Sommerens åbningstider i Rigsarkivet

6. maj 2024

Sommerens åbningstider i Rigsarkivet

Rigsarkivet har ændrede åbningstider om sommeren. Læs om hvordan læsesale og fjernlån holder åbent over sommeren 2024 her.

alt

Tjek åbningstider før dit besøg

Planlægger du at besøge Rigsarkivet over sommeren, er det en god idé at tjekke åbningstiderne først, da nogle læsesale har sommerlukket og andre har kortere åbningstid end normalt.

Tjek læsesalenes åbningstider på siden Åbningstider, adresser og retningslinjer.

Læsesalene i Odense, Viborg og Aabenraa lukket i juli

Læsesalene i Odense, Viborg og Aabenraa holder lukket 1. juli – 2. august.

Sidste åbne dag før sommerferien er:

  • Odense: torsdag den 27. juni
  • Viborg: torsdag den 27. juni
  • Aabenraa: onsdag den 26. juni

Læsesalen i København har forkortet åbningstid

I København kan du over sommeren besøge Rigsarkivets læsesal i Den Sorte Diamant tirsdag, onsdag og torsdag som altid. Men fra 1. juli til 31. august 2024 kører vi med sommeråbningstider og lukker derfor to timer før end sædvanligt. Det skyldes, at Rigsarkivets må følge åbningstiderne hos Det Kongelige Bibliotek.

Åbningstiderne i København fra 1. juli til 31. august er således:

  • Åbningstid på læsesalen: Tirsdag-torsdag kl. 9.00-16.00.
  • Vejledning: kl. 9.00-15.30.
  • Udlevering af arkivalier: kl. 9.00-15.30.

Fjernlån er lukket i juli

På grund af sommerferie bliver der, som sædvanlig, ikke sendt arkivalier eller film i fjernlån mellem læsesalene i juli måned. Ferielukningen gælder fjernlån af arkivalier mellem alle afdelinger og læsesale i Rigsarkivet.

Sidste frist for bestilling af fjernlån til ekspedition på læsesalene mellem 24. juni og 2. august er torsdag den 20. juni 2024 kl. 12.00.

Sidste frist for bestilling af fjernlån til ekspedition på læsesalene i uge 32 er torsdag den 1. august 2024 kl. 12.00.

Læs om at fjernlåne arkivalier