tyske folketællingskort vedrørende optanter.
Du finder en oversigt over alle de kilder, der er indtastede i Indtastningsprojektet Sønderjyske Arkivalier
I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Vestindien, og helt unikt er der bevaret en stor mængde arkivalier fra kolonitiden. Fra Dansk Vestindien afskrives folketællinger, matrikler (skattelister), protokoller over bortrejsende og ankommende personer, menighedernes indberetninger om fødte, viede og døde, mandtalsruller for de vestindiske tropper og mandskabsruller for gendarmerikorpset.
En del af arkivalierne er oversat til engelsk. Få et overblik over projektet og afskrifternes omfang på Rigsarkivets Indtastningsportal.
I 1750 blev Fødselsstiftelsen oprettet som et sted, hvor kvinder kunne føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte. Moderen blev lovet anonymitet til “evig tid”, men den regel blev ændret i 2007.
Siden 2015 har frivillige afskrevet hoved- og udsætterprotokoller fra fødselsstiftelsen, med oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato. Med mindre moderen ikke oplyste sit navn, findes også oplysninger om hende, f.eks. navn, alder, civilstand og antal fødsler. Hvis barnet blev sat i pleje, findes der også oplysninger om plejeforældrene. Hovedprotokoller afskrives for perioden 1774-1925. Udsætterprotokoller for perioden 1804-1899.
Indtastningsarbejdet pågår stadig på Rigsarkivets Indtastningsportal.
