Undersøgelser af grundlovens allermindste detaljer

Er den giftig? Har den det godt? Og hvad giver vi den i fødselsdagsgave?

Vi har fulgt fremtidssikringen af Danmarks første grundlov fra 1849 tæt, imens den har været i hænderne på eksperterne hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling.

Inden grundloven for nyligt forlod eksperter, mødte vi derfor deres højt specialiserede eksperter til en snak om de sidste undersøgelser af det enestående dokument, og hvorfor det lige er en specialfremstillet æske, der er så vigtig for at kunne fremtidssikre grundloven.

Vi har tidligere skrevet to nyhedsbreve om fremtidssikringen af grundloven fra 1849:

• Følg fremtidssikringen af grundloven 1849
• Grundloven og det sorte får

Jiří Vnouček, der er en af verdens førende eksperter i pergamenter, har tidligere fortalt, at siderne i grundloven fra 1849 bl.a. bestod af pergament fremstillet af et sort får, hvorpå der var brugt en fancy men risikabel og for tiden ukendt teknik. Teknikken bestod af et tykt lag af hvidt materiale, der gjorde siderne meget kraftige, holdbare og nemmere at skrive på.

Nu har Jiří Vnouček undersøgt de resterende sider og fundet ud af, at der er brugt pergament fra forskellige dyr – et sort får og fire kalve. Da vi møder ham, er det første han viser os nærfotografier af gennemlyste sider i grundloven. Han fortæller:

“Ved første øjekast kan man ikke se disse detaljer pga. overfladebehandlingen på siderne, men ved hjælp af gennemlysning og nærbilleder kan vi se, at flere sider er lavet af kalveskind. Vi kan se mindre skader på huden som mærker fra insektbid og streger fra den kniv, der er benyttet til at behandle skindet med.”

Jiří Vnouček bladrer frem til et udvalgt nærbillede og uddyber:

“Ser vi på dette nærbillede, kan vi se et mønster i en linje i skindet. Det er interessant, fordi det viser huller fra hårene på kalvens halerod. Så dette stykke af skindet stammer fra kalvens bagende.”

Med andre ord må vi altså konstatere, at Danmarks første grundlov både er skrevet på huden fra et sort får og kalve, herunder kalverumpe.

En af de ting, som eksperterne hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling skulle undersøge, var grundlovens kemiske sammensætning og giftighed. Det er nemlig vigtigt at kende til disse detaljer for at vide, hvordan den skal håndteres.

Både guldet, seglet og den for datiden fancy overfladebehandlingsteknik, der er brugt for at gøre pergamentet tykt og hvidt, kunne være giftige og dermed potentielt sundhedsskadelige.

Særligt vigtigt er det bl.a. at vide, om grundlovens sider indeholder blyhvidt, som man i 1849 ikke betragtede som sundhedsskadeligt. Nina Fonnesbech Targalski fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling har derfor undersøgt materialerne med et såkaldt XRF-apparat (se foto). Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode, hvor siderne ikke berøres.

Foruden at undersøge om grundloven er giftig, har Nina Fonnesbech Targalski undersøgt de allermindste dele af grundloven. Hun fortæller;

”Vi har fundet flere interessante detaljer. Den blå farve, der er anvendt i kongekronen på første side er koboltblå, som er et kemisk fremstillet pigment, der dengang var meget omkostningsfuldt at lave.”

Nina Fonnesbech Targalski uddyber;

”Vi har også undersøgt det blæk, der er benyttet. Der er tale om såkaldt jerngallusblæk, der kan nedbryde dokumenters sider pga. den kemiske sammensætning. Men i dette tilfælde ser vi ingen kemiske reaktioner mellem blækket og overfladebehandling, og dermed ingen nedbrydningsproces, og det er selvfølgelig meget positivt. Endnu et interessant fund er, at der er brugt en sort jerngallusblæk til at skrive selve grundloven med og kong Frederik VII har anvendt en brun jerngallusblæk – formegentlig sin egen. Vi har fundet mindre jern i den sorte blæk end i den brune og sandsynligvis har der været tilført et organisk farvestof til at gøre den mørkere som fx bensort fremstillet af dyreknogler eller blåtræ, der blev importeret fra vores kolonier.”

Resultatet af de samlede undersøgelser viser heldigvis, at grundloven ikke er giftig, at den ingen skader har, som bør repareres, og at dens tilstand er stabil.

Alt i alt har det været muligt at konstatere, at den 175 år gamle grundlov har det godt. Inden den forlader Rigsarkivet for at blive udstillet i Folketinget over sommeren, betragter specialkonsulent i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, det enestående historiske dokument og udtaler, at han er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne;

”Grundloven har det godt, og den er ikke giftig! Det er meget glædeligt. Normalt når jeg viser den frem, plejer jeg lige at bukke lidt. Dette er jo det dokument, der har skabt det demokrati og samfund, vi har i dag.”

Hvad giver man en grundlov i fødselsdagsgave?

Danmarks første grundlov lå indtil for nylig i en æske, der viste sig at være en smule for lille. For at kunne bevare grundloven i god stand, har håndbogbinder Martin Trnka fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling i samarbejde med Rigsarkivet derfor stået for grundlovens fødselsdagsgave – en specialfremstillet æske, der kan sikre den 175 år gamle grundlov i mange år fremover.

Den gamle æske er ikke blevet undersøgt i detaljer, men var fremstillet af stofbeklædte finérplader, der var limet sammen med en ukendt type lim, og så lukkede den meget tæt og havde en overflade, der sled på grundlovens omslag.

Den nye æske er skabt af flere luftige lag af tykt bølgepap-lignende og syrefrit materiale, hvilket sikrer, at luften i æske løbende bliver fornyet, så kemiske affaldsstoffer ikke ophober sig inde i æsken. Desuden ligger alle dele af grundloven i nøje afmålte fordybninger, så de ikke rasler rundt i æsken, og det er muligt at fremvise og åbne dokumentet uden at skulle tage det ud af æsken, hvormed slid minimeres.