Der er varslet skybrud over Danmark
Der er varslet skybrud over Danmark
Et skybrud kan betyde risiko for oversvømmelser eller vandskader, der kan gøre en dyr restaurering af arkivalierne nødvendig.
Hvis skaden er sket
Hvis uheldet er ude, og jeres arkivalier bliver beskadiget skal I straks begrænse skaden på arkivalierne så meget som muligt og melde skaden til Rigsarkivet. Husk at hvis jeres arkivalier er bevaringsværdige, må de ikke destrueres uanset hvor beskadigede de er.
I kan se, hvordan I begrænser skader efter vand i vores Anvisninger for behandling af vandskadede arkivalier. Det er altafgørende at gribe hurtigt ind ved vandskader, så vær forberedt og tjek jeres arkivlokaler jævnligt.
Når I har begrænset vandskaden, skal I melde skaderne til Rigsarkivet på siden Anmeld skader på arkivalier.
Har I spørgsmål?
I vores Vejledning om opbevaring af papirarkivalier kan I se, hvordan I indretter og placerer arkivlokaler, så arkivalierne forbliver tørre og sikre.
Kontakt Rigsarkivet, hvis I har spørgsmål til indretning af arkivlokaler eller skader på arkivalier.
Skriv til Rigsarkivet eller ring 33 92 33 10.