Åbningstider, adresser og retningslinjer
Åbningstider, adresser og retningslinjer
Find åbningstider, adresser og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Aktuelle ændringer i åbningstider, alle læsesale
Rigsarkivets læsesale er lukket 20. december 2024 – 6. januar 2025.
København, Aabenraa og Viborg åbner igen 7. januar, Odense åbner igen 8. januar.
Se mere om åbningstider for hver læsesal nedenfor.
Læsesalen i København
Rigsarkivets læsesal er fælles med Det Kongelige Bibliotek.
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K
Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mail@rigsarkivet.dk
Find vej til Rigsarkivets læsesal i København
Åbningstider i København
Hvornår kan jeg besøge læsesalen?
Tirsdag-torsdag kl. 9-18.
Læsesalen er lukket
20. december-6. januar.
Hvornår kan jeg få udleveret arkivalier bestilt i Daisy?
Tirsdag-torsdag: 9-16.30. Efter kl. 16.30 er det kun muligt at benytte arkivalier du har fået udleveret før 16.30.
Hvornår kan jeg få vejledning af en medarbejder?
Tirsdag-torsdag kl. 9-17.
Mere information om læsesalen i København
Åbningstider i juli og august:
Tirsdag-torsdag kl. 9-16. (Vejledning kl. 9-15.30).
Efter kl. 15.30 er det kun muligt at benytte arkivalier du har fået udleveret før 15.30.
Øvrige lukkedage
Læsesalen holder desuden lukket
- mellem jul og nytår
Sidste åbningsdag i 2024 er 19. december. Vi åbner igen 7. januar 2025. - på helligdage
- grundlovsdag
- fredagen efter Kristi Himmelfartsdag
Dette afsnit bliver løbende opdateret med information om, hvornår læsesalen i København holder lukket.
Du må ikke fjerne lånt materiale fra læsesalen.
Rigsarkivets arkivalier returneres, når lånet afsluttes eller udløber. Lån kan forlænges via Daisy. Du kan have op til 15 enheder ad gangen.
Arkivalier bestilt til brug på læsesalen udleveres fra ekspeditionsskranken imod udfyldt seddel med navn, bestillings- og pladsnummer.
Når vi har modtaget din seddel, bliver umiddelbart tilgængelige arkivalier stillet i reolen på en hylde med samme nr. som din plads eller udleveret på en vogn.
- Arkivalier med tilladelse m.m. udleveres i skranken. Arkivalier returneres på vognene under trappen eller på vogn ved skranken.
- Arkivalier, udleveret i skranken, afleveres i skranken.
- Arkivalier, du ønsker at benytte igen, afleveres på vognene, der står ved bordene ud for skranken. Husk at vedlægge en seddel med dit navn.
Alle lån til læsesalen i København skal bestilles i Daisy før dit besøg på læsesalen, da alt står på fjernmagasin.
Normalt er ekspeditionstiden 2-3 arbejdsdage.
Du finder Rigsarkivet i Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant.
Find praktisk information om besøg i Den Sorte Diamant på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside
Fordi Rigsarkivets læsesal er fælles med Det Kongelige Bibliotek, gælder der udover Rigsarkivets regler for brug af læsesale et særligt reglement.
Find reglementet for Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant her
Læsesalen i Viborg
Rigsarkivet, Viborg
Ll. Sct. Hans Gade 5
8800 Viborg
Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mail@rigsarkivet.dk
Åbningstider i Viborg
Hvornår kan jeg besøge læsesalen?
Tirsdag-torsdag kl. 9-16.
Læsesalen er lukket
20. december-6. januar.
Hvornår kan jeg få udleveret arkivalier bestilt i Daisy?
Tirsdag-torsdag kl. 9-15.45.
Hvornår kan jeg få vejledning af en medarbejder?
Tirsdag-torsdag kl. 9-15.45.
Mere information om læsesalen i Viborg
Åbningstider i juli
Læsesalen er lukket i juli.
Øvrige lukkedage
Læsesalen holder desuden lukket
- mellem jul og nytår
Sidste åbningsdag i 2024 er 19. december. Vi åbner igen 7. januar 2025. - på helligdage
- grundlovsdag
- fredagen efter Kristi Himmelfartsdag
Dette afsnit bliver løbende opdateret med information om, hvornår læsesalen i Viborg holder lukket.
