Anonymitet og plejeanbringelse ca. 1770-1900

Mellem 1750 og 1937 havde ugifte kvinder mulighed for at føde anonymt på det, der med tiden fik navnet Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. I 1910 overtog Rigshospitalets fødeafdeling opgaven.

Børnene blev i første omgang anbragt i pleje af fattigvæsenet i København. Senere, fra 1770, sørgede Opfostringsstiftelsen for, at børnene blev sendt i pleje på landet, fortrinsvis blandt husmænd på Sjælland. I 1804 blev Fødselsstiftelse og Opfostringsstiftelse slået sammen.

Centrale arkivserier fra såvel Fødselsstiftelse som Opfostringsstiftelse er digitaliseret og gør det muligt at følge børnenes skæbne. En sjælden gang får man dog også et glimt af moderen, når hun forsøger at hente barnet tilbage fra plejeanbringelsen. Fra 1804 indeholder de såkaldte udsætterprotokoller mere systematisk oplysninger også om moderen.

Fra 1804 til 1899 er arkivseriernes indhold ikke kun tilgængelige som indscannede billeder, men også indtastet af frivillige.

Vi har trukket indtastningerne ud til en excel-fil, der gør statistiske undersøgelser muligt. Den kan du downloade under overskriften “Data fra udsætterprotokollen” længere nede på siden.

Når staten i sidste halvdel af 1700-tallet begyndte at interessere sig for børn af ugifte kvinder, skyldtes det blandt andet, at børn udgjorde en potentiel arbejdskraft. Som i dag blev udbuddet af arbejdskraft betragtet som en forudsætning for vækst og velstand.

Med Opfostringsstiftelsens oprettelse i 1770 blev børnene systematisk sendt i pleje på landet. På den måde fik de også den nødvendige uddannelse – for det var ikke mindst på landet, at man manglede arbejdskraft.

Det var især kongens livlæge og i et par år Danmarks mest magtfulde mand, Johan Friedrich Struensee, der var hjernen bag rationalet.

Foruden Opfostringsstiftelsen tog han initiativ til oprettelse af en babyluge (“Casse”), hvor nyfødte børn kunne henlægges anonymt – som et supplement til muligheden for at føde anonymt på Fødselsstiftelsen. Et par år efter Struensees fald, i foråret 1774, blev babylugen dog nedlagt igen. Ifølge den offentlige mening opfordrede babylugen til “Liderlighed og Frækhed,” når det blev så nemt at blive frugterne af utugten kvit.

I modsætning til babylugen overlevede Opfostringsstiftelsen Struensee med tre årtier, indtil den i 1804 blev en del af Fødsels-, Pleje og Opfostringsstiftelsen.

Børnedødeligheden var generelt høj i 1700-tallets anden halvdel. På baggrund af forskellige forskeres undersøgelser i forskellige danske sogne, kan det anslås, at ca. en tredjedel døde, før de blev 10 år gamle.

Men hvordan gik det børnene, der blev født på Fødselsstiftelsen? Det varierede meget fra år til år, ikke mindst så længe børnene var på institutionerne, for her havde børnesygdomme og andre infektioner gode vilkår. 1775 var hverken det værste eller det bedste år. Det år blev der født 505 børn på fødselsstiftelsen. 38 børn var dødfødte.

Af de 467 levendefødte børn døde 40 – eller ca. 9 % – i løbet af de i ca. 7 dage (godt og vel), børnene var tilknyttet Fødselsstiftelsen. 124 børn tog med deres mor hjem, og hvordan det gik disse børn, ved vi sjældent.

332 børn kom “i transit” under Opfostringsstiftelsen, ventende på at blive hentet af en plejefamilie. I 1775 gik det hurtigt med at finde en plejefamilie, og heldigvis for det – børnene ventede i gennemsnit 6,61 dage – og alligevel døde ca. 20 %. I 1800, hvor det gik noget langsommere med at finde en plejefamilie, og børnene derfor måtte vente længere på institutionen, var dødeligheden helt oppe på 40 %.

I 1775 kom stort set hele antallet af overlevende børn (269) i pleje på landet. Efter 6 år var der 75 (28% af de 269) levende børn tilbage.

