Tysklandsarbejdere, norgesarbejdere og tyskerpiger 1940-1945 – Kom godt i gang!

Tysklandsarbejdere, norgesarbejdere og tyskerpiger 1940-1945 – Kom godt i gang!

Se her, hvordan du søger oplysninger om tysklandsarbejdere, norgesarbejdere og tyskerpiger

alt

Åbn vejledninger

Under besættelsen rejste mange danskere til Tyskland og Norge for at arbejde der. Det foregik med organisatorisk hjælp fra staten, og arbejderne blev ikke undersøgt eller retsforfulgt efter krigen.

Materialet er frit tilgængeligt.

Det skal du vide

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Eventuelt bopæl

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Statens Udvandringskontor

Arkivserie:

  • Navnekartotek over tysklandsarbejdere
  • Journalsager for tysklandsarbejdere (Personsager 40 S)
  • Journalsager for norgesarbejdere (Personsager 50 K)

Fremgangsmåde

  • Slå op på tysklandsarbejderens eller norgesarbejderens navn i arkivskaber Statens Udvandringskontor, arkivserie ‘Navnekartotek over tysklandsarbejdere’. Navnekortene oplyser sagsnummer.
  • Søg en sag for en tysklandsarbejder i arkivserie ‘Journalsager for tysklandsarbejdere (Personsager 40 S)under sagsnummeret.
  • Søg en sag for en norgesarbejder i arkivserie ‘Journalsager for norgesarbejdere (Personsager 50 K)’ under sagsnummeret.

Under besættelsen blev en del danske kvinder kærester med tyske soldater. Kvinderne blev udskammet efter krigen og mange blev interneret i dagene efter befrielsen, men de blev hurtigt løsladt, og ingen blev retsforfulgt.

Internerede kvinder – Det skal du vide

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Eventuelt bopæl

Sådan søger du

De internerede kvinder kan søges i modstandsbevægelsens og Politiets Efterretningstjenestes ‘Centralkartotek’.

  • Søg om adgang til personkortet i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste, arkivserie ‘Centralkartoteket’.

Du kan søge om tilladelse til at se arkivalier her:
Søg om tilladelse til at se arkivalier

Faderskabssager

Hvis forholdet førte til et barn, rejste myndighederne en faderskabssag, som Justitsministeriet behandlede i samarbejde med tyske myndigheder.

Læs hvordan du søger en faderskabssag mod en tysk soldat i vejledningen Faderskabssager – kom godt i gang.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy