Danske Kancelli – Kom godt i gang!

Det finder du i Danske Kancellis arkiv 1500-1660

• Alle rigets ekspeditioner vedr. Danmark til Kongeåen (inkl. Skåne Halland og Blekinge), Norge, Island og Færøerne.

Områder udskilte fra arkivskaberen Danske Kancelli:

• Skatteoppebørsel og rigets finansforvaltning (udskilt til Danske Kancelli, Rentekammerafdelingen).
• Udenlandske sager vedr. forholdet til Sverige og Rusland m.m. (udskilt til Danske Kancelli, Udenrigske Afdeling. Sagerne er for en stor del samordnede med sagerne i Tyske Kancelli, Udenrigske Afdeling).

Det skal du vide for at bruge arkivet

Hovedstammen i Kancelliets arkiv er kopibøgerne over udgåede love, bestemmelser, breve med ordrer, bevillinger, udnævnelser m.m. til embedsmænd og landets indbyggere.

Danske Kancellis kopibøger er opdelt i:

• ‘Registre’ (åbne breve) indeholder breve til offentliggørelse, som love, udnævnelser, bevillinger.
• ‘Tegnelser’ (missiver, lukkede breve) indeholder breve til de kongelige embedsmænd med ordrer m.m. Mange af undersåtternes bønskrivelser, klager m.m. lod kongen besvare gennem sine embedsmænd, og svarene skal således findes i tegnelserne. Det gælder fx afgørelser i retssager.
• Fra 1572 er kopibøgerne yderligere opdelt efter landsdele, så der er særlige arkivserier for Sjælland, for Fyn og smålandene (dvs. Lolland og Falster m.fl. øer), for Jylland, for Skåne med Halland og Blekinge, og for Norge med bilande. Love og andre bestemmelser af landsdækkende karakter placeredes i ‘Sjællandske registre og tegnelser’.

Kopibøgerne er med enkelte undtagelser transskriberede og udgivet i uddrag frem til 1660:

• En tegnelsesbog med indhold fra kongerne Christian 1.’s og Hans’ tid (omfatter perioden 1471, 1481, 1486-1512) er udgivet Danske Magazin 4. rk. II, 1873.
• Christian 2.’s registre 1513-1523 er udgivet i Suhms Samlinger og Nye Samlinger. Her er link til Suhms Samlinger, bd. 2, med åbne breve angående Sjælland, Fyn, Lolland og Falster, og her er link til Suhms Nye Samlinger, bd. 1, med åbne breve angående Jylland.
• Frederik 1.’s danske Registranter 1523-1533, udg. Erslev & Mollerup
• Danske Kancelliregistranter 1535-50
• Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1551-1660
• Kancelliets brevbøger, navneregister
• Kancelliets brevbøger, sagregister
• Kancelliets brevbøger, stedregister

Bemærk, at de udgivne brevbøger alene medtager breve vedrørende det daværende Danmark (Danmark til Kongeåen og Skåne, Halland og Blekinge). Breve vedrørende Norge og herunder Færøerne og Island skal søges i ‘Registre over alle lande’ og ‘Tegnelser over alle lande’ frem til 1571, og i ‘Norske registre og tegnelser’ 1572-1660.

De indkomne skrivelser til Kancelliet er i de kronologisk ordnede arkivserier benævnt ‘indlæg til registranterne’ og ‘indlæg til registre og tegnelser’. De gamle breve kan være vanskelige at læse, så det anbefales at starte en søgning for det daværende Danmarks vedkommende i Seddelregistratur 14-19 1481-1660 og for Norge, Island, Færøerne og Grønland i Seddelregistratur 20 1524-1660. De to registraturer fortegner brevene kronologisk og indeholder et udtog af hvert brev. Til seddelregistratur 14-19 er der udarbejdet Register over person- og stednavne i Danske Kancelli indlæg til registranterne og henlagte sager 1481-1650. Herudover findes en del sager henlagt som selvstændige arkivserier.

I 1651 indledtes en nummerering af brevene i arkivserierne ‘registre’ og ‘tegnelser’, og herefter ligger indlæggene til sager med kongelig resolution efter dette brevnummer i arkivserierne ‘koncepter’ og ‘indlæg’.

På nettet eller på læsesalen?

Op til 1660 er stort set alle arkivserier i Danske Kancelli skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. I Daisy kan du søge på navne og yderår, ligesom der er vigtige bemærkninger til arkivserierne, som ikke ses i Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

Det finder du i Danske Kancellis arkiv 1660-1800

Ressort: Retsvæsen, kirke, skole, amter, købstæder

• 1660-1735: handel og manufaktur.
• 1660-1676: Skatteoppebørsel og rigets finansforvaltning (i Danske Kancelli, Rentekammerafdelingen. Beskrives ikke yderligere i denne vejledning).

