De sønderjyske fyrstearkiver – Kom godt i gang!
De sønderjyske fyrstearkiver – Kom godt i gang!
Rigsarkivet har en samling af fyrstearkiver med tilknytning til Sønderjylland/Slesvig. Her findes både lokalhistorisk stof til Sønderjyllands historie, men også Danmarkshistorie, hvor de sønderjyske fyrster ofte har spillet en central rolle.
De oplysninger finder du i de sønderjyske fyrstearkiver
Arkiverne dækker perioden fra den sene middelalder og frem til slutningen af det 18. århundrede.
I de sønderjyske fyrstearkiver finder du både lokalt stof (regnskaber, oppebørselsregistre, domme og retssager, sager vedr. markskel, græsningsret og landsbyvedtægter, privilegier, sager vedr. embedsmænd, kirke- og skolesager, fattigvæsen m.m.) såvel som materiale vedrørende Danmarks historie samt forholdet til det tyske rige, tyske fyrster og det øvrige udland i form af breve og korrespondance, sager om grænsestridigheder, fejdebreve, forleninger, adkomstbreve arvesager m.m.
De sønderjyske fyrstearkiver består af arkiverne fra:
- De schauenburgske hertuger af Slesvig og grever af Holsten, 1409-1460
- Hertug Frederik (d. 1.), 1488-1523
- Hansborgarkivet – Hertug Hans den Ældre, (1330-)1541-1580
- De gottorpske hertuger, (1328-)1546-1714
- Hertug Hans den Yngre, 1559-1658
- Hertug Christian af Ærø, 1627-1628
- De sønderborgske hertuger, 1623-1665
- Hertugerne af Sønderborg-Augustenborg, 1667-1816
- Hertugerne af Sønderborg-Nordborg, 1649-1650
- Hertugerne af Sønderborg-Glücksborg (ældre linje), 1622-1779
- Hertugerne af Sønderborg-Plön (-Nordborg), 1626-1729
Her skal du søge
De sønderjyske fyrstearkiver er en samling af arkiver. Du kan se en nærmere og ofte meget detaljeret beskrivelse af indholdet i arkiverne og de enkelte fyrstehuse i Vejledende Arkivregistratur X, De Sønderjyske Fyrstearkiver.
Den danske konge var også hertug. Arkivalier fra administrationen af de kongelige hertugskaber findes i stort omfang i Tyske Kancellis arkiv. Du kan se mere detaljere oplysninger i Vejledende arkivregistratur VII, Tyske Kancelli I.
Bemærk, at de fleste af dokumenterne er skrevet på tysk, som var det sprog, der blev brug i administrationen i Sønderjylland/Slesvig.
Dele af arkiverne er i Tyskland
I 1936 blev der foretaget en udveksling af arkivalier, således at Rigsarkivet i Danmark overleverede de arkivalier, som handlede om områder syd for 1920-grænsen til Tyskland, mens arkivalier vedrørende områder nord for grænsen kom til Danmark. Derfor er bl.a. fyrstearkiverne delt.
I Tyskland opbevares fyrstearkiverne i Landesarchiv Schleswig-Holstein. De er ikke digitaliserede, men kan bruges på læsesalen i Slesvig.
Gå til Landesarchiv Schleswig-Holsteins hjemmeside
Landesarchiv Schleswig-Holstein har lavet en summarisk oversigt over de Slesvig-Holstenske arkivalier indtil 1867.
Se oversigt over de slesvig-holstenske arkivalier indtil 1867 via Schleswig-holstein.de
På nettet eller på læsesalen?
De sønderjyske fyrstearkiver ligger som original på Rigsarkivet København og består af både pergamenter (de ældste dele) og papirarkivalier.
Det er alene papirdelen, der er skannet og kan ses på Arkivalieronline.
Gå til de sønderjyske fyrstearkiver på Arkivalieronline
Pergamenterne er ikke digitaliserede, men skal bestilles i arkivdatabasen Daisy til læsesalen i København.
Arkivalierne vedr. de kongelige hertugskaber i Tyske Kancelli er heller ikke skannet. De skal ligeledes bestilles gennem Daisy til en af Rigsarkivets fire læsesale.
Mere om de sønderjyske fyrstearkiver
Siden 1200-tallet, hvor Slesvig opstod som hertugdømme og og siden fik en tæt forbindelse til nabo-hertugdømmet Holsten, har de sønderjyske fyrstedømmer haft en omskiftelig historie.
Omkring 1240 blev Slesvig et territorialhertugdømme under kong Valdemar den 2.s næstældste søn Abel. Dennes slægt kom i stærke modsætninger til kongehuset og fik til gengæld tættere forbindelse med det schauenburgske grevehus i det sydlige naboterritorium Holsten, som til sidst overtog magten i landet. 1386 fik greve Gerhard den 6. hele hertugdømmet som arvelig len. Konflikterne fortsatte imidlertid, indtil kong Christian den 1. i 1460 blev valgt til landsherre over Slesvig og Holsten.
Skønt det i Ribebrevet fra 1460 blev lovet ikke at dele landene, skete det sidenhen mange gange. Første gang allerede 30 år senere i 1490 mellem kong Hans og hans bror, hertug Frederik.
De mange landsdelinger og konflikter, der har fundet sted siden 1490, kan her kun gengives i grove træk.
Efter at Frederik i 1523 havde besejret sin nevø Christian den 2. og blev udråbt til konge, fik hans søn hertug Christian (senere den 3.) overdraget Haderslev amt og Tørning len. 1544 blev landene delt mellem kongen (Christian den 3.) og hans to brødre Hans (den Ældre) og Adolf. Førstnævnte residerede i Haderslev, sidstnævnte på Gottorp og blev grundlæggeren for det gottorpske fyrstehus. Efter Hans’ død 1580 blev hans territorium delt mellem kongehuset og Gottorp.
Mellem kongehuset og Gottorp opstod der i 1600-tallet gentagende alvorlige konflikter, som efter den store nordiske krig endte med, at de gottorpske områder af Slesvig i 1721 blev indlemmet i den danske krone (de holstenske dele først 1773).
Ridderskabet ville ikke anerkende flere landsherrer, og da der i 1564 blev skabt et lille hertugdømme Sønderborg med Frederik den 2.s bror Hans (den Yngre, 1545-1622) i spidsen, fik han ikke del i fællesregeringen over landene, men opnåede alligevel en vis selvstændighed. Hans efterkommende delte dette afdelte hertugdømme i flere bittesmå territorier, som lidt efter lidt faldt tilbage til kongehuset (Sønderborg 1667, Nordborg 1729, Plön 1761, Glücksborg 1779).
Den augustenborgske og den yngre glücksborgske linje fortsatte imidlertid som adelige godsherrer, og under arvespørgsmålet i midten af 1800-tallet kom de til at spille en betydelig rolle. Mens augustenborgerne tabte deres sag efter Treårskrigen, kom glücksborgerne med Christian den 9. i 1863 på den danske kongetrone.
Nedenfor kan du se kort over hertugdømmerne Slesvig-Holsten interne geografiske inddelinger i hhv. 1544 og 1622.
Flere muligheder
Danske Kancelli – Kom godt i gang!
Danske Kancelli var fra slutningen af middelalderen og frem til 1848 kongeriget Danmarks vigtigste lov- og regeringskontor. Få vejledning til, hvordan du søger efter oplysninger fra forskellige perioder.
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.