Landssvigere, værnemagere og ’unationale’ 1940-1945 – Kom godt i gang!

Landssvigere, værnemagere og ’unationale’ 1940-1945 – Kom godt i gang!

Se her, hvordan du søger oplysninger om Landssvigere, værnemagere og ’unationale’ .

alt

Det skal du vide

Det skal du vide for at finde en landssviger, værnemager eller unational:

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Eventuelt bopæl

Det må du se

Retsopgørets arkivalier er ikke almindeligt tilgængelige, du skal søge om adgang til en sag. Det skal du gøre selv om, sagen er mere end 75 år gammel. Det skyldes, at retsopgøret strakte sig over flere år, og enkelte sager indeholder tilføjelser fra op i 1950’erne.

Her skal du søge

Mange danskere blev retsforfulgt efter krigen for forskellige former for samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Materialet finder du især i de lokale retters straffeakter, men også i særlige undersøgelseskommissioner for værnemageri og for ’unational’ opførsel.

Åbn vejledningerne nedenfor og se, hvad du skal gøre for at finde oplysninger.

Åbn vejledninger

De oplysninger finder du i straffesager

  • Navne på tiltalte og vidner
  • Forhørsreferater
  • Anklagers og forsvarers indlæg
  • Domme

Sådan skal du søge

Start med at søge i Politiets efterretningstjenestes/modstandsbevægelsens Centralkartotek:

  • Søg om adgang til personkort i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste, arkivserien ‘Centralkartoteket’. Centralkartoteket oplyser domsdato samt ved hvilken retskreds, personen blev dømt/frifundet.
  • Søg om adgang til personens straffesag i arkivskaber Xx politi, arkivserie ‘Straffeakter/Retsopgørssager’.
  • Hvis der er anført et K-nummer, kan du også søge om adgang til materiale under K-nummeret i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste arkivserien ‘Registreret kildemateriale’. Et sådant materiale vil dog som regel også indgå i straffeakten.

Umiddelbart efter befrielsen blev ca. 40.000 danskere internerede eller eftersøgte af modstandsbevægelsen og senere af politiet. En meget stor del af disse blev efter kort tid igen sat fri, og der blev, efter undersøgelser, ikke rejst tiltale for landsskadelig virksomhed.

Sådan skal du søge

Undersøgte personer blev registreret i Politiets efterretningstjenestes/modstandsbevægelsens Centralkartotek.

  • Søg om adgang til personkort i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste, arkivserien ‘Centralkartoteket’. Centralkartoteket oplyser sted og tidspunkt for internering og løsladelse. Eventuelt oplyses også modstandsbevægelsens mistanke mod den undersøgte. Kortet kan også henvise med K-nummer til kildemateriale knyttet til centralkartoteket.
  • Hvis der er anført et K-nummer, kan du søge om adgang til materiale under K-nummeret i arkivserien ‘Registreret kildemateriale’.
  • Hvis det oplyses, at personen har været anholdt/interneret, kan du søge om adgang til oplysninger vedrørende personen i arkivserie ‘Anholdelsesprotokol’ i arkivskaber Xx Politi, hvor Xx angiver den politikreds, hvor personen var anholdt. Stort set alle oplysninger fra anholdelsesprotokollerne er dog kopierede på centralkartotekskortet.

Oplysninger om danskere, der døde i tysk krigstjeneste, skal i almindelighed søges i tyske arkiver. Efter krigen modtog den danske stat imidlertid materiale fra Versorgungsamt IV, Berlin vedr. tysk økonomisk støtte til pårørende til især sårede og døde danske frivillige i tysk krigstjeneste, men der ses også døde tysklandsarbejdere.

Sådan skal du søge

Materialet er i Politiets Efterretningstjenestes arkivserie ‘Registreret kildemateriale’.

  • Søg om adgang til en personsag i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste, arkivserie ‘Registreret kildemateriale’ sagnummer K 13685 og anfør, at ansøgningen drejer sig om ‘Døde og savnede SS mænd’.

Under besættelsen skød og dræbte medlemmer af Modstandsbevægelsen omkring 400 personer, der arbejdede eller var mistænkt for at arbejde for tyskerne: De såkaldte ‘Stikkerlikvideringer’.