Sagstyper:

• Love (i ‘Sjællandske registre’) og landsdækkende reskripter m.m. (i ‘Sjællandske tegnelser’). Undtaget dog lovgivning vedr. økonomisk forvaltning, der udfærdigedes i Rentekammeret og fra 1735 bestemmelser vedr. handel og manufaktur i Kommercekollegiet.
• Retssager (fx benådning/konfirmation, bevilling af førelse for Højesteret, nedsættelse af kommissioner, dispensationer for retlige regler (i ‘tegnelser’).
• Udnævnelser inden for kirke, skole, retsvæsen, købstadsforvaltning (i ‘registre’).
• Dispensationer vedrørende ægteskaber, vielser, separationer, skilsmisser (i ‘registre’ og ‘tegnelser’).
• Testamenters konfirmation, skifte- og overformynderivæsen (i ‘registre’ og ‘tegnelser’).
• Diverse næringsprivilegier (i ‘registre’, fra 1735 dog i stigende grad overført til Kommercekollegiet).

Det skal du vide for at bruge arkivet

De vigtigste arkivserier er:

Registre og tegnelser 1660-1799

• Kopibøgerne er opdelt i registre og tegnelser.
• ‘Registre’ (åbne breve) indeholder breve til offentliggørelse, som love, udnævnelser, bevillinger.
• ‘Tegnelser’ (missiver, lukkede breve) indeholder breve til de kongelige embedsmænd med ordrer m.m. Mange af undersåtternes bønskrivelser, klager m.m. lod kongen besvare gennem sine embedsmænd, og svarene skal således findes i tegnelserne. Det gælder fx afgørelser i retssager.
• Der er fyldige navne og sagregistre.
• Kopibøgerne er yderligere delt geografisk, så der er særlige arkivserier af ‘registre’ og ‘tegnelser’ for Sjælland, for Fyn og smålandene (dvs. Lolland og Falster m.fl. øer) samt for Jylland. Hertil kopibøgerne ‘Ostindiske sager’ og ‘Vestindiske sager’.

Koncepter og indlæg

• De indkomne breve og forvaltningens notater og forarbejder ligger i arkivserierne ‘koncepter og indlæg’ til de enkelte register- og tegnelsesserier.
• Koncepter og indlæg er henlagt efter årstal og brevenes numre i kopibøgerne.

Supplikprotokoller med registre 1701-1799

• ‘Supplikprotokollerne’ indeholder ekstrakter af indkomne breve til Kancelliet, og for hvert brev anføres høringssvar og indstillinger, som er foranlediget af brevet, såvel som den endelige kongelige beslutning.
• Referatet af de indkomne breve er så detaljeret, at det et langt stykke af vejen kan erstatte selve brevene, hvis sagsakterne er gået tabt.
• Protokollerne er benævnt med bogstaver. Efter Æ fortsættes med AA. AAAAA skrives som 5A. Bogstavbetegnelsen efterfulgt af supplikkens nummer i protokollen benyttes som reference. Den ses hyppigt som reference til relaterede supplikker i supplikprotokollerne og noteret på koncepter og indlæg.

Gratialprotokoller 1706-1799

• Parallelt med ‘supplikkerne’ indrettedes ‘gratialprotokoller’ som indeholder ekstrakter af indkomne ansøgninger om embeder, titler og andre benådninger, samt resolutionerne herpå.
• Arkivserien ‘Lehn- og Gratialprotokol’ dækker perioden 1785-1799, og indeholder ekstrakter og resolutioner for lenssager og embedsbesættelser m. v.

Oversekretærens brevbøger 1706-1771 og Kancelliets brevbøger 1773-1799

• I løbet af 1700-tallet udvidedes de typer af mindre administrative foranstaltninger m.m., som Kancelliet ekspederede uden kongens underskrift. Disse ordrer og bevillinger indførtes i ‘Oversekretærens brevbøger’, som fra 1773 benævntes ‘Kancelliets brevbøger’.
• De indkomne breve hertil henlagdes i ‘koncepter og indlæg’ til brevbøgerne efter brevenes numre i brevbøgerne.

Danske Kancellis forestillinger 1790-1799

• Fra omkring 1770 forfattede Kancelliet skriftlige indstillinger til kongen, hvor sagerne refereredes og Kancelliets forslag til beslutninger motiveredes.
• Frem til 1789 ligger forestillingerne i ‘koncepter og indlæg’ til de forskellige serier af registre og tegnelser.
• Fra 1790 samledes forestillingerne i arkivserien ‘Forestillinger’ (med ‘Registre til danske Kancellis forestillinger’).

