Nyt på arkivalieronline – februar 2022
Nyt på arkivalieronline - februar 2022
Medicinalberetninger, amtsjournaler og meget mere. Du kan nu se oversigterne over det nye materiale
Medicinalberetninger fra Sundhedsstyrelsen
Vi har digitaliseret endnu en omgang medicinalberetninger fra Sundhedsstyrelsens arkiv. Beretningerne er skrevet af lokale læger og vidner om sundhedstilstanden i alle egne af landet fx udviklingen i smitsomme sygdomme eller antal vaccinerede. Beretningerne blev indsamlet og indsendt til de centrale sundhedsmyndigheder. Rigsarkivet har beretningerne fra 1803-1958.
Du finder medicinalberetningerne via temaet Social- og Sundhedsvæsen.
Vær med til at indtaste medicinalberetningerne
Den 21. marts lancerer vi på Rigsarkivet, Viborg et nyt indtastningsprojekt, hvor vi netop har kastet os over medicinalberetningerne. Ved hjælp af dygtige frivilliges indtastninger vil vi forsøge os med automatisk genkendelse af fri, løbende tekst.
Din indgang til amtets arkiv
De frivillige fotografer i Odense er nu ved at være færdige med digitalisering af journaler fra Svendborg Amt.
Du finder journalerne via temaet Lokaladministrationen.
Hvis du skal finde en sag i amtets arkiv, så skal du starte i amtets journaler. Her er de sager, som er gået igennem amtet, registreret. I journalen kan du finde sagens journalnummer. Med journalnummeret kan du søge efter selve sagens dokumenter i de journalsager, som hører til journalen.
Journalsagerne skal bestilles til læsesalen i arkivdatabasen Daisy
Se oversigterne
Vi har som vi plejer udarbejdet oversigter over det materiale, som du nu kan finde på Arkivalieronline.