Du må ikke fjerne lånt materiale fra læsesalen.
Rigsarkivets arkivalier returneres, når lånet afsluttes eller udløber. Lån kan forlænges via Daisy. Du kan have op til 15 enheder ad gangen.
Arkivalier bestilt til brug på læsesalen, finder du som udgangspunkt i reolen på læsesalen. De er markeret med dit efternavn.
- Fjernlån, arkivalier, som f.eks. kræver tilladelse mm. udleveres fra skranken. Oplys navn og bestillingsnummer.
- Arkivalier, du selv har hentet i reolen, afleveres på vognen ved reolen. Hvis du fortsat vil benytte arkivaliet sætter du det tilbage i reolen.
- Arkivalier udleveret ved skranken, afleveres også ved skranken. Giv her besked om du fortsat vil have dem liggende på reservationshylden.
Ekspedition fra nærmagasin
I læsesalens åbningstid ekspederes normalt på følgende klokkeslæt:
- 9.00 (bestillinger godkendt før kl. 7.30)
- 10.30 (bestillinger godkendt før kl.10.00)
- 12.30 (bestillinger godkendt før kl. 12.00)
- 14.30 (bestillinger godkendt før kl. 14.00)
Ekspedition fra fjernmagasin
Fjernmagasin i Viborg: Ekspeditionstid op til 7 dage.
Fjernmagasiner i Århus, Aabenraa, Odense og København: Ekspeditionstid op til 14 dage.
Garderobe
Garderoben er i stueetagen. Både her og på 2. sal er der aflåselige skabe til mapper og tasker m.v., som ikke må tages med på læsesalen.
Frokoststue
På 2. sal findes en frokoststue, hvor medbragt mad og drikkevarer kan indtages. Der er gratis drikkevarer fra varmdriksautomat.
Offentlig transport
Arkivet ligger ca. 15 min. gang fra Viborg Banegård. Der er flere busstoppesteder inden for kort gåafstand af arkivet.
Parkering
Fra Rødevej og fra Reberbanen er der indkørsel til den store parkeringsplads (Garnisonspladsen) bag arkivet. Der er også offentlige parkeringspladser ved Fælledvej og Tingvej. Ingen af pladserne har tidsbegrænsning.
Bag arkivets grå bygning er der flere parkeringsbåse som er forbeholdt læsesalsbrugere. Fra Rødevej og fra Reberbanen er der desuden indkørsel til den store parkeringsplads (Garnisonspladsen) bag arkivet. Der er også offentlige parkeringspladser ved Fælledvej og Tingvej. Ingen af pladserne har tidsbegrænsning.
Besøgende med rollator eller kørestol kan komme ind på læsesalen via en handicaplift ved hovedindgangen. Fra garderoben i stueetagen er der elevator til læsesalen og til de besøgendes frokoststue på loftsetagen.
Læsesalen er indrettet således, at kørestols- og rollatorbrugere kan komme rundt. Arbejdsborde er lettilgængelige. Desuden er en lang række arkivhjælpemidler, kopier af registre og håndbøger placeret i en højde, hvor de umiddelbart kan benyttes af kørestolsbrugere.
Toiletter
I tilknytning til læsesalen er der to handicaptoiletter.
Parkering
Bag arkivets grå bygning er der en parkeringsbås forbeholdt brugere med handicapkøretøj. Derudover er der to p-båse for handicappede på den store p-plads (Garnisonspladsen) øst for arkivet.
Læsesalen i Odense
Rigsarkivet, Odense
Jernbanegade 36
5000 Odense C
Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mail@rigsarkivet.dk
Åbningstider i Odense
Hvornår kan jeg besøge læsesalen?
Onsdag og torsdag kl. 10-15.
Læsesalen er lukket
20. december-7. januar.
Hvornår kan jeg få udleveret arkivalier bestilt i Daisy?
Onsdag og torsdag kl. 10-12 og 13-14.45.
Hvornår kan jeg få vejledning af en medarbejder?
Onsdag og torsdag kl. 10-12 og 13-14.45.
Den 11. december åbner vejledningen 12.30.
Mere information om læsesalen i Odense
Åbningstider i juli
Læsesalen er lukket i juli.
