ROPEWALK – fortidens vejr er fremtidens klimadata
ROPEWALK - fortidens vejr er fremtidens klimadata
Projekt Ropewalk gør historiske observationer af vejret til søs, tilgængelige for nutidens klimaforskning – og alle med interesse for dansk søfartshistorie. Læs om projektet her.
Historisk vejr bliver unik klimadata med ROPEWALK
Projektet ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records) digitaliserer optegnelser over vejret til søs fra 16-1800-tallet. Optegnelserne kommer fra logbøger ført af skippere og styrmænd på danske skibe gennem flere århundreder på rejser verden over.
Optegnelserne bliver til unikke datasæt, der skal bruges i nutidens klimamodeller. Der eksisterer ikke sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder fra den tid. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.
DMI, Rigsarkivet & A.P. Møller’s fond
Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en generøs bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projekt ROPEWALK blev påbegyndt i begyndelsen af 2023 og løber frem til 2027.
Klimadata i skibsjournaler og logbøger
Rigsarkivet har mere end 700 hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindvis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675.
En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Det er disse autentiske kilder af håndskrevne observationer, der nu bliver til kvantitative klimadata til gavn for forskningen.
Fortidens kaptajner bidrager til fremtidens klimaforskning
Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt betydningsfuldt, der foregik om bord, herunder registrering af de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om vind og havstrømme, isens udvikling over året og om temperaturer og trykforhold.
Hver enkelt isoleret observation kan ved hjælp af en intelligent analysemetode geolokaliseres og altså placere præcist på et moderne kort. På den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens lokale vejr og vej, men data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen.
Data bliver tilgængelig for alle
Samtlige danske skibsjournaler stilles gratis til rådighed for dansk og international klimaforskning og for alle med interesse for maritim historie og hverdagen ombord på de danske skibes verdensomspændende rejser.
Har du spørgsmål eller er du interesseret i at følge projektets udvikling, kan du sende en e-mail til ropewalk@rigsarkivet.dk.
Mere om ROPEWALK
Hvad er koldest? Gruelig, klingende eller umenneskelig frost?
Det spørger Rigsarkivets arkivarer sig selv om efter de har fundet en række lyriske temperaturmålinger i skibsjournalen fra Fregatten Stiernen (1683-84).
300 år gamle noder kan føres tilbage til Tordenskiolds skib
En ukendt logbog og 300 år gamle noder sendte Rigsarkivets arkivarer ud på en jagt efter Tordenskiolds galej
Fortidens vejr skal klæde os på til fremtidens klima
Læs om lanceringen af projekt ROPEWALK.
Se skibsjournaler på Arkivalieronline
Du kan allerede se eksempler på digitaliserede skibsjournaler her.