Ud af de i alt 467 levendefødte børn fra Fødselsstiftelsen var mindst 297 døde undervejs og i løbet af deres første seks leveår (som nævnt ved vi ikke, hvordan det gik de “udbragte”). En maksimal overlevelsesprocent på 36-37 var ens for 1775, 1790 og 1800. I 1785 var den nede på 25. Hvor omkring en tredjedel af børnene på landet normalt døde, var det altså kun omkring en tredjedel af børnene fra Fødselsstiftelsen, der overlevede.

Fem arkivserier er relevante for denne periode, hvis man ønsker at finde fødslerne og de fødte børn. De er alle tilgængelige på Arkivalieronline.

Fra 1857 blev Fødselsstiftelsen et selvstændigt sogn, og fra dette år findes der også en kirkebog, hvor hvert enkelt barn fik et nummer (et “tegn”), der kan genfindes i Fødselsstiftelsens Hovedprotokol.

Af hovedprotokollen fremgår, om barnet forlod stiftelsen sammen med moderen (“udbragt”), blev frigivet til at komme i pleje på landet (“Cassen”) – eller om det døde forinden.

Blev barnet frigivet til plejeanbringelse, overtog Opfostringsstiftelsen forsorgen. De børn kan genfindes i Opfostringsstiftelsens Protokol over kassebørn. Det fremgår af protokollen over kassebørn, om børnene rent faktisk nåede at komme i pleje eller om de døde, inden de blev hentet af plejeforældrene.

Kom børnene i pleje, kan de genfindes i udsætterprotokollen. Til udsætterprotokollen er der et register, som er alfabetisk efter forbogstavet på barnets fornavn. Registeret henviser både til sidetal og barnets nr. i udsætterprotokollen. Udsætterprotokollen skildrer – omend fortrinsvis gennem de kvartalsvise udbetalinger af plejeløn, hvordan det gik barnet de første seks leveår.

Herefter hørte plejelønnen op. Formentlig blev nogle plejebørn boende og gik (fortsat) plejeforældrene til hånde. Men omvendt kan det ikke udelukkes, at børn, der lige var fyldt syv, blev skubbet ud på arbejdsmarkedet og selv måtte søge plads som hyrde eller yngstepige/dreng på en gård. De stod i princippet alene i verden.

Følg plejebarnet Jens i kilderne

Med barnet Jens som eksempel fremgår det af galleriet herunder, hvordan de forskellige arkivserier hænger sammen – og hvordan den ene leder frem til den anden. Find kilderne her:

• Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse (sogn): Enesteministerialbog (kirkebog) 1759-1813
• Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse: Hovedprotokol over de på fødselsstiftelsen fødte børn 1774 (31. december) – 1925
• Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Protokol over kassebørnene 1771-1806
• Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Registre til udsætterprotokollerne 1771-1810
• Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Udsætterprotokol 1770-1804

I 1804 blev Fødsels- og Plejestiftelsen og Opfostringsstiftelsen samlet under én institution, Fødsels- og Plejestiftelsen. Fødsels- og Plejestiftelsen varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Med organisationsændringen ændrede arkivdannelsen sig også.

Efter 1804 blev der ikke længere ført et register til udsætterprotokollerne. Til gengæld skrev man en henvisning i hovedprotokollen, som pegede direkte på udsætterprotokollens nummer, hvis barnet blev sat i pleje enten hos moderen eller hos plejeforældre. Først og fremmest ændrede udsætterprotokollen udseende og indhold. Den indeholdt nu oplysninger om moderen, men fulgte ikke barnets skæbne helt så længe gennem plejelønsudbetalinger i 6 år.

I galleriet herunder kan du se, hvordan de “nye” udsætterprotokoller ser ud. Du vil også kunne se illustreret, hvordan data er blevet trukket ud af udsætterprotokollen, gjort søgbare i Rigsarkivets indtastningsportal og til sidst bearbejdet til et excel-ark, der gør statistiske undersøgelser muligt.