Øvrige lukkedage
Læsesalen holder desuden lukket
- mellem jul og nytår
Sidste åbningsdag i 2024 er 19. december. Vi åbner igen 8. januar 2025. - på helligdage
- grundlovsdag
- fredagen efter Kristi Himmelfartsdag
Dette afsnit bliver løbende opdateret med information om, hvornår læsesalen i Odense holder lukket.
Du må ikke fjerne lånt materiale fra læsesalen.
Rigsarkivets arkivalier returneres, når lånet afsluttes eller udløber. Lån kan forlænges via Daisy. Du kan have op til 15 enheder ad gangen.
Arkivalier bestilt til brug på læsesalen udleveres fra skranken. Oplys bestillingsnummer, når du checker ind på læsesalen.
Når du forlader læsesalen for resten af dagen, giv da besked ved skranken, om arkivalierne skal returneres, eller om du fortsat vil have dem liggende på reservationshylden.
Ekspedition fra nærmagasin
Onsdag og torsdag kl. 10-12 og 13-14.30.
Ekspedition fra fjernmagasin
Ekspeditionstid 1-2 arbejdsdage.
Garderobe
Garderoben er placeret umiddelbart til venstre for indgangen i tilknytning til trappeopgangen. Her er der toiletter og aflåselige bokse til tasker.
Frokoststue
Frokoststuen er på 1. sal. Adgang sker ad trappen.
Grupper kan i særlige tilfælde reservere plads i det mødelokale, der findes på 1. sal i tilknytning til frokoststuen.
Transport og parkering
Den letteste måde at finde arkivet på er at orientere sig i forhold til Odense Banegård Center. Når man træder ud derfra, går man til højre (langs Kongens Have), og Jernbanegade er første vej på venstre hånd.
Parkering
Der er fri parkering for arkivgæster på de 20 parkeringspladser bag ved arkivet.
Indgangen
Arkivet har parkeringspladser tæt ved indgangen. Ved hovedindgangen bedes du trykke på knappen ved døren, hvis du ønsker at arkivets personale skal hjælpe dig indenfor.
Læsesalen
I stueetagen finder du arkivets læsesal. Indretningen af læsesalen gør det muligt for kørestols- og rollatorbrugere at bevæge sig frit. Arbejdsborde er let tilgængelige.
Registraturerne på læsesalen er placeret på reoler – hvis du har svært ved at nå det materiale, du ønsker, kan arkivets personale være dig behjælpelig.
Toiletfaciliteter
Arkivet har et handicaptoilet, der er placeret på 1.sal. Fra stueetagen kan du benytte elevatoren, der befinder sig i garderoben. Elevatoren er ikke frit tilgængelig, men arkivets personale kan give dig adgang til at benytte den.
Andre faciliteter
Du kan benytte såvel arkivets frokoststue som bibliotek på 1. sal. Arkivets personale kan være dig behjælpelig med at benytte elevatoren.
Læsesalen i Aabenraa
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevvej 45
6200 Aabenraa
Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mail@rigsarkivet.dk
Åbningstider i Aabenraa
Hvornår kan jeg besøge læsesalen?
Tirsdag og onsdag kl. 10-15.
Læsesalen er lukket
19. december-6. januar.
Hvornår kan jeg få udleveret arkivalier bestilt i Daisy?
Tirsdag og onsdag kl. 10-14.45.
Hvornår kan jeg få vejledning af en medarbejder?
Tirsdag og onsdag kl. 10-14.45.
Mere information om læsesalen i Aabenraa
Åbningstider i juli
Læsesalen er lukket i juli.
Øvrige lukkedage
Læsesalen holder desuden lukket
- mellem jul og nytår
Sidste åbningsdag i 2024 er 18. december. Vi åbner igen 7. januar 2025. - på helligdage
- grundlovsdag
- fredagen efter Kristi Himmelfartsdag
Dette afsnit bliver løbende opdateret med information om, hvornår læsesalen i Aabenraa holder lukket.
Du må ikke fjerne lånt materiale fra læsesalen.
Rigsarkivets arkivalier returneres, når lånet afsluttes eller udløber. Lån kan forlænges via Daisy. Du kan have op til 15 enheder ad gangen.
