Forskningsstrategi

Forskningsstrategi

Forskningsstrategien lægger de overordnede rammer for, hvad Rigsarkivet ønsker at opnå med forskningsindsatsen.

alt

Historieforskning i nye sammenhænge

Rigsarkivets samlinger er fælles hukommelse for alle borgere i Danmark. De rækker fra 1100-tallets diplomer på pergament til 2020’ernes it-systemer. Data fra samlingerne er et solidt fundament for historisk forskning, forståelse, dannelse, identitet og demokratisk debat såvel som for Big Data-analyser i humaniora, samfundsvidenskab, sundheds- og naturvidenskab og meget mere.

Rigsarkivets egen forskning skal udnytte den styrkeposition, som samlingerne giver, og være i front med synlige bidrag af højeste kvalitet til forskningen i Danmarks historie og formidlingen af den. Den skal medvirke til den faglige udvikling af historieforskningen i nye sammenhænge.