Dokumentation
Dokumentation
I Dokumentation har vi til opgave at finde og udlevere data fra Rigsarkivets samlinger til borgerne efter reglerne i arkivloven og i loven om tidlig pension.
Dokumentations ansvar
Dokumentation har ansvaret for at finde og udlevere data fra Rigsarkivets samlinger til borgerne efter reglerne i arkivloven.
Dokumentation har også ansvaret for at finde og udlevere data efter reglerne i loven om tidlig pension, hvor Rigsarkivet kan hjælpe med at stille dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet til rådighed for borgere, som ønsker at gå på tidlig pension.
Det er Dokumentations opgave at sikre, at ansøgere hurtigst muligt får adgang til de data, de er berettiget til, samtidig med at der leves op til de gældende databeskyttelseshensyn.
Dokumentations opgaver omfatter
- Behandling af alle sager efter arkivlovens § 39 a vedrørende borgeres ret til indsigt i egne personoplysninger i digitalt skabt materiale.
- Modtagelse og sagsforberedelse af alle anmodninger om egenacces i papirarkivalier efter arkivlovens § 39 b. Hvis materialet indeholder oplysninger om andre end den person, som anmoder om egne oplysninger, overgår sagen til enheden for Adgang & Egenacces.
- Behandling af alle sager vedrørende Tidlig Pension efter reglerne i arkivloven og i lov om Tidlig Pension.
- Vejlednings- sekretariats- og udviklingsopgaver i relation til egenacces og Tidlig Pension.
Hvem er Rigsarkivet
Organisationsdiagram
Rigsarkivet har ca. 250 medarbejdere over hele landet.
Gå til Rigsarkivets organisationsdiagram