Arkivalier bestilt til brug på læsesalen udleveres fra skranken. Oplys bestillingsnummer, når du checker ind på læsesalen.
Når du forlader læsesalen for resten af dagen, giv da besked ved skranken, om arkivalierne skal returneres, eller om du fortsat vil have dem liggende på reservationshylden.
Ekspedition fra nærmagasin
Tirsdag og onsdag kl. 10-14.30.
Ekspedition fra fjernmagasin
Ekspeditionstid op til 14 dage.
Garderobe
I garderoben skal man efterlade overtøj, mapper og tasker m.v., da dette ikke må medbringes på læsesalen. Der findes aflåselige skabe ved siden af indgangen til læsesalen. Toiletter findes ved siden af garderoben.
Frokoststue
I foyeren og i arkivets frokostrum (forbeholdt personalet i tidsrummet 12.00-12.30 og 14.00-14.15) kan arkivbrugeren spise medbragt mad og drikke.
Offentlig transport
Arkviet ligger på Haderslevvej 45 i Aabenraa ca. 20 minutters gang fra Aabenraa busstation. Buslinje 23 kører direkte fra busstationen til busstoppestedet ved arkivet.
Parkering
Hvis du er i bil, er der gode parkeringsmuligheder på parkeringspladsen ved siden af arkivet.
Det er muligt at benytte læsesalen i Aabenraa, hvis du er handicappet eller gangbesværet. Pladserne på arkivets læsesal er indrettet, så der er plads til kørestols- og rollatorbrugere. Hvis du er kørestolsbruger eller i øvrigt ikke kan bevæge dig rundt på læsesalen, kan du i det omfang det er muligt, få hjælp af læsesalspersonalet til at hente arkivalier.
Toilet
Ved garderoben findes et handicaptoilet.
Parkering
Der findes to parkeringspladser tæt ved arkivets indgang, som er reserveret til handicappede.
Det skal du vide inden dit besøg
Husk sundhedskort og billede-ID når du besøger Rigsarkivets læsesale
Medbring dit sundhedskort hver gang og billede-ID første gang, du besøger en af Rigsarkivets læsesale. Alle besøgende på Rigsarkivets læsesale skal registreres elektronisk. For at blive oprettet som bruger af læsesalene skal du medbringe billede-ID og sundhedskort. Herefter skal du registrere dit besøg med dit sundhedskort, hver gang du besøger en af læsesalene (læs mere om elektronisk registrering nedenfor).
Se originale arkivalier
Se originale arkivalier, som du bestiller i arkivdatabasen Daisy. Digitaliserede arkivalier kan ikke bestilles til læsesalen. Dem kan du benytte på Arkivalieronline eller via Daisy.
Trådløst netværk på læsesalene
Du er velkommen til at tage din bærbare computer med på læsesalene, og vi tilbyder trådløst netværk.
Slå WiFi til på din pc, find netværket SA-guest og accepter betingelserne.
Få hjælp af en frivillig vejleder
Du kan få hjælp af en medarbejder fra arkivet. Du kan se tiderne under afsnittene om den enkelte læsesal.
På udvalgte dage kan du også få hjælp af en frivillig vejleder.
Retningslinjer for brug af læsesalene
- Du må gerne medbringe din computer og tablet, men ikke tasker eller omslag.
- Du må kun medbringe blyanter, men ikke kuglepenne o.l.
- Du må medbringe telefon, men den skal være lydløs. Det er ikke tilladt at føre samtaler eller besvare opkald på læsesalen.
- Du må gerne medbringe kamera, men ikke taske/etui. (Læs mere under ”Foto og scanning”)
- Op til 20 løse ark papir.
- Du må medbringe brilleetui samt livsnødvendig medicin.
- Du må medbringe de tilladte genstande i det omfang, de kan være i en gennemsigtig bærepose.
Men du må ikke:
- medbringe overtøj, paraplyer, tasker, penalhus, kuglepenne, computeromslag eller lign.
- medbringe scannere, fotolamper, stativer, fotobokse og andet fotoudstyr i øvrigt.
- medbringe drikkevarer, mad, slik, cremer eller lign.