På nettet eller på læsesalen?

I denne periode er alle de væsentlige protokoller og samlinger skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. I Daisy kan du søge på navne og yderår, ligesom der er vigtige bemærkninger til arkivserierne, som ikke ses i Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

I J.F. Struensees korte magtperiode gennemførtes en opdeling af Danske Kancelli i fire departementer efter landsdele:

• Danske Kancelli, 1. Departement – Sjælland, Møn, Bornholm og Fyn med omliggende øer
• Danske Kancelli, 2. Departement – Jylland, Lolland, Falster og Langeland med omliggende øer
• Danske Kancelli, 3. Departement – Norge
• Danske Kancelli, 4. Departement – Island, Grønland, Færøerne, de ost- og vestindiske kolonier samt lenssager

I hvert departement genfindes de hidtidige arkivserier, men med lidt andre navne:

• Registre skal søges under ‘åbne breve’
• Tegnelser skal søges under ‘missiver’

På nettet eller på læsesalen?

I denne periode er kun nogle arkivserier skannet og kan ses på Arkivalieronline (flest fra 3. Departement). Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Det finder du i Danske Kancellis arkiv 1800-1848

Danske kancelli er opdelt i departementer, der i arkivdatabasen Daisy kan findes som underordnede arkivskabere:

Kirke- og Skoledepartement (Danske Kancelli, 1. Departement)

• Lovgivning og sager vedr. universitetet, de lærde skoler, seminarierne, det almindelige skolevæsen, kirkelige anliggender og den offentlige undervisning.
• Udnævnelser indenfor kirke- og skolevæsen.
• 1805 overgik sager vedr. universitetet og de lærde skoler til Den Kongelige Direktion for Universitetet og De Lærde Skoler.
• 1841-1847 varetog departementet sager vedrørende præsters og læreres indtægter, tiendevæsenet, ligbærerlavene og mosaiske trosbekenderes ægteskaber.

Sjællandske Justits- og Politidepartement (Danske Kancelli, 2. Departement)

• Lovgivning og generelle sager samt lokale sager vedrørende København og Sjælland vedrørende justits- og politivæsenet.
• Sager vedkommende ægteskaber, vielser, skilsmisser, separationer, testamenters konfirmation, skifte- og overformynderivæsen (se dog også ‘Blanketregnskaber’ nedenfor, under ”Det skal du vide for at bruge arkivet”).
• Retssager (f.eks. benådning/konfirmation, bevilling af førelse for Højesteret, nedsættelse af kommissioner, dispensationer for retlige regler (i ‘Brevbøger’)
• Karantænevæsen, medicinalvæsen, fattigvæsen, vejvæsen (se dog også Rentekammeret, Generalvejkommissionen), apotekervæsen, kommunalvæsen, lavsvæsen, fængselsvæsen, bogtrykkeriers anlæg m.m.
• 1800-1804 sager vedrørende Bornholm, Færøerne, Ost- og Vestindien.
• 1841-1847 alle sager vedrørende de rådgivende provinsialstænder.

Norske Justits- og Politidepartement (Danske Kancelli, 3. Departement) 1800-1814

• Stort set alle sager vedrørende Norge og Island er afleverede til det norske Riksarkiv og det islandske Nationalarkiv. Registranter og brevbøger er afleveret til det norske Riksarkiv, men arkivserierne er skannede og kan læses via Daisy.
• 1800-1814 også sager vedrørende Grønland, 1804-1814 sager vedrørende Bornholm, Færøerne, Ost- og Vestindien.

Offentlige stiftelser samt lens- og forsvarsvæsensdepartement (Danske Kancelli, 4. Departement)

• Sager vedrørende len og fideikommiser, udskrivningsvæsen og bestyrelsen af de offentlige stiftelser, der henhørte under stiftsøvrighederne.

Jysk-fynske Justits- og Politidepartement (Danske Kancelli, 5. Departement (fra 1814: Danske Kancelli, 3. Departement))

• Lokale sager vedrørende Jylland og Fyn vedrørende justits- og politivæsenet.
• Sager vedkommende ægteskaber, vielser, skilsmisser, separationer, testamenters konfirmation, skifte- og overformynderivæsen (se dog også ‘Blanketregnskaber’ nedenfor, under ”Det skal du vide for at bruge arkivet”).
• Karantænevæsen, medicinalvæsen, fattigvæsen, vejvæsen (se dog også under arkivskaberen Rentekammeret, Generalvejkommissionen), apotekervæsen, kommunalvæsen, lavsvæsen, fængselsvæsen, bogtrykkeriers anlæg m.m.
• 1814-1848 også sager vedrørende Bornholm, Færøerne, Grønland, Ost- og Vestindien.