Efter krigen blev en del af disse drab undersøgt med henblik på at fastslå begrundelsen for drabet – og ikke mindst for at undersøge om der var sket fejltagelser. I den forbindelse blev 9 drab kategoriseret som regulære fejl.

Sådan skal du søge

  • Søg om adgang til personkort på den likviderede i arkivskaber Politiets Efterretningstjeneste, arkivserien ‘Centralkartoteket’. Centralkartoteket oplyser hvornår likvideringen skete og modstandsbevægelsens mistanker mod den likviderede.
  • Blev likvideringen undersøgt efter krigen, kan du søge om adgang til undersøgelsessagen i
    Arkivskaber Frode Jakobsen Minister uden portefølje, arkivserie ‘Journalsager’.
    Arkivskaber Justitsministeriet 3. Kontor, arkivserie ‘Journalsager’.
    Arkivskaber Justitsministeriet 6. Kontor, arkivserie ‘Journalsager’.

I august 1945 blev det besluttet at foretage revision af de fortjenester, som var oppebåret af personer, firmaer eller juridiske personer ved levering af varer eller tjenester for tysk regning under besættelsen. Revisionsudvalget for Tyske Betalinger skulle fastslå de oppebårne fortjenester, men ikke at tage stilling til, om strafansvar skulle gøres gældende for landsskadelig virksomhed, eller om der skulle foretages en særlig beskatning.

Revisionsudvalgets materiale blev stillet til rådighed for anklagemyndigheder og skattemyndigheder, der tog sig af disse opgaver.

Sådan skal du søge

  • Søg om adgang til personkort/firmakort i arkivskaber Revisionsudvalget for tyske betalinger arkivserie ‘Navnekartotek for afsluttede sager, ‘Navnekartotek for ikke afsluttede sager’, ‘Navnekartotek for underleverandører’. Kortet oplyser, om sagen efterfølgende er behandlet som en straffesag af en politikreds samt den idømte straf. Kortet oplyser også, om sagen er behandlet af Statens Ligningsdirektorat og eventuelt besluttet beskatningsbeløb. Kortet anfører endelig sagens nummer i Revisionsudvalgets arkiv.
  • Har undersøgelsen ført til en straffesag, kan du søge om adgang til sagen i Xx Politi, arkivserie ‘Straffeakter’.
  • Du kan søge om adgang udvalgets sag i arkivskaber Revisionsudvalget for tyske betalinger.

Ud over det egentlige retsopgør blev der efter krigen foretaget undersøgelser af uværdig national adfærd hos ansatte i staten, ansatte i firmaer og medlemmer af forskellige foreninger

Statsansatte – Tjenestemandsdomstolen m.m.

I tilslutning til det strafferetslige retsopgør, som iværksattes i sommeren 1945, fulgte et opgør med tjenestemænd i stat og kommune samt andre ansatte i offentlige stillinger, for følgende forhold:

  1. Medlemskab af et nazistisk parti
  2. Udvisning af ‘uværdig national adfærd’
  3. Ydelse af hjælp til besættelsesmagten
  4. Unødvendigt samkvem med medlemmer af besættelsesmagten

Til at varetage dette opgør oprettedes for tjenestemænd Den ekstraordinære Tjenestemandsdomstol og for ikke-tjenestemandsansatte i staten, kommunerne og koncessionerede selskaber Den ekstraordinære Undersøgelseskommission. Hertil oprettedes i 1947 Ankenævnet for Tjenestemandssager. Der er et fælles navnekartotek for alle disse domstole.

Sådan skal du søge

  • Søg om adgang under et til en persons sag i
    Arkivskaber Den ekstraordinære Tjenestemandsdomstol
    Arkivskaber Den ekstraordinære Undersøgelseskommission
    Arkivskaber Ankenævnet for Tjenestemandssager

“Unationale” studerende ved Københavns Universitet

Sådan skal du søge

  • Søg om adgang til personsag i arkivskaber Københavns Universitet Konsistorium Undersøgelsesudvalget af 1945.

’Unationale’ privat ansatte og foreningsmedlemmer

Sådan skal du søge

Ud over det offentlige opgør med ‘unationale’, som var ansat i stat og kommune fulgte et opgør i det private erhvervsliv, i foreninger og partier. Rigsarkivet opbevarer arkiver efter nogle af disse undersøgelser og opgør. Sagerne kan søges i arkiver efter firmaer og foreninger.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet, men skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy.

Bestil arkivalier i Daisy