- medbringe originale dokumenter (du må gerne medbringe en kopi)
Husk sundhedskort og billede-ID
Alle besøgende på Rigsarkivets læsesale skal registreres elektronisk. For at blive oprettet som bruger af Rigsarkivets læsesale, skal du medbringe billede-ID og sundhedskort. Herefter skal du registrere dit besøg med dit sundhedskort, hver gang du besøger en læsesal.
Bliv oprettet med billede-ID
Før du kan registrere dit besøg, skal du oprettes elektronisk som bruger af læsesalene.
Det kræver, at du medbringer billede-ID til læsesalen, f.eks. pas eller kørekort sammen med dit danske sundhedskort.
Uden billede-ID kan du ikke blive oprettet.
Har du ikke et dansk sundhedskort?
Besøgende, der ikke har et dansk sundhedskort, vil kunne få et lånerkort med midlertidig gyldighed. Dette kræver også, at du kan fremviser billede-ID.
Registrering med sundhedskort/lånerkort
Når du er blevet oprettet som bruger af Rigsarkivets læsesale, skal du fremover registrere dit besøg ved at scanne dit danske sundhedskort/ lånerkort og indtaste din kode ved ankomst til læsesalen. Koden vælger du, når du bliver oprettet.
Du skal altså ikke scanne dit kort, når du går ud til pause eller lignende. Du kan dog i nogle tilfælde blive bedt om at scanne dit kort igen, når du kommer tilbage fra en pause.
Vigtigt: Glemt kode, mistet sundhedskort eller udløbet lånerkort
Hvis du har glemt koden, venter på at modtage nyt sundhedskort eller dit midlertidige lånerkort er udløbet, skal du medbringe billede-ID, så du kan blive oprettet igen.
Arkivalierne er unikke historiske dokumenter, som ikke kan erstattes, hvis de beskadiges eller går tabt. De skal derfor behandles sikkert og med forsigtighed. Rigsarkivet har en række sikringsregler til at understøtte dette formål:
- Der må kun være én pakke eller protokol på bordet ad gangen
- Fugt ikke fingrene under arbejdet
- Sæt aldrig streger eller mærker i arkivalierne
- Brug aldrig arkivalierne som skriveunderlag
- Fjern aldrig noget fra pakkerne
- Dokumenternes rækkefølge i pakken må ikke ændres
Du må fotografere arkivalier med eget kamera (uden lyd og blitz) samt benytte læsesalens scannere, såfremt der ikke er et foto- og scanningsforbud. Et forbud vil fremgå af adgangstilladelsen eller blive oplyst ved udlevering af arkivalierne.
Du må ikke ikke anvende håndscannere, bordscannere, scanningspenne og lignende materiel, der forudsætter en hårdhændet fysisk kontakt mellem optageudstyr og arkivalier.
Læsesalens personale kan til enhver tid standse eller forbyde fotografering eller scanning for at sikre arbejdsro, arkivaliers tilstand, sikringsmæssige forhold eller andet.
Du skal være opmærksom på gældende lovgivning, herunder Arkivloven, Ophavsretsloven og Databeskyttelsesloven.
Du har ansvar for at henvise korrekt og entydigt til arkivalierne samt referere til, at arkivalierne befinder sig i Rigsarkivets samlinger.
Lån fotoudstyr
Vi stiller fotoudstyr til rådighed på læsesalene. På alle fire læsesale er der fotostativer, på læsesalene i København og Viborg er der også lamper til rådighed. Spørg efter udstyret hos personalet på læsesalen. Vi har desuden lavet en vejledning, så du hurtigt kan komme i gang. Lån vejledningen på læsesalen.
Brugen af udstyret er på eget ansvar.
Scanning
På læsesalene er der en bogscanner. Den kan lave digitale kopier af arkivalierne. Medbring selv en usb-nøgle til at gemme kopierne på. Indtil videre er det gratis at anvende bogscanneren.
Du må scanne arkivalier, såfremt der ikke er et foto- og scanningsforbud. Et forbud vil fremgå af adgangstilladelsen eller blive oplyst ved udlevering af arkivalierne.
Arkivalier, der ikke må scannes:
- Arkivalier med segl
- Pergamenter
- Arkivalier, der er større end fladen på scanneren – f. eks. kort og tegninger
- Originale folketællinger og kirkebøger
- Arkivalier, hvis bevaringstilstand ikke tillader kopiering
Kopiering på kopimaskine
Der er ikke fotokopimaskine på Rigsarkivets læsesale.