Revisionsdepartementet (Danske Kancelli, 6. Departement (fra 1814: Danske Kancelli, 5. Departement))

• Revision af offentlige stiftelser, skiftedesignationer, umyndiges midler (overformynderier), købstadsregnskaber (overgik 1827 til amterne). Departementets arkiv vedrører revisionsarbejdet, mens de indsendte regnskaber skal søges under arkivskaberen Reviderede regnskaber.

Danske Kancelli, Fællesafdeling for samtlige departementer

• Afdelingen er arkivskabt. Indeholder diverse tværgående enkeltsager og arkivserier

Det skal du vide for at bruge arkivet

Departementerne er indrettede med de samme hovedarkivserier. De er:

• ‘Registrant’, ‘Register til registrant’ og ‘Registrantsager’: Kopibøger over alle af kongen underskrevne breve med tilhørende sager henlagt efter registrantnummer.
• ‘Forestillinger’ og ‘Register til forestillinger’:Kancelliets forestillinger til kongen (indeholder sagsreferat og motiveret indstilling) med de derpå faldne kongelige resolutioner.
• ‘Brevbog’, ‘Register til brevbog’ og ‘Brevsager’: Kopibøger over udgåede breve fra Kancelliet uden kongelig underskrift med dertil hørende sager henlagt efter brevnummer.
• ‘Journal’, ‘Journalregister’ og ‘Henlagte sager’: Journal over alle departementets sager. Sager som ikke affødte et udgående brev ordnedes efter journalnummer i arkivserien ‘henlagte sager’.

Dertil findes også:

• ‘Blanketregnskaber’ i Fællesafdelingen, 1800-1848: Det er bilag til lokale embedsmænds udstedelse af bevillinger i kongens navn. Det var bl.a. bevillinger til at sidde i uskiftet bo, bevillinger til at giftes hjemme eller af uvedkommende præst, konfirmationer af testamenter for barnløse. Fra 1827 tillige bevillinger til skilsmisse eller separation. Blanketregnskaberne er for hvert år henlagte efter amt og herunder efter dato.

På nettet eller på læsesalen?

I denne periode er mange af de vigtigste arkivserier skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline. Det øvrige materiale skal bestilles til læsesalen i Daisy.

Søg efter arkivalier via Daisy

Norske og islandske sager 1491-1799

Stort set alle Kancelliets koncepter og indlæg samt andre sager vedrørende Norge og Island er afleverede til det norske Riksarkiv og det islandske Nationalarkiv. Kopibøgerne (‘Norske registre’ 1572-1799, ‘Norske tegnelser’ 1572-1799) er afleveret til det norske Riksarkiv, men arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op via arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

Søg efter arkivalier via Daisy

Færøske og grønlandske sager 1491-1799

Sager vedrørende Færøerne og Grønland behandledes i ‘Norske tegnelser’ og ‘registre’ m.m. som kan læses i skannede udgaver. ‘Indlæg til norske tegnelser’ og ‘registre’ indeholder sager vedrørende Færøerne og Grønland.

Sager fra Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslen 1481-1660

Der er ingen arkivudvekslinger foretaget med Sverige. Sager vedrørende Bohuslen skal søges i ‘Norske registre’ og ‘tegnelser’. Sager vedrørende Skåne Halland og Blekinge i ‘Skånske registre’ og ‘tegnelser’ med tilhørende ‘Koncepter og indlæg’.

Kirkelige sager vedrørende visse dele af hertugdømmet Slesvig

I kirkelig henseende hørte Als og Ærø og enkelte småøer i Bælthavet til Fyens Stift. Kirkesager om disse øer blev derfor behandlet i Danske Kancelli, ikke i Tyske Kancelli. De kongerigske enklaver i det vestlige Slesvig (Møgeltønder, Ballum Birk m.m.) hørte i kirkelig henseende til Ribe Stift og blev derfor også forvaltet gennem Danske Kancelli.

Vestindiske og ostindiske sager 1668-1799

Se kopibøgerne ‘Ostindiske sager’ 1668-1798 og ‘Vestindiske sager’ 1671-1799 samt de tilhørende ‘Koncepter og indlæg’ til ‘ostindiske’ henholdsvis ‘vestindiske sager’.