Nu kan du finde dine tipoldeforældre og deres husstand på Link-Lives hjemmeside

I projekt Link-Lives bygger forskere fra Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv historiske livsforløb for alle danskere fra 1787 til 1901.

Projektet vil bane vejen for bedre brug af danske arkivdata. På sigt vil det fx betyde, at der kan forskes i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af mange generationer. ”Link-Lives bygger livsforløbene for at kunne forske på helt nye måder i livet i 1800-tallets Danmark”, fortæller professor i historie Anne Løkke, Københavns Universitet, der leder projektet sammen med Barbara Revuelta-Eugercios fra Rigsarkivet.

”Livsforløb for hele befolkningen giver mulighed for at zoome ind på befolkningsgrupper, vi næsten ikke ved noget om – fx kokkepiger, ammer og kvinder i traditionelle mandejob. Vi kommer til at kunne besvare spørgsmål om, hvordan det senere i livet gik fattige børn, som flyttede hjemmefra, før de fyldte 10 år sammenlignet med børn af forældre, der havde råd til at beholde børnene hjemme til konfirmationen. Døde smede tidligere end tømrere, præster og værtshusholdere, og var nogle dødsårsager hyppigere i nogle erhverv end i andre? Og hvordan har sundhed, velstand og dødsårsager udviklet sig over mange generationer?”

Søgesiden Link-Lives kan bruges af alle og er gratis. Med få klik kan skoleelever, studerende, lokalhistorikere og andre fremover gå på opdagelse blandt 1800-tallets danskere, lede efter folk i bestemte erhverv eller klikke rundt i folketællingerne og se, hvor mange hjemmeboende børn folk fx havde dengang.

Slægtsforskere kan bruge søgesiden som hjælp til detektivarbejdet med at finde deres 1800-tals slægtninge. De kan søge både i de 64 millioner digitaliserede personregistreringer fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller og i de forslag til dele af livsforløb, som Link-Lives indtil nu har lavet. Foreløbig er der kun forslag til livsforløb for en brøkdel af befolkningen, men efterhånden som Link-Lives forskerne udvikler og forbedrer projektets metoder, vil de bygge flere personregistreringer ind i livsforløbene, som dermed vil vokse i antal, detaljer og kvalitet.

Livsforløbene er forslag til, hvilke personregistreringer i folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller der omhandler samme historiske person. Link-Lives teamet programmerer algoritmer, så computere kan linke personregistreringer sammen, hvis det er sandsynligt, at der er tale om samme person. De livsforløb, der er på Link-Lives søgesiden nu, er såkaldte regelbaserede links, hvor navn, alder og fødested skal være næsten ens efter bestemte regler, for at computeren laver et link.

Der ligger mange års arbejde til grund for lanceringen af Link-Lives. De enorme datamængder, som Link-Lives trækker på, kunne ikke være blevet til uden det mangeårige samarbejde mellem arkiver, frivillige og forskere. Rygraden i projektet er de håndskrevne og informationsmættede danske folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller, som hundredvis af frivillige har tastet ind på computer i samarbejde med arkiverne.  Det er de oplysninger, der udgør rygraden i Link-Lives.

Læs mere om projektet i pressemeddelelsen eller gå på opdagelse på Link-Lives hjemmeside. 

Du kan også downloade de nyeste datasæt fra projektet her.