Frivillige tilknyttet Rigsarkivet har afskrevet ’Udsætterprotokoller’ 1804-1899, og de kan hentes som en Excel-fil og bearbejdes statistisk. De frivillige indtastere har gennemgået hver enkelt side i protokollerne og efterfølgende overført oplysningerne til de relevante kolonner i et indtastningsskema.

Find indtastningsvejledningen til Den Kgl. pleje- og fødselsstiftelsesarkiv 

Efter endt indtastning har andre frivillige læst korrektur på afskrifterne. Der vil dog stadig være stavefejl og ord, som indtasterne ikke har kunnet læse (angivet med ??).

Det regneark, du kan downloade her, er en tilrettet udgave af de indtastede oplysninger, hvor de data, der udelukkende drejer sig om datas ophav er fjernet, de enkelte oplysninger er flyttet til de rigtige kolonner, og formaterne er ensrettet.

I Excel-regnearket ’Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelses udsætterprotokoller’ findes oplysninger om

• Picture_cs_link (som er et link til indtastningsbilledet)
• Nr
• Barnets navn
• Køn standardiseret
• Født standardiseret
• Undernr
• Døbt standardiseret
• Udsat/udleveret standardiseret
• Død standardiseret
• Moderens nr
• Morens navn
• Morens fødselsdag
• Modtagers nr.
• Bemærkning til udsat/udleveret (som indeholder oplysninger om enten plejeforældrenes eller morens navn og adresse)
• Andre Bemærkninger

I det Excel-regneark, du kan hente her, har vi lavet følgende rettelser:

• Kolonnen ’Køn’: Tilretning af tekst til enten ’K’ (pige) eller ’M’ (dreng)
• Kolonnen ’Født’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
• Kolonnen ’Døbt’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
• Kolonnen ’Udsat/udleveret’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
• Kolonnen ’Død’: Tilretning af datoformat
• Kolonnen ’Morens fødselsdag’: Tilretning af datoformat
• Tilføjelse af kolonnen ’Morens alder’: I de tilfælde, hvor der er skrevet en alder på moren i en af de andre kolonner, er denne oplysning flyttet hertil. For dem, hvor alderen ikke fremgår, kan den ofte beregnes ud fra oplysningen i kolonnen ’Morens fødselsdag’ og ’Født’

I ’Tabel over oplysninger i udsætterprotokoller’ får du en oversigt over hvilke oplysninger, du kan finde i Excel-regnearket, og hvilke oplysninger, der er blevet slettet. Der står også, om der er tale om en direkte afskrift eller en bearbejdning af data. Dette kan du bruge til at vurdere pålideligheden af de data, som du bruger.

Excel-regnearket over ’Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelses udsætterprotokoller’ kan fx bruges til at belyse børnedødeligheden i perioden 1804-1899 og ved en bearbejdning af data, kan man desuden lave undersøgelser af, hvor mange børn, der blev hos moren, hvor mange børn, der blev sat i pleje, og hvor de kom i pleje.

Både tabellen og excel-arket kan du downloade under nederst i dette afsnit.

Hvis du gerne vil have den originale udgave af de indtastede oplysninger, hvor der ikke er foretaget nogen validering eller databehandling, kan du bestille den på Rigsarkivets hjemmeside. I denne udgave indeholder felterne ikke altid de korrekte dataformater, eller de korrekte oplysninger, idet datasættet ikke er renset for stavefejl og mangelfuld tydning.

Ud over de afskrevne udsætterprotokoller 1804-1899 findes der ’Udsætterprotokoller’ for perioden 1900-1918, som er digitaliseret og findes på Arkivalieronline.

Gå til ‘Udsætterprotokoller’ på Arkivalieronline.

Frivillige tilknyttet Rigsarkivet har også afskrevet:

• Hovedprotokol (Afd. A) 1774-1873 og 1901-1925
• Hovedprotokol for filialerne (Afd. B), 1893-1925

Hovedprotokollerne indeholder oplysninger om børn født på Fødselsstiftelsen (Afd. A) og hos privatpraktiserende jordemødre i København (Afd. B).

Hvis du ønsker at få en kopi af disse data, kan du bestille dem ved at klikke her