Du har mulighed for at bestille kopier og scanninger af arkivalier, fx de arkivalier du ikke selv må scanne, såfremt der ikke er foto- og scanningsforbud.
- Læsesalen er arbejdsplads for mange mennesker. Vis derfor altid hensyn og tal sagte med personalet og hinanden.
- Brugere af læsesalen skal registreres elektronisk hos vagten i visitationsskranken før indgang til læsesalen. Til registrering benyttes sundhedskort (det tidl. Sygesikringskort). Medbring derfor altid sundhedskort ved besøg på læsesalen. Til brug for oprettelse skal du, ud over sundhedskort, også medbringe gyldig billede-ID f.eks. pas, kørekort o.l. Udenlandske brugere får tildelt et særligt kort hos vagten mod forevisning af gyldig billede-ID.
- Du skal fremvise dine medbragte effekter til en medarbejder. Medbragt computer eller tablet skal åbnes.
- Du får anvist en læsesalsplads hos personalet, når du checker ind på læsesalen. Du skal bruge den plads, der er tildelt. Denne plads kan ændres af personalet f.eks. ved brug af særligt materiale eller af sikringsmæssige årsager.
- Hvis du forlader din plads i mere end en halv time, skal du rydde bordet, så det kan benyttes af en anden.
- Vagten/en medarbejder kontrollerer, at arkivalier ikke fjernes fra læsesalen. Dette sker ved visitation af medbragte papirer m.m. i medfør af Lov om visitation på visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne.
- Alle brugere har pligt til at følge personalets anvisninger, samt gældende reglementer.
Overtrædelse af disse retningslinjer kan medføre bortvisning og udelukkelse som bruger.
Klager kan rettes til Rigsarkivet (mailbox@rigsarkivet.dk)
Ud over Rigsarkivets regler for brug af læsesalene har Forskningslæsesalen (den fælles læsesal med Det kgl. Bibliotek i København) et særligt reglement.
Find reglementet for Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant her
Når I vil besøge læsesalene som hold eller gruppe
Slægtsforskningshold og andre grupper er velkomne i mindre hold på læsesalene, når blot I melder jeres ankomst på forhånd – gerne mindst en uge før.
For besøg på læsesalene kan I skrive til mailbox@rigsarkivet.dk
Oplys navn på kontaktperson for jeres hold/gruppe, dato og tidspunkt for besøget, antal personer samt hvilken læsesal, I ønsker at besøge.
Vi forbeholder os ret til at melde tilbage, hvis den planlagte dato ikke er hensigtsmæssig, fx fordi andre hold/grupper allerede har meldt deres ankomst. Kom derfor gerne med flere datoforslag, så vi kan finde en dag, hvor der er plads.
Dertil bedes I være forberedte på, at læsesalens personale ikke kan påtage sig vejledning af hold eller andre grupper. Det er derfor en forudsætning at:
- Kontaktpersonen inden besøget har informeret sine kursusdeltagere om regler og vilkår på læsesalen.
- Kontaktpersonen selv påtager sig vejledning af sine kursusdeltagere på læsesalen – i dæmpet og begrænset samtale.
- Mere dybtgående vejledning og/eller undervisning skal henlægges til områder uden for læsesalene.
For alle besøgende gælder, at de almindelige regler på læsesalen naturligvis skal følges. Vær opmærksom på, at Forskningslæsesalen (Rigsarkivets læsesal i København) har et særligt reglement.
Flere muligheder
Bestilling, lån og ekspedition af arkivalier
Når du vil benytte arkivalier på en læsesal, skal du bestille dem frem fra magasinet. De skal bestilles i arkivdatabasen Daisy.
Vejledning på læsesalene
Få vejledning af personale og frivillige vejledere.
Søg i samlingerne – Kom godt i gang!
Med ’Søg i Samlingerne’ kan du søge på tværs af Rigsarkivets samlinger og systemer. Læs om, hvordan du søger og få tips til at finde både arkivalier, afskrifter og digitalt skabte data i Rigsarkivets samlinger.
Arkivdatabasen Daisy
I arkivdatabasen Daisy kan du